Magien skal pilles ud af AI

- Bogbranchens største udfordring med AI er uklarhed og manglende retningslinjer, sagde Tascha Lynggaard, metadataspecialist hos WeDoBooks, til DM Digi arrangementet Fucker AI med Kunsten & Kulturen - eller gør AI den bedre? Tasja Lynggaard har arbejdet med sprogteknologi og digitale udgivelser i bogbranchen siden 2020, og fortalte, at udviklingen for brugen af AI i bogbranchen er gået stærkt: For bare halvandet år siden affødte det en artikel i Politiken, da hun havde brugt AI i forbindelse med oversættelsen af bogen Mysteriet om Molly. I dag bruger selv de store forlag AI i oversættelsen af genrelitteratur.  

Hun understregede, at bogproduktion er langt mere end at skrive bogen. Det handler også om produktion, distribution og kommunikation – og på alle parametre kan AI spille en rolle. Og så manede hun til ro i forhold til bekymringer om AI i forhold til litteraturen.  

- En gang skrev vi på papir, og da skrivemaskinen kom, var man også i tvivl "om man kunne få sjælen ned på papiret”, sagde hun. 

Derudover påpegede hun, at AI kommer til at ændre allerede eksisterende jobbeskrivelser i forlagsbranchen såsom grafiker- og redaktørrollen – f.eks. er en ny opgave at tjekke, at AI’en ikke laver fejl. 

- Der er nogle uheldige eksempler på, hvor det er gået galt, som f.eks. Sebastian Kleins seneste børnebog, hvor dyreillustrationerne er gået galt - og min datter fik en malebog, hvor enhjørningen havde to horn, for mange ben osv.  

Men på trods af fejl og usikkerhed, mener Tasja Lynggaard ikke, at AI er til at komme udenom.  

- Hvis læserne accepterer AI, så kommer det til at være der. 

Ikke noget gudeligt 

Kunstverdenen var repræsenteret ved Majken Overgaard, der er cand.mag. i kunsthistorie og digital kurator. Bl.a. stod hun bag udstillingen Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer på Statens Museum for Kunst. 

Hun mente, at kunstverden skal være bedre til at gribe bolden i forhold til AI. Som hun sagde: 

- I stedet for at være reaktiv og reagere på det, der sker, så kig på, hvad der er jeres institutions DNA og vær proaktiv. 

Og så pointerede hun, hvor vigtigt det er at få digitaliseret kulturen, fordi det er herfra, at sprogmodeller som ChatGPT høster viden. 

- Internettet er vores kollektive arkiv og udgangspunktet for den viden, der bliver genereret fremover. Så det er vigtigt, at vi i kulturverden får gjort den viden, vi sidder på, tilgængelig for de robotter, der scraber internettet. Ellers er risikoen, at den bliver glemt, sagde Majken Overgaard, der også gerne så, at vi afmystificerer AI. 

- Det er ikke noget gudeligt. AI er skabt af mennesker. Nogle har lavet noget teknologi, der gør noget. Det skal ned på det niveau, og det skal vi som kulturinstitutioner være med til at gøre opmærksom på. Derfor er det også vigtigt, når vi bruger AI, at vi deklarerer, hvilke data er der blevet brugt, det er nødvendigt med kildehenvisninger - også for at pille magien ud af det.

Hunde på Kronborg 

I Helsingør har Museerne Helsingør udviklet verdens første byhistoriske AI-guide; To prompt or not to prompt, der som ChatGPT svarer på alskens spørgsmål og fungerer som en samtalepartner – men altid med en Helsingørvinkel og baseret på materiale fra 800 års historie. Museumsdirektør Sebastian Gyrst-Longsig Christensen kalder det en måde at demokratisere viden på.  

- For AI-guiden baserer sig på materialer, der eller er gemt langt væk, men som nu kommer i spil, sagde han, og kom med et konkret eksempel på, hvordan AI kan være med til at gøre historien relevant og interessant for den enkelte og dermed åbne op for ny viden.  

- Min datter på 11 år interesserer sig ikke for Helsingør, men hun interesserer sig for hunde, så hun spurgte AI-guiden: ”Har der boet hunde på Kronborg”, og der fik hun svaret, at det har der: Frederik den 2. havde en stor hund, der hed Wilbard, og den kan ses på Kronborgtapetet sammen med Christian den 4. som barn. På den måde blev hendes spørgsmål en indgang til viden om to konger og Kronborgtapetet.