Overdragelsen af den skandaleramte Niels Bohr-bygning udskydes igen – nu til juli 2022

Skandalen om Niels Bohr Bygningen, som allerede er fem år forsinket til en pris på 4,2 milliarder kroner – altså ca. 2,3 milliarder kroner højere end planlagt, vil åbenbart ingen ende få.

Senest i oktober lød vurderingen, at bygningen kunne overdrages til Københavns Universitet den 31. december i år, men på et samråd indkaldt af Troels Lund Poulsen (V) kunne transportminister Benny Engelbrecht (S) den 18. december oplyse, at det nu forventes at ske den 1. juli 2022 – altså en ny forsinkelse på et halvt år for det topmoderne byggeri, der ifølge den oprindelige plan skulle have åbnet dørene for forskere og studerende i 2016 til en pris på 1,8 milliarder kroner.

Prognosen for færdiggørelsen har ændret sig mindst 18 gange siden 2020, og på nuværende tidspunkt er budgetoverskridelsen på 2.322 millioner kroner eksklusiv de ændringer, der er blevet bestilt af Københavns Universitet, sagde ministeren.

Problemer med brandsikring

Benny Engelbrecht forklarede, at det på et tidspunkt under byggeprocessen blev besluttet at sænke loftshøjden i bygningen for at spare på udgifterne, og det betyder, at der er meget lidt plads til de tekniske installationer, hvilket gør arbejdet vanskeligt og ressourcekrævende.

I øjeblikket giver det problemer i forhold til udbedringen af fejlene på cirka 10.000 brandlukninger i bygningen, der skal tætnes for at sikre, at røg og varme ikke kan sprede sig i bygningen.

Før det er sket, kan bygningen ikke godkendes til ibrugtagning af brandmyndighederne, forklarede transportministeren.
Vejdirektoratet var blevet stillet i udsigt af entreprenøren, at montørerne kunne ordne tre brandlukninger per dag, men i realiteten udbedrer de kun fejlene på én per dag, så der er nu sat flere på opgaven.

”Vejdirektoratet finder ikke fremdriften tilfredsstillende”, sagde Benny Engelbrecht, der flere gange understregede, at det ikke er godt nok, men også udtrykte håb om, at arbejdet kan udføres hurtigere end til sommer, selvom adgangsforholdene er udfordrende.

Husleje-spørgsmål må vente tre år

Troels Lund Poulsen spurgte under samrådet ind til, hvornår regeringen vil tage stilling til, hvad fordyrelsen af byggeriet kommer til at betyde for den husleje, som universitetet skal betale til staten.

Den spanske entreprenør Inabensa, der stod for rørføringen i forbindelse med byggeriet, herunder ventilationssystemet, står for 1,05 milliarder kroner af budgetoverskridelsen, og denne del påvirker ikke KU's husleje. Benny Engelbrecht har kaldt arbejdet for ubrugeligt, og staten kører i øjeblikket en faglig voldgift mod Inabensa. Ifølge transportministeren kører staten også sager mod andre entreprenører, og KU har også anlagt en voldgift mod Bygningsstyrelsen, der var statens bygherre, indtil daværende minister Ole Birk Olesen (LA) fik nok og overdrog opgaven til Vejdirektoratet i 2018.

Ifølge Benny Engelbrecht vil der formentligt gå tre år, før voldgiftssagen mod Bygningsstyrelsen er afgjort. Først der vil det være muligt at fastsætte huslejen, som KU skal betale til staten. Universitetet blev oprindeligt stillet i udsigt, at lejen ville blive 86 millioner kroner om året, men med de mange fordyrelser ser lejen ud til at blive 197 millioner kroner årligt, hvis regeringen ikke griber ind.

Troels Lund Poulsen krævede under samrådet svar på, om regeringen har gjort sig overvejelser om konsekvenserne af de retslige tvister for huslejen.

KU's universitetsdirektør Jesper Olesen har udtalt til DR, at en husleje på 197 millioner kroner årligt ikke kan undgå at føre til afskedigelser, at forskningsaktiviteter ikke kan sættes i gang, og det vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Ifølge DR svarer en huslejestigning på 200 millioner kroner årligt til, at omkring 250 stillinger skal nedlægges.

Benny Engelbrecht svarede under samrådet, at huslejespørgsmålet er udenfor hans ressortområde, så det kunne han ikke svare på. Herefter konstaterede Troels Lund Poulsen, at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen også vil blive kaldt i samråd.