Universiteter vil ikke registrere forskernes arbejdstid

Det skabte stor furore, da EU ved årsskiftet krævede, at medlemsstaterne indfører arbejdstidsregistrering på alle arbejdspladser.

Loven giver mulighed for at undtage ledere og ansatte, der kan tilrettelægge deres egen arbejdstid, men eksperter og faglige organisationer har tidligere vurderet, at videnskabeligt personale (VIP) på universiteterne kun i meget begrænset omfang vil kunne slippe for bøvlet. Det er nemlig et krav, at man kan tilrettelægge sin arbejdstid i sin helhed selv.

Alligevel er det netop med henvisning til reglerne for ’selvtilrettelæggere’, at universiteterne nu vil undtage forskere og undervisere fra at tidsregistrere.

Københavns Universitet (KU) meldte ud i en nyhed på intranettet – KUnet – at kun det tekniske og administrative personale (TAP), som ikke har ledelsesopgaver, skal tidsregistrere. De VIP-ansatte er undtaget, men kan gøre det, hvis de gerne vil.

Elisabeth Rasmussen, chefkonsulent på KU, skriver til Forskerforum, at de har valgt at lægge sig op ad en udmelding fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST).

”Det er MEDST’s umiddelbare vurdering, at forskere, konsulenter og specialister i vid udstrækning kan undtages på baggrund af en individuel vurdering, idet de anses for at være selvtilrettelæggere. Det kan meget vel være, at der kommer yderligere afklaring efterfølgende, hvorefter der enten er flere eller færre, der – på baggrund af en individuel vurdering – skal tidsregistrere,” skriver hun. 

Følger styrelsens vejledning

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen også modtaget en mundtlig orientering fra styrelsen.

”MEDST meddelte inden sommerferien, at en stor del af VIP ikke er forpligtet til at tidsregistrere. Vi ser i udgangspunktet ikke et behov for det på DTU, men om det holder i længden, ved jeg ikke,” siger Claus Nielsen.

Han tilføjer, at en gruppe VIP, der har rådighedsvagter på skæve tidspunkter, ikke kan undtages, men det drejer sig kun om ganske få.  

Claus Nielsen understreger, at det ikke betyder, at forskerne slet ikke registrerer deres arbejdstid. Alle indtaster nemlig deres timeforbrug i forbindelse med forskningsprojekter, de arbejder på, som dokumentation til fonde, EU og andre eksterne bevillingsgivere.

Aarhus Universitet (AU) kom med en overordnet melding i en intern nyhed den 28. juni, men man forventer at have detaljerne på plads i starten af september. 

AU skriver, at man forventer at følge anbefalingerne fra MEDST.

”For medarbejdere på Aarhus Universitet betyder det, at forskere og undervisere i bred forstand samt ledere med personaleansvar kan undtages fra kravet om registrering af arbejdstid. Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen forudsætter det en konkret individuel ledelsesvurdering, og medarbejdere, der undtages, skal have et tillæg til deres ansættelsesbevis,” skriver AU.

Søren Lind Christiansen, universitetsdirektør på Aalborg Universitet (AAU), skriver, at de var klar til at implementere arbejdstidsregistrering for alle ansatte den 1. juli, men da MEDST den 21. juni orienterede universiteterne om styrelsens fortolkning af reglerne, besluttede direktionen at udskyde det til efter sommerferien.

”Det giver mulighed for en god proces i forbindelse med at beslutte, hvem der er og ikke er omfattet af registreringspligten, kommunikation om beslutningen og den praktiske implementering. Det er dog min forventning, at AAU lander på samme praksis som for eksempel KU og AU,” skriver han.

Uskøn proces

Thomas Buchvald Vind, der er universitetsdirektør på Syddansk Universitet og forperson for Universitetsdirektørudvalget i Danske Universiteter, siger, at de gentagne gange har kontaktet myndighederne de sidste ¾ år for at få svar på, om det er muligt at undtage VIP’erne.

I efteråret fik de melding fra MEDST om, at de ikke må undtage hele medarbejdergrupper, men den 21. juni fik de en ny melding fra MEDST om fortolkningen af begrebet selvtilrettelæggere.

”Det er vigtigt, at der sker en individuel vurdering af den enkelte medarbejder. Selvtilrettelæggere vil være ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, og ansatte, der selv kan fastsætte arbejdstiden, blandt andet når der er tale om ansatte med ledelsesfunktioner eller ansatte med beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger. Universiteterne er ved at vurdere, hvem der er selvtilrettelæggere, men der er forskellige udrulningsprocesser. Enkelte universiteter siger, at alle VIP’er som udgangspunkt undtages, mens andre universiteter ikke har meldt det ud endnu, men vi ender nok i sidste ende det samme sted,” siger Thomas Buchvald Vind.

Han tilføjer, at han personligt er ærgerlig over, hvad han kalder et uskønt forløb, men det er på grund af den sene udmelding, de fik fra myndighederne.

”Vi havde håbet at få en afklaring tidligere, så vi kunne være kommet med en fælles struktureret kommunikation, men vi fik først en melding fra MEDST, ganske få dage før lovgivningen trådte i kraft. Vi har kun fået en mundtlig fortolkning af reglerne fra MEDST og har også fået at vide, at vi som selvstændige institutioner i sidste ende står til ansvar for at overholde reglerne,” siger Thomas Buchvald Vind og fortsætter:

”Der er altid et fortolkningsrum i forbindelse med nye love og regler, der kan blive udfordret.”

Ingen kommentarer fra styrelsen

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har per e-mail meddelt, at man ikke ønsker at stille op til interview. Det oplyses samtidig, at styrelsen ikke har tilsynsansvar over for universiteterne.

”Arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering af, om den ansatte kan undtages fra arbejdstids- og hviletidsreglerne og dermed registreringskravet. Det kan være ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved arbejdet ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller ansatte, der selv kan fastsætte arbejdstiden. Det kan for eksempel være ansatte med ledelsesfunktioner eller ansatte med beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger,” skriver MEDST.

Afventer domstolenes tolkning

Julie Gerdes, head of Employment & Labor Law i den danske afdeling af det globale revisions- og rådgivningsfirma EY, har tidligere på baggrund af Forskerforums beskrivelse af forskernes arbejde  vurderet, at forskere højst sandsynligt vil skulle registrere deres arbejdstid.

Hun siger nu, at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige noget nærmere om lovligheden af universiteternes praksis, da man mangler, at de danske domstole, de arbejdsretlige instanser og ultimativt EU-Domstolen fastlægger fortolkningen af selvtilrettelæggerbegrebet.

Jesper David Jensen, overenskomstchef og områdeleder i AC – Akademikerne, er enig i, at det i sidste ende vil være op til domstolene og måske endda EU-Domstolen at afgøre, om man i en konkret sag har undtaget flere, end der er hjemmel til i EU-direktivet.

Han tilføjer, at det ikke har været muligt at udarbejde en fælles vejledning om tidsregistrering med de statslige arbejdsgivere i MEDST, til trods for at AC siden sidste vinter har presset på og efterlyst et sådant arbejde.

”Derfor står vi nu i den beklagelige situation, at lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden rådgiver forskelligt i spørgsmål om tidsregistrering. Arbejdsgiversiden ser mere lempeligt på, hvor meget (eller hvor lidt) der skal til, før man kan anses for at være selvtilrettelæggende i sin helhed og herved kan undtages,” skriver han.

Jesper David Jensen tilføjer, at de fra Akademikernes side læner sig op ad EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelser, som også er gengivet i lovforarbejderne i den danske lovgivning som gennemfører tidsregistreringen.

Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering, i forhold til om man kan undtage en medarbejder. Derfor vil man heller ikke uden videre kunne undtage samtlige VIP’er på en arbejdsplads. Det er desuden en betingelse, at man skal kunne tilrettelægge arbejdstiden i sin helhed, og endelig følger det også af den danske lovgivning, at det skal fremgå af den ansattes ansættelsesbrev, at man er undtaget.

Han tilføjer, at det kan få andre langt alvorligere konsekvenser at blive undtaget end bare at slippe for bøvlet med at administrere sin arbejdstid. Man bliver nemlig også derved undtaget fra beskyttelsen i form af højeste arbejdstid (48 timer i gennemsnit i en firemåneders referenceperiode) samt ret til den daglige hvileperiode (11-timers reglen) og ret til ugentligt fridøgn.

”Det er nogle helt grundlæggende beskyttelsesregler på arbejdsmarkedet, man giver afkald på. Også derfor skal det fortolkes meget snævert, i forhold til hvem der kan undtages,” slutter han.