Spring menu over

AI-Chatbots øger ikke vores produktivitet (ret meget)

Emilie Vestergaard, ph.d-studerende ved Københavns Universitet, står sammen med Anders Humlum fra University of Chicago bag en rapport, der viser, at vi nok har haft for høje forventninger til AI-chatbots og deres potentiale.

Af Anette Lerche
Del artikel:

Rygterne om AI-Chatbots potentiale til radikalt at ændre vores arbejdsliv er stærkt overdrevne, viser ny rapport.

To år efter ChatGPT’s store gennembrud konkluderer en ny rapport, at produktivitetsgevinsterne ved at bruge AI-chatbots på det danske arbejdsmarked er meget lavere end forventet. 

- Vi ser i gennemsnit en produktivitetsgevinst ved brug af AI-Chatbots på 2,8 %. Det er langt mindre end de 15-50 % produktionsforøgelser, der er målt i kontrollerede forsøg, siger Emilie Vestergaard, ph.d-studerende ved Københavns Universitet. Hun har sammen med Anders Humlum fra University of Chicago skrevet rapporten Large Language Models, Small Labor Market Effects på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser, sendt ud til 100.000 erhvervsaktive danskere i henholdsvis 2023 og 2024 samt registerdata om løn og arbejdstimer for 25.000 medarbejdere på 7.000 arbejdspladser i 11 forskellige erhverv. 

- Vores tese var på forhånd, at de reelle produktivitetsgevinster ved at bruge AI-Chatbots ikke ville komme i nærheden af dem, der er målt i kontrollerede forsøg, siger Emilie Vestergaard. Men, at tesen i så høj grad blev bekræftet, overraskede forskerne. For det var trods alt de erhverv, der er udråbt til at blive mest påvirkede af AI-chatbots, som de målte på.  

De steder, der anvender mest AI-Chatbots ansætter ikke færre medarbejdere

Forskel på forsøg og virkelighed 

- Der er stor forskel på et kontrolleret forsøg, hvor du som testperson har optimale forhold såsom en grundig introduktion til værktøjet, en bestemt type arbejdsopgave og ingen afbrydelser undervejs. I forhold til hvordan en reel arbejdsdag forløber, hvor du ofte bliver afbrudt, og hvor du sandsynligvis har mange forskellige typer af arbejdsopgaver, som indgår i din samlede opgaveløsning, siger Emilie Vestergaard, når hun skal forklare den store forskel mellem forsøg og virkelighed. 

For selvom du som medarbejder oplever at blive mere effektiv, når du bruger en AI-Chatbot til f.eks. at skrive mails, så er der grænser for, hvor mange mails, du skal skrive for at løse dine arbejdsopgaver. Produktiviteten kan altså ikke omsættes til at sende flere mails. Det samme gælder en lærer, der kan rette opgaver mere effektivt ved at bruge en AI-Chatbot. Læreren skal jo ikke rette flere opgaver, end eleverne har afleveret. 

- Vores beregninger på produktivitetsgevinsterne bygger på medarbejdernes selvrapporterede effekt, og de fleste medarbejderne svarer, at de kun bruger en AI-Chatbot cirka en gang om ugen, så selvom de sparer en halv time ved det, så bliver den samlede effekt ikke stor. Det er derfor, vi ser en gennemsnitlig besparelse på 2,8 % i arbejdstid, forklarer hun. 

Målt på specifikke erhverv har softwareudviklere og marketingmedarbejdere en lidt højere produktivitetsgevinst ved at bruge AI-chatbots. Effekten er især tydelig, hvis de er ansat i en organisation, hvor der er ledelsesmæssig opbakning til at bruge AI med både klare retningslinjer for brugen og ikke mindst træning. Her ses en produktivitetsgevinst inden for marketing på 6,8 %. 

- Vi kan altså se ud fra vores undersøgelse, at en organisation får mere ud af at indføre AI, hvis der følges op med klare retningslinjer og oplæring. Det sikrer i øvrigt også, at der ikke opstår ulighed på arbejdspladsen i forhold til brug af AI-Chatbots, hvor tidligere studier viser, at blandt andet kvinder undlader at bruge AI-værktøjer, hvis der ikke er klare retningslinjer. 

Studier viser, at kvinder undlader at bruge AI-værktøjer, hvis der ikke er klare retningslinjer

Effekten er der ikke på kort sigt 

På grundlag af undersøgelserne kan myten om, at nogle erhverv vil blive ramt meget hårdt af AI-Chatbots indtog på arbejdsmarkedet, også aflives. Undersøgelserne viser derimod, at det er opgaver inden for mange forskellige erhverv, hvor AI-Chatbots kan spare medarbejdernes tid og øge deres produktivitet.  

- Men effekten er der bare ikke på kort sigt. På længere sigt vil man kunne opnå en større effekt, hvis man er opmærksom på at omlægge arbejdsgange på arbejdspladserne, og hvis man er opmærksom på at have klare retningslinjer og træning. 

Softwareudviklere og marketingmedarbejdere har en lidt højere produktivitetsgevinst ved at bruge AI-chatbots

Erstatter ikke job 

- Tallene for nyansættelser viser, at de steder, hvor de bruger AI-Chatbots mest, ikke ansætter færre medarbejdere, siger Emilie Vestergaard. 

Der er altså indtil videre ikke noget der tyder på, at en AI-Chatbot vil erstatte dig på arbejdsmarkedet. Dog understreger hun, at denne rapport ikke har set på nogle af de områder, hvor der kan være store potentialer ved at bruge AI-værktøjer. 

- Vi har jo for eksempel ikke set på gevinsterne ved at bruge AI til at se på scanningsbilleder i sundhedsvæsenet, så effekterne på dette område er ikke omfattet af vores rapport, siger hun.  

Endelig peger hun på, at man også skal huske – når man taler om AI-Chatbots potentialer – at der også er tale om en ressourcekrævende teknologi. 

- Så der er også et spørgsmål om, hvorvidt den skal bruges i alle opgaveløsninger alene af den grund, siger hun.

Rapporten Large Language Models, Small Labor Market Effects viser:

  • At brugen af AI-chatbots i gennemsnit sparer medarbejderen for 2,8 & af arbejdstiden.  

  • At der ikke ses nogen ændring i antallet af registrerede timer – AI-chatbots ændrer altså ikke på, hvor meget medarbejderne arbejder, men kan påvirke måden de arbejder på/frigive tid til andre opgaver 

  • At manglende organisatorisk tilpasning og træning betyder, at teknologien ikke udnyttes fuldt ud 

  • At eventuelle tidsbesparelser ikke belønnes med højere løn 

  • At arbejdsmarkeds struktur ændrer sig langsomt, og at nye arbejdsopgaver kan opstå i takt med indførelsen af ny teknologi. Dermed kan effekten af AI-Chatbos være større på sigt.  

Forskerne bag: 

Anders Humlum University of Chicago Booth School of Business  

Emilie Vestergaard University of Copenhagen  

Interesserer du dig for data, IT, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det DM laver på området - artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m. 

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje