DM Bio-magasinet

Hvordan kommer fremtidens fødevareproduktion til at se ud? Det løfter vi sløret for i dette nummer. Forskere og praktikere fortæller, hvordan nye genomiske teknikker og AI forvandler kasserede sidestrømme til superfoods og ændrer måden vi dyrker landbrug på.

I dette nummer fortæller både forskere, praktikere og Trepartsminister Jeppe Bruus om nogle af de største udfordringer ved Grøn Trepart - og giver deres bud på, hvordan vi bedst når i mål med den største arealomlægning i Danmarkshistorien.

Nyt EU-krav om udvidet producentansvar (EPR) for emballage skal bl.a. øge genanvendelsen af emballageaffald. Og udfordringerne er store. Blot 10 pct. af de 66.000 ton plast, som danskerne sorterer til genanvendelse, bliver genanvendt. Bliv klogere på udfordringer og muligheder med plast i det nye nummer.

Vi har længe kendt til en række udfordringer for mængde og kvalitet af det danske grundvand. Tæt ved byerne er overudnyttelse og forurening af grundvand et anerkendt problem. På de åbne arealer er forurening fra landbrug også velkendt. Bliv klogere på udfordringerne med grundvand i dette nummer.

I dette tema dykker vi ned i Danmarks havplan, der møder stor kritik fra både kommuner og fagfolk. Den pressede natur under bølgerne får ikke den redningskrans, den har brug for, lyder kritikken. Bundtrawl prioriteres over biodiversitet, og der mangler et ordentligt vidensgrundlag for, hvad naturen og miljøet kan holde til.

I dette tema ser vi igen på fødevarer. Vi fortæller om velsmag med og uden kød, om at flytte på madvanerne lidt ad gangen, om de nye muligheder for fødevarer med god umamismag, baseret på vegetabilske råvarer, samt om de nye teknologier, der åbner dørene for nytænkning af måltidet.

DM Bio sætter fokus på en mulig klimaafgift for landbruget. Skal Danmark være forbillede og blive klimaneutralt inden 2050. Det vil kræve, at landbruget må give sin del. Eller skal markedet bestemme. En national CO2e-afgift vil flytte produktionen. Måske med en global forværring af klimaet som resultat.

I dette nummer fokuserer vi på vandmiljøets tilstand og forbedringspotentialer. Vi undersøger, hvordan utilstrækkelige politikker og ressourcer hindrer fremskridt mod sunde vandveje. Kommunerne kræver tydeligere regler.

I dette nummer sætter vi fokus vandmiljøets tilstand og potentialerne for forbedring. Vi ser på de mange områder, hvor mangelfulde politiske initiativer og for få ressourcer bremser vejen mod sunde og rene åer, søer, kystvand og grundvand. Kommunerne efterlyser klarere regler på området.

I dette nummer kan du læse om en række af miljøkemiens specifikke problemstillinger såsom grænseværdier, cocktaileffekter og vandkvalitet. Men også om udviklingen i vores håndtering af en række miljøfremmende stoffer.

Skov er ikke længere bare skov. Skoven skal løse store dele af en biodiversitetkrise og en klimakrise, være miljøbeskyttende og nøglepart i at sikre befolkningens fysiske såvel som mentale sundhed. Og så, nå ja, også lige producere endnu mere vedmasse til en bæredygtig fremtid.

Vi sætter fokus på udfordringerne med en CO2-afgift på landbruget og peger på mulige tiltag til, at erhvervet kan bidrage til at reducere de klimabelastende udledninger med 70 pct. i 2030. Landbruget bidrager med ca. en tredjedel af Danmarks CO2-belastning.

I dette nummer ser vi på de blå muligheder og udfordringer. Vi ser bl.a. på skovene af ålegræs, der binder en meget stor del af vores CO2. Vi ser på fiskebestandene i de danske farvande og på ’lavtrofisk’, der er defineret som opdræt af fx muslinger og tang, der ikke kræver fodring.

Vi oplever på ressourceknaphed i forhold til vand, sand, fosfor, kobolt og forskellige fødevarer. Mange af udfordringerne er skabt af patenter, flaskehalse og politiske konflikter. En del af løsningen er at finde erstatninger, genanvendelse og så skal vi spare på ressourcerne.

Vi sætter i dette magasin fokus på udvalgte scenarier og metoder, der beskriver kampen for at løse drivhusgassernes gordiske knude. Vi forsøger at sætte fingeren på de ømme punkter – fx hvor ideen er der, men forskningen ikke helt følger med.

Vi nærstuderer byernes potentiale for at skabe bæredygtige samfund, hvor afstanden mellem stat politikere og lovgivning på den ene side og borgerne på den anden, kan blive mindre, når der skal affaldssorteres, bygges klimavenligt og skabes trafiklogistik. Vi ser på grøn transport, energi i byerne, arkitektur og byggeri set bæredygtigt og socialt. Og på potentialerne i vertikal fødevareproduktion i bynære områder.

En global, digitaliseret verden åbner vores øjne for nye muligheder, nye materialer, og genfødsel af fortidens materialer – men åbner også vores øjne for misbrug af materialer og råstoffer. Eller vores sløsede behandling af ressourcerne. Dette temamagasin sætter fokus på energi- og materialevalgets problematikker i flere led og forhåbentlig inspirerer til diskussioner og debat om morgendagens materialer. Årgang 2021, nr. 4

Har vi plads til den arealanvendelse i Danmark, vi gerne vil have, og har vi plads til den fremtidige danske befolkning og de udfoldelser, den ønsker? Vi vil gerne have: mere skov – gerne urørt; mere og vildere natur - gerne tæt på byerne. Samtidig ønsker vi en stor fødevareproduktion, boligbyggeri og flere motorveje samt plads til vindmøller og solpaneler, fordi vi også skal være klimaneutrale. Dette nummer sætter fokus på vores forskellige interesser og ønsker i forhold til Danmarks areal. Årgang 2021, nr. 3

Dette temamagasin indeholder forskere og praktikeres tilgang til alternative proteiner – og der er langt flere potentielle proteinkilder, end mange uden for interesseområdet er klar over. Mellem linjerne kan man læse en entusiasme og samarbejdsånd. Forfatterne tror på deres forskning og forsøgsarbejdet ude i markerne. De tror på, at vi med fælles hjælp finder en bedre måde at forsyne mennesker og dyr med protein - en mere klimavenlig og økonomisk rentabel måde, som sikrer fødevareproduktionen. Årgang 2021, nr. 2

Folketinget har vedtaget en natur- og biodiversitetspakke til 888 millioner kroner, men det er ikke nogen let opgave at styrke natur og biodiversitet, og vi er som samfund på usikker grund. Hvordan bruges pengene bedst, hvor er barriererne, og hvilke initiativer vil give mest mening? Hvor får samfundet med andre ord mest natur og biodiversitet for pengene? Det er nogle af de spørgsmål, vi har forsøgt at svare på i dette temamagasin. Årgang 2021, nr. 1

Denne udgave af Momentum+ går i dybden med fremtidens teknologisk baserede produktion set i lyset af de fremskridt, teknologierne kan bidrage med: effektivitet, præcision, overblik, hukommelse, færre pesticider, jordkvalitet og måske også gevinster som øget bæredygtighed, større biodiversitet og klimagasreduktioner. Det er teknologier som satellitter, droner, førerløse landbrugsmaskiner, kunstig intelligens og metoder til behandling af biomasse til energi, protein, foder eller gødning. Årgang 2020, nr. 4

Med temamagasinet sætter JA fokus på proteiner og energi, som er to af de områder i fødevareproduktionen, hvor vi ser et klart potentiale for at bidrage med reduktioner i klimagasser, og hvor Danmark kan gå forrest med en lokal – og måske global – plan for klimakampen. Vi har udfordret forfatterne på et element fra Klimaloven: Et væsentligt benspænd for den grønne omstilling er lovens rammer. Vi har derfor bedt forfatterne om at forholde sig til tidsfristerne og sætte dem i relation til deres faglige budskab. Årgang 2020, nr. 3

Biodiversitet er et tema, hvor der har været – og er – debat. Faggrupper diskuterer heftigt emnet, og præcis som i et Folketing er der grupperinger: de midtsøgende, de konservative, de radikale, strammerne osv. Hvad der er en motorvej mod målet for én gruppe er et urealistisk, blindt spor for en anden gruppe. Kun målet er de enige om: at standse biodiversitetskrisen – under hensyn til økonomi og fødevareproduktion, vil en del interessenter tilføje. Årgang 2020, nr. 2

Hvis en 70 pct. reduktion af CO2-udslippet skal nås inden 2030, er det uomgængeligt at se på byggeri og boliger, som står for 39 pct. af Danmark CO2-udledninger – dels ved brug, dels ved opførelse. Den nødvendige klimareduktion inden for byggeriet er inden for rækkevidde, hvis man ellers politisk og virksomhedsmæssigt er klar til at tage de rigtige, vidtrækkende beslutninger. Årgang 2020, nr. 1

Vi ser på, om vi gøre noget anderledes i jordbrugsproduktionen? Faldende kulstofindhold i jorden kan bl.a. føre til erosion. Vejret forventes at blive mere ekstremt, og vi skal reducere vores CO2-udledninger voldsomt de næste årtier. Det går skidt med biodiversiteten - og særligt insekterne er i tilbagegang. Og så er landbrugets økonomi under pres. Måske kan driftsformen Conservation Agriculture være med til at løse nogle af alle disse udfordringer? Årgang 2019 nr. 4.

Med hovedvægt på to temaer: "Naturen kan selv" og "Mennesket skal selv" sætter Momentum+ fokus på klimaforandringerne. Første område tager emner op som mere skov, mere tang og mindre dræning, mens det andet omkring mennesket handler om nye varer, nye produkter og nye teknologier. Årgang 2019 nr. 3.

Der er sket en kolossal udvikling i vores valg af fødevarer, indkøbsmuligheder, udbud og efterspørgsel og meget mere. Tænk blot på begreber som plantefars og madspild. Desuden er der forbrugerkrav om lavere indhold af fedt, salt og sukker, færre tilsætningsstoffer og ingen konserveringsmidler. Udfordringen blive at få fødevaresikkerheden til at følge med denne udvikling, mens vi opretholder den høje standard, Danmark er kendt for. Årgang 2019 nr. 2.

Bjørneklo, dræbersnegl, mårhund - vi har hørt om dem og kender dem som invasive arter. Men hvad er det egentlig præcist, at begrebet "invasiv" dækker over? Og hvor stor en trussel udgør de invasive arter reelt? Årgang 2019 nr. 1.

Momentum+ er taget til Samsø, der har et indbyggertal på 3.700 og en ambition om at blive fossilfri i 2030. I perioden 1997 og ca. ti år frem har Samsø gennem en målrettet strategisk indsats præsteret at få en negativ CO2 udledning. Det viser, at det faktisk kan lade sig gøre. Se i temanummeret, hvordan Samsø har grebet det an. Årgang 2018 nr. 4.

Forandringernes landskab eller landskabernes forandring? LAR, Urban Farming, klima, fremme af biodiversiteten - det er blot fire af de nye landskabsarkitektoniske fagligheder, som i dag definerer faget på linje med de gamle dyder. Og i en verden med stadigt voksende byer bliver vigtigheden af de nye discipliner ikke mindre. Vi sætter fokus på bæredygtig udvikling gennem nye strømninger i landskabsarkitekturen. Årgang 2018 nr. 3.

Vi kigger i krystalkuglen med de jordbrugsfaglige briller. Vi ser dog ikke kun på produktionsjorden, men har et globalt udsyn. Samlingen af artiklerne giver hver deres bud på indsatsområder, der kan være med til at afhjælpe en fødevarekrise om få årtier, når der vil være endnu flere millioner munde at mætte rundtom i verden. Årgang 2018 nr. 2.