Efter oksekødsrapport: Aarhus Universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter

Aarhus Universitet har gennemgået en bunke rapporter fra  fødevare- og jordbrugscentret DCA. Det sker, efter at universitetet trak den omstridte oksekødsrapport tilbage, fordi den var delvist skrevet af de landbrugsorganisationer, der var med til at betale for den - i strid med standarderne for uafhængig forskning. Det Magisterbladet med henvisning til en pressemeddelelse fra universitetet.

Gennemgangen viser fejl og mangler i 34 ud af de 55 rapporter, som DCA har skrevet med eksterne parter inden for de seneste fem år.

Fejlene er blevet korrigeret i form af et "digitalt indstik, som sikrer en præcis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejdets karakter". Universitetet beskriver det som "mindre rettelser og tilføjelser", som retter op på særligt tre fejl:

• Finansieringen var utilstrækkeligt beskrevet
• De eksterne parter var ikke deklareret tydeligt
• De eksterne parters bidrag og rolle fremgik ikke klart

Derudover havde tre af rapporterne "kritisable mangler", lyder det.

"”I ét tilfælde er det f.eks. ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES. I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet. Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet", udtaler Kurt Nielsen, prodekan for vidensudveksling på Aarhus Universitets faktultet for naturvidenskab og teknisk videnskab, Science and Technology.

Han har været tovholder for gennemgangen af rapporterne og er selv kritisk over for fejlene.

”Det er kritisabelt, når der kan sås tvivl om vores integritet og armslængde. Samarbejdet har ikke været transparent nok, og så sætter man som forsker ikke et tilstrækkeligt værn op om sit arbejde. Alt er nu tydeligt deklareret, og vi lærer af det. Det må ikke ske igen. Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner", siger han i pressemeddelelsen.

"Der har været et svigt"

”Det er meget uheldigt og et temmelig stort omfang, der er tale om. Man kan undre sig over, hvordan det har kunnet foregå, uden at nogen har gjort indsigelse”, siger Heine Andersen til Magisterbladet.

Han er professor emeritus ved Københavns Universitet og har skrevet bogen "Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed".

”Der har været et svigt i overvågningen af forskningen. Det er ikke enkelte smuttere. Det ser ud til at være næsten normalt", siger Heine Andersen.

Aarhus Universitet kalder det for en mindre rettelse, at finansiering og eksterne partnere ikke er beskrevet tilstrækkeligt. Hvorfor er det vigtigt at skrive den slags helt klart?

”Det er helt afgørende, at læserne kan vurdere troværdigheden af det, de læser - og det kan man kun, hvis det fremgår klart. at der har været medvirkende udefra. Hvordan skal man ellers kunne være opmærksom på mulige skævheder?", siger Heine Andersen.

Han mener, at universitet bør undersøge nærmere, hvor ansvaret for fejlene ligger – også selv om institutlederen er gået af på grund af sagen om oksekødsrapporten. Han savner også en mere substantiel gennemgang af rapporterne.

"Gennemsynet forekommer ret summarisk. Der forelægger ikke noget, der viser, at man er gået ind i selve rapporternes indhold. Hvis man skulle have været mere grundig, skulle man have kigget nærmere på resultaterne - om de er blevet påvirket”.

Sådan vil Aarhus Universitet gøre fremover

Gennemgangen af rapporterne peger på flere problemer, der skal rettes op på, lyder det i pressemeddelelsen.

”Det skal være en integreret del af processen omkring eksternt samarbejde, at der bliver lavet en kontrakt, som fastlægger rammerne for samarbejdet og tydeliggør forskernes uafhængighed til og med publicering. Det må vi konstatere ikke har været tilfældet hidtil, og det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med,” siger Kurt Nielsen.

”Det er ikke i alle rapporter gennemskueligt, hvem der har skrevet hvad. Der er tilfælde, hvor det ikke fremgår, hvor den eksterne part er fra. Det er ikke godt nok. Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med. Vi har ikke noget at skjule, så der er ikke nogen grund til ikke at deklarere alle aspekter af de samarbejdsprojekter, vi deltager i,” siger han.

Derudover skal mails fra eksterne samarbejdspartnere og deres kommentarer til rapporterne lægges offentligt frem. En arbejdsgruppe arbejder desuden på "en form for manual/guideline, der skal gøre det nemmere at få forskerne at værne om deres forskningsintegritet", lyder det.