Finanslov er godt nyt for universiteterne

Slut med omprioriteringsbidraget, væk med uddannelsesloftet, og videreførelse af taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser de næste tre år.
Næste års finanslov er på mange områder positiv læsning, og aftalen får også ros med på vejen fra Danske Universiteter - de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, der kalder den ”et godt skridt på vejen mod en uddannelsespolitik, som ser uddannelse som en investering – ikke en udgift”.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver i en pressemeddelelse, at aftalen samlet stopper planlagte uddannelsesbesparelser på mere end en milliard kroner næste år, og giver mere ro og trivsel for studerende.

”Jeg er så stolt over at være en del af en regering, der i stedet for hvert år at spare, på noget af den vigtigste velfærd i det her land, nemlig uddannelse, nu investerer i vores unges fremtid. Vi ruller den tidligere regerings besparelser på de videregående uddannelser tilbage”, skriver hun.

Taxameterløft bevares

Et af hovedpunkterne i aftalen er, at forhøjelsen af den såkaldte lave taxametertakst 1, der fortrinsvis gives til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne, videreføres i 2020-2022. Ifølge finanslovsaftalen koster det statskassen cirka 300 mio. kr. årligt.

Ifølge Danske Universiteter ville 132 uddannelser på den laveste taxametertakst været blevet ramt af en besparelse, som var langt større end de årlige to-procents-besparelser, som universiteterne er blevet pålagt de seneste år, hvis takstforhøjelsen ikke var blevet forlænget.

”Vi er glade for, at regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i fællesskab har besluttet at videreføre taxameterløftet. Vi har brug for stærke uddannelser på alle faglige områder, og et bortfald af løftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ville have haft voldsomme konsekvenser for kvaliteten”, udtaler Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter i en pressemeddelelse.

Slut med uddannelsesloft

Et andet punkt er, at omprioriteringsbidraget på uddannelse annulleres fra 2020.  Uddannelsesinstitutionerne har ellers siden 2016 hvert år skulle spare 2 procent på tilskuddene, hvilket har betydet, at bevillingerne til de videregående uddannelser er således beskåret med cirka 1,3 milliarder kroner i 2019 set i forhold til niveauet i 2015. I 2020 skulle der være høvlet yderligere 300 mio. kr. af bevillingen, hvis S-regeringen ikke havde sagt stop.

Begrænsningen i dobbeltuddannelse, kaldet uddannelsesloftet, fjernes også fra sommeroptaget 2020. Loftet betyder, at hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, så kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme niveau eller lavere, og det har stresset mange unge i deres uddannelsesvalg, da de ikke har kunnet vælge om. Det er der afsat 70 mio. kr. til formålet i 2020 stigende til 370 mio. kr. i 2023.

”Uddannelsesloftet har fyldt meget hos de studerende og skabt utryghed. Det har været et øget pres på studerende, hvor mange i forvejen er pressede. Det vil vi ikke være med til, derfor stopper vi det helt”, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.

Desuden blev alle Folketingets partier den 6. november enige om fordelingen af forskningsreserven for 2020 på 1.925 millioner kroner. Heraf blev over 1,5 milliard kroner prioriteret til grøn forskning.

Ros til aftale

Finanslovsaftalen fik også ros fra en lang række meningsdannere på Twitter. Blandet andet var Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen hurtigt ved tasterne, og ligeså var flere rektorer, studenterpolitikere og interesseorganisationer.

Camilla Gregersen hæfter sig ved, at mange af de mærkesager, som DM satte på dagsordenen op til valget og har presset på for det sidste halve år, som nu er gået igennem.

”Jeg skulle være et utaknemmeligt skarn, hvis jeg ikke var glad. Det er et meget vigtigt første skridt, at partierne bag aftalen fejer besparelserne af bordet, så uddannelserne ikke længer udsultes bid for bid. Det er også positivt for arbejdsmarkedet, for vi er helt afhængige af at få dygtige færdiguddannede ud. Det næste bliver så, at man også investerer i uddannelse, som flere af partierne, der står bag regeringen, gik på valgkamp på”, siger Camilla Gregersen til Magisterbladet.

Væk med opholdskrav

Finanslovsaftalen indeholder også andre delelementer, som kan have betydning for de ansatte ved universiteterne.

Det gælder blandt andet beslutningen om at fjerne det såkaldte opholdskrav, der i år gør retten til dagpege betinget af at man har opholdt sig i EU 5 ud af de seneste 12 år, og fra næste år 6 ud af 12 år. Aftalen indeholder samtidig en overgangsordning for personer, der har meldt sig ud af a-kasserne efter opholdskravet blev indført. Overgangsordningen fungerer indtil opholdskravet bortfalder i 2020.

Desuden afskaffes deltagerbetalingen på 2.000 kr. per modul på danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, og så vil forligspartierne oprette ”Danmarks Grønne Fremtidsfond” med samlet 25 mia. kr., der blandt andet skal udvikle og udbrede nye teknologier, og det kan potentielt betyde flere forskningsmidler til universiteterne.