AI-læringsplatform for børn skal få flere piger til at vælge en it-uddannelse

- Børn er født med et stort entreprenørskab og lyst til at forfølge deres egne idéer. Deres kreative hjerne og motivation dør, hvis de skal følge en fast opskrift, så mit mål var at skabe et AI-univers med undervisning i AI på en kreativ, intuitiv måde, hvor deres egen idé er i fokus, siger Nermeen Louizi Ghoniem, stifter af Hello Ada, en AI-læringsplatform til 7-14-årige/deres forældre og skoler. 

Børnene bliver stillet to åbne spørgsmål for at komme i gang: Hvad skal din idé gøre? Hvordan skal den se ud? Et eksempel på et svar kan så være: ”Et spil med rumraketter, der samler stjerner på mælkevejen” eller ”Astronauterne skal have ananashoveder med fiskeøje”. Og så er de faktisk allerede i gang med at kode deres spil.  

Skintest på lyst hår og blå øjne  

Nermeen Louizi Ghoniems egen vej til at arbejde med AI startede på DTU, hvor hun læste Menneskeorienteret Kunstig Intelligens og syntes, robotter og AI var det mest spændende. Det var før ChatGPT, men tiden med Pokémon GO og VR-brillernes fremkomst.  

- Jeg ville gerne arbejde med at gøre robotterne ”klogere” og til nogle, man kunne samarbejde med, siger hun.    

Efter sit første job i Microsoft som data scientist, hvor hun arbejdede med machine learning og algoritmer, tog hun til Sillicon Valley med Jabra, hvor hun arbejdede med AI-modeller, der kunne aflæse ansigtsudtryk, sindsstemninger og kropssprog. 

Her var hun med til at udvikle ansigts- og kropssprogsgenkendelse, og det var i sin test af produkterne på skins (ansigter), at Nermeen Louizi Ghoniem for alvor blev opmærksom på, hvor vigtigt mangfoldighed og diversitet er blandt it-udviklere - ikke kun i forhold til køn, men også etnicitet.  

- Mange på mit hold var unge mænd med lys hud, lyst hår og blå øjne. Jeg skilte mig ud – som kvinde og halvt marokkansk, halvt egyptisk. Men én ting havde vi tilfælles: vi var alle akavede på samme måde. 

- Men vi testede jo ofte ansigts- og kropssprogsgenkendelse på os selv. Det slog mig: Hvis vi, der udvikler teknologien, alle deler samme udgangspunkt, hvad betyder det så for produktet i sidste ende? Det betyder, at der kun kommer én opfattelse af verden ud, siger Nermeen Louizi Ghoniem. Her opstod hendes vision for at få flere piger til at interessere sig for AI og teknologiforståelse.  

- Diversitet blandt it-udviklerne vil give en langt bedre version af AI, siger hun.  

You can’t be, what you can’t see 

Hun begyndte at undersøge, hvorfor der ikke er flere piger og folk med andre etniciteter i tech-branchen. 

- F.eks. kan man allerede se kønsforskellene i børns interesse for teknologi i 5.-6. klasse, når de er 11-13 år. Her har ubevidste roller og fordomme allerede været med til at forme deres Interesser. Drengene lærer i højere grad, at det er okay at forsøge, falde, fejle og rejse sig igen. De opfordres i højere grad til at teste ting af end piger, som er en afgørende evne i tech, siger Nermeen Louizi Ghoniem.  

Men hvis vi ikke får flere – og også piger - til at interessere sig for tech, mister vi talent, som vi skal bruge til at forme fremtidens digitale verden. Det skaber mindre inkluderende løsninger og ulige systemer, der igen forstærker samfundets ulighed.  

- I 2030 vil vi mangle 22.000 it-medarbejdere i Danmark, og selvom Danmark er et af de mest digitaliserede land, er vi ikke dem, der kommer med flest innovative løsninger, fordi talentpuljen ikke er stor nok. Så vi skal have alle med for ”you can’t be, what you can’t see”, siger Nermeen Louizi Ghoniem.  

Hello Ada 

Da Nermeen Louizi Ghoniem kom hjem fra USA, udgav hun en podcast om hvorfor børn og især piger mister interessen i STEM, og hvad man kunne gøre som forælder. 

- Flere forældre skrev til mig og spurgte, hvor de og deres børn kunne lære at forstå teknologien og koderne bag f.eks. TikTok eller SnapChat. Det blev til nogle workshops, men der var potentiale til en læringsplatform, som kunne nå længere ud, og det blev Hello Ada. 

Hun kalder det et safe space, hvor børn alene, sammen eller med deres forældre eller på skolerne kan lege med AI. Udover, at børnene kan kode deres egne spil eller app-idéer, er der quizzer og spørgsmål, forældre og børn kan tale om.  

Hello Ada er indtil videre testet på 500 børn, 200 familier og fire skoler. Og der arbejdes på at få det bredt ud til flere. Nermeen Louizi Ghoniem er dog samtidig ansat som tech program manager i LEGO på fuld tid ved siden af, så hun og holdet bag (p.t. seks personer) håber på investorer, så de kan hellige sig Hello Ada 100 %.  

Piger og drenge 

Nermeen Louizi Ghoniems fokus var i starten at få flere piger til at interessere sig for AI. Men som hun siger, ”det gik op for mig, at jeg ikke vil lave en pige- og en drengeverden. Alle børn skal lære at kode sammen og lære at bruge og forstå AI”. 

- Vi lavede f.eks. et hackaton, hvor en otteårig pige og dreng fik en idé sammen. De havde fået at vide, at de skulle sortere skrald på deres skole for at redde planeten. Men de følte tit, de svigtede planeten, fordi de ikke kunne finde ud af at sortere deres skrald rigtigt. De ville lave en app, hvor man tog et foto af sit skrald og fik at vide, hvor det skulle hen. 

- AI er så meget mere end optimering og effektivisering, der ligger så meget guld i, at vi kan skabe bedre løsninger på alle områder. Børn skal lære tidligt, hvordan man kan bruge AI til at udvikle ting. Derfor bør teknologiforståelse været et fag tidligt i folkeskolen. Og ikke som nu, hvor det skal være en del af fag som dansk og matematik fra 2027, og hvor der ikke følger efteruddannelse af lærerne eller flere ressourcer med.  

- Børn bliver hurtigt bedre end deres lærere, og det, de for alvor skal lære i teknologiforståelse, er at udvikle et etisk kompas. Det er jo no mans land, de bevæger sig ind på, siger hun.