Høring viste massiv modstand mod 1-årig kandidat
Økonomerne Carl-Johan Dalgaard og Michael Svarer var meget usikre på effekterne af en kandidatreform. © Foto: Folketinget TV
Økonomer kaldte kandidatreform for et samfundsøkonomisk "eksperiment”, erhvervslivet vil hellere ansætte 2-årige kandidater, og universiteterne forudser et planlægningsmæssigt kaos. En høring på Christiansborg om 1-årige kandidatuddannelser viste en bred modstand mod regeringens udspil.
Det startede allerede inden mødet i Landstingssalen. Udenfor Christiansborg havde Danske Studerendes Fællesråd kaldt til demonstration mod regeringens planer om at omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne til kun at vare et år (og en sommerferie).
Men ved selve høringen om de 1-årige kandidatuddannelser, som var anledningen til demonstrationen, var modstanden næsten lige så massiv. Og den kom fra mange forskellige kanter. Både den samfundsøkonomiske fagkundskab, erhvervslivet og de universitetsfolk, der skal implementere reformen.
”Den nøgterne vurdering må være, at den samlede effekt på samfundsøkonomien er uklar. Med andre ord: det er et eksperiment”, sagde Carl Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved KU.
Dermed modsagde han sin kollega Nina Smith fra Reformkommissionen, der fortalte, at den samfundsøkonomiske effekt af højere arbejdsudbud samt bedre uddannelseskvalitet i værste fald vil være 7 milliarder kroner, i bedste fald 32 milliarder kroner. Men det er altså en effekt, som ikke er indlysende i Dalgaards øjne. Han konstaterede, at ifølge litteraturen fører længere uddannelser til højere lønninger og dermed mere produktivitet.
Forskningen er lidt sparsom i forhold til den konkrete sag, for der er ikke mange eksempler ude i verden på, at man har forsøgt at nedbringe uddannelseslængden. Det fortalte Michael Svarer, en anden økonomiprofessor og tidligere overvismand. Et sted har man dog prøvet: I Colombia. Her forkortede man kandidatuddannelserne i økonomi og business på landets bedste universitet. Resultatet var ifølge Svarer at kandidaternes lønninger faldt markant.
”Sådan vil det nok ikke gå i Danmark, hvis man gør det klogt. Men det er de konsekvenser, man risikerer”, sagde Svarer.
En anden risiko, man løber, er en social slagside.
”Hvis det udvikler sig til, at man skal udvælge de bedste til de 2-årige uddannelser, vil det være de socialt svageste – altså børn af faglærte og ufaglærte – der vil stå tilbage”, advarede han.
Deloitte vil vælge 2-års kandidater
Erhvervslivet var også repræsenteret på høringen af Dansk Erhverv, Novo Nordisk, Deloitte og Lægemiddelindustriforeningen. Herfra blev der først og fremmest lagt vægt på, at videns- og uddannelsesniveauet er et vigtigt konkurrenceparameter, og at behovstendensen kun går imod endnu højere uddannelsesniveauer.
”Vi vil gerne tage ansvar for at uddanne erhvervs-kandidater og ansætte 1-års kandidater. Men i forhold til forskningen er det også vigtigt, hvordan koblingen er til ph.d.-uddannelsen. Og på baggrund af min erfaring har jeg svært ved ikke at frygte en negativ effekt på forskningen. Det bliver svært at tilrettelægge sådan en reform, så den ikke ødelægger noget”, sagde Brian Wandahl, senior vice president i Novo Nordisk.
En spørger i salen ville vide, om virksomhederne helst ville ansætte en 1-års eller 2-års kandidat. Og her kunne Christian Jensby, administrerende direktør for Deloitte, tone rent flag.
”Når vi har talt om det internt, tegner der sig et billede, hvor vi hælder mod at ansætte dem med 2-årige kandidatuddannelse frem for 1-årig”, sagde han.
Prorektor: Det vil kræve revidering af samtlige uddannelser
Et er reformens konsekvenser for samfund og arbejdsmarked. Et andet, som der måske har været mindre fokus på i debatten, er, hvad den i praksis vil kræve at gennemføre. Det forsøgte Kristian Lauta, prorektor for uddannelse på KU, at anskueliggøre. Han pegede på, at en kandidatreform vil kræve en revidering af samtlige universitetsuddannelser.
”En reform af den størrelsesorden har betydning for alle uddannelser – også dem, der skal være 2-årige og alle bacheloruddannelserne. Ifølge planen skal de første være færdige i 2030. Det betyder, at de skal starte på bacheloren i 2025. Så I beder os revidere alle uddannelser og have dem klar et år senere. Det er en fantastisk stor opgave”, sagde han og tilføjede, at det ifølge beregninger koster omkring en million kroner at revidere en uddannelse.
Også Anders Bjarklev, rektor for DTU, pegede på praktiske vanskeligheder. For eksempel ideen om, at den 1-årige kandidatuddannelse skal afsluttes med et speciale hen over sommerferien.
”Selv om vi er halvdovne, så synes vi faktisk, at universitetsansatte også skal have sommerferie”, sagde Bjarklev sarkastisk.
Han pegede også på, at DTU-studerende har mellem 20 og 24 timers undervisning. Så hvordan det skulle være muligt at lægge mere undervisning ind i skemaet for at hæve kvaliteten, var for ham umuligt at se.
Blandt tilhørerne i den fyldte Landstingssal var partiernes uddannelsesordførerne. De stillede spørgsmål til panelet men kom ikke med nogen holdningsytringer om reformudspillet.
Høringen følges op tirsdag den 21. marts med et åbent samråd med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund om effekterne af den foreslåede kandidatreform.
