AI ændrer spillereglerne i litteraturbranchen

Hvad vil det sige at have skrevet en bog? Det spørgsmål er blevet genstand for diskussion i litteraturbranchen efter brugen af kunstig intelligens i stigende grad er rykket ind på litteraturscenen.  

- For fire år siden var det nærmest utænkeligt at forestille sig, at vi ville have en teknologi, som kan producere grammatisk korrekt tekst og nogenlunde ramme det, du beder den om. Men der står vi i dag, så det er godt nok gået stærkt, siger Mads Rosendahl Thomsen, litteraturprofessor ved Aarhus Universitet. 

Han er forperson for Bogpanelet, som beskæftiger sig med litteraturens vilkår. Litteraturprofessoren mener, at teknologien rykker ved vores grundlæggende forestillinger om tekster.  

- Nye medier har haft stor betydning i litteraturhistorien med deres evne til at distribuere indhold, som mennesker har lavet. I dag står vi et sted, hvor vi ikke længere kan være sikre på, om det er et menneske eller en maskine, der har skrevet en tekst. Vi har mistet noget kontrol, og det er en ny situation, siger han. 

AI som ghostwriter 

I udlandet skelner man mellem AI-genereret og AI-assisterede bøger. Førstnævnte er bøger, hvor AI har skrevet bogen og en redaktør typisk har redigeret indholdet efterfølgende, mens en AI-assisteret bog er skrevet af et menneske, der har brugt AI i sin research.  

Herhjemme skelner vi sjældent, og det er synd, mener Tascha Lynggaard, der er metadataspecialist hos WeDoBooks, der bl.a. står bag bogbranchens centrale distributionsplatform Publizon.

Ifølge hende er det primært det amerikanske og britiske marked, der i stigende grad bliver oversvømmet af AI-genererede litteratur. Men hun har også set flere uheldige AI-eksempler i Danmark bl.a.  en bog om Dronning Margrethe, hvor coveret var en forkert dronning, og en malebog fra hendes eget lokale supermarked, hvor enhjørningerne havde to horn eller tre ører.  

-  Som bogbrancheprofessionel er det ret vildt, hvor meget du faktisk kan finde i butikkerne og på velrenommerede onlineplatforme af AI-genererede bøger, hvor det er ret tydeligt, at det er masseproduceret og overhovedet ikke har været gennemarbejdet af et menneske. Udgangspunktet har været ”lav en bog, put et cover på og sælg den”, siger Tascha Lynggaard.  

Hvem står bag de AI-genererede bøger? 

- Det er svært at sætte navn på, men formålet er tydeligt: ren og hurtig profit. Det er i øvrigt ikke et nyt fænomen, at der udgives bøger sådan. AI har bare gjort processen ekstremt hurtig og billig, siger metadata-eksperten. 

Hun henviser blandt andet til krimiforfatteren Blake Pierce, der siden 2016 har udgivet 575 bøger under eget forlag. Både forfatter og forlag er svære at opspore, og mængden af bøger tyder på, at Blake Pierce har benyttet sig af en god håndfuld ghostwriters, forklarer hun. 

Fra afsværgelse til omfavnelse 

Den danske litteraturbranche har taget meget forskelligt imod muligheden for at bruge kunstig intelligens. Mads Rosendahl Thomsen fortæller, at forlagsbranchen og forfatterne strækker sig fra afsværgelse til en vis omfavnelse.  

Ifølge litteraturprofessoren har en forfatter som Jakob Martin Strid med sin udgivelse ”Den fantastiske bus” meldt ud, at den er blevet til 100 procent ved egen kraft uden nogen brug af AI. De få danske forfattere, som har været åbne om deres brug af kunstig AI, har gjort det i eksperimenterende sammenhæng.  

Tascha Lynggaard fremhæver blandt andet makkerparret Lotte og Søren Hammer, der har gjort det til en leg for læserne at finde en falsk AI-forfatter i deres bøger. Hun tror, fremtiden byder på mere eksperimenterende litteratur, hvor mennesker og teknologi spiller sammen.

Flere forlag afviser generativ AI 

I den danske forlagsbranche oplever Tascha Lynggaard både dem, der aktivt tager afstand fra AI, og dem, der eksperimenterer med teknologien i stilhed.  

- Gutkind, Modtryk, Turbine, Gyldendal og Lindhardt & Ringhof fortalte for nyligt til Politiken, at de ikke bruger eller kommer til at bruge generativ AI i nærmeste fremtid, mens Politikens Forlags nordiske udviklingschef Jakob Harden blev citeret for at sige, at ”man er i fuld gang med at teste AI’s potentiale inden for kreativ skrivning, oversættelse, syntetisk tale og marketing”, siger Tascha Lynggaard. 

Hun fremhæver desuden Forlaget Praxis, der, ifølge hende, løfter deres lærebøger med digitale assistenter som den såkaldte bogBot, som f.eks. er integreret i Tømrerbogen. Derudover er der Forlaget Egolibris, som har været med til at udvikle Edison, en digital redaktør, der tilbyder analyse og feedback på manuskripter. 

En modreaktion mod AI-litteratur 

Tascha Lynggaard deler ikke frygten for, at en stigning i produktionen af AI-genereret litteratur vil gøre litteraturen monoton og ensformig, fordi den bliver produceret ud fra samme skabelon. Hun oplever, at der altid vil være en modreaktion, der opvejer det og fremhæver, hvordan nogle genrer får nyt liv f.eks. ”no plot just vibes”. 

- I litteraturen ser vi mere og mere af ”no plot just vibes", hvor det handler om at tilsidesætte det handlingsdrevne plot og erstatte det med ægte mennesker med ægte følelser. Netop det har en maskine svært ved at efterligne, siger hun. 

Hun tror, at fremtiden vil byde på nye formater, som f.eks. e-bogen og lydbogen var, da de kom frem. 

- Litteraturens formater udvikler sig, når der kommer nye teknologi. Lydbogen blev først for alvor stor, da vi alle sammen kunne bære den med rundt på vores smartphone. Jeg ved ikke, hvad Apple brygger på, men det de opfinder, kommer helt sikker til at påvirke formaterne, siger Tacha Lynggaard. 

AI åbner døren for nye forfattertyper 

Nye formater og teknologier åbner også døren for nye forfattertyper. Ifølge Mads Rosendahl Thomsen vil folk, der har et ønske om at skrive en selvbiografi, have nemmere ved at kunne gøre det i dag ved f.eks. at fodre en sprogmodel med deres egne ord og bede den om at skrive ordene om til en tekst, der er mere fyldig og flyder bedre. 

- Jeg kunne også forestille mig, at flere vil give sig i kast med krimigenren og romancegenren, som er brede og populære, og hvor der ikke er helt den samme opmærksomhed på, at sproget skal være kunstnerisk i top.  Her vil det være idéerne og fornemmelsen for den gode historie, der driver litteraturen, siger litteraturprofessoren. 

Brugen af kunstig intelligens kan altså få selvudgiverfeltet og antallet af forfattere til at blomstre. Men hvor stiller det forlagsbranchen? 

- Forlagene vil stadig spille en afgørende rolle som "litteraturens vogtere". De vil stå som kuratorer for kvalitet og sikre, at vi ikke mister det store overblik i en tid, hvor alt kan udgives med få klik, siger Tascha Lynggaard.