Forstkandidat: ”Det kunne måske være tid til en revidering af skovloven”

Foto: Martin Fischer er på en opgave med taksering (værdigfastsættelse) af en skov, hvor ejer har ansøgt om tilskud til urørt skov. © Martin Fischer

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Martin Fischer arbejder som forstfuldmægtig hos Miljøstyrelsen, Sjælland. Hans enhed er skovlovsmyndighed og har ansvaret for alt fredskov øst for Lillebælt. Han tildeler desuden tilskud til private skovejere, der gerne vil lægge om til urørt skov.

Martin Fischer er uddannet forstkandidat (cand.silv.) fra Landbohøjskolen – det nuværende Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

De seneste to år har han arbejdet som forstfuldmægtig hos Miljøstyrelsen, Sjælland, der er en af Miljøstyrelsens lokale enheder.

Helt konkret arbejder Martin Fischer med administration af skovloven (1), hvor hans enhed har ansvaret for alt fredskov (2) øst for Lillebælt.

Skovloven er en erhvervslov, så alt, der ikke har noget med skovdriften at gøre, kræver som udgangspunkt dispensation. Det kan fx være anlægsprojekter, skovgræsning, større friluftanlæg som mountainbikebaner og bålhytter.

Derudover arbejder Martin Fischer med tilskud til urørt skov til private skovejere. Private skovejere kan få et tilskud for at stoppe al forstlig skovdrift på arealet og lade skoven ligge urørt.

Hvordan er du havnet i lige netop dette job?

Jeg er uddannet inden for skovbrug, så selv om mine første arbejdspladser var i Landbrugsministeriet, trak Naturstyrelsen og det grønne i mig.

Mit karriereforløb har hidtil været:

  • Plantedirektoratet,
  • Naturerhvervsstyrelsen,
  • Naturstyrelsen centralt i København,
  • Naturstyrelsen i Nykøbing Falster,
  • Landbrugsstyrelsens kontrolenhed i Ringsted
  • Miljøstyrelsen i Nykøbing Falster.

Hvad kendetegner for dig en fagligt god dag?

Gode faglige diskussioner af, hvordan en konkret afgørelse skal træffes, betyder meget i min hverdag.

Når vi træffer afgørelser i skovlovssager, skal der altid foretages et konkret skøn, og det kan ofte give anledning til diskussioner på vores møder. Desuden er vi to enheder, der varetager skovlovsopgaven. Dette giver også anledning til drøftelser af, hvordan en given skovlovspraksis skal tolkes.

Herudover nyder jeg den direkte kontakt med vores ansøgere, der både er private skovejer og offentlige. Det giver nye perspektiver på skovbrug og andre syn på, hvordan skovene kan og skal anvendes.

Der er fx stor forskel på, hvad de enkelte skovejere har som driftsformål. Naturstyrelsen har bl.a. fokus på urørt skov, biodiversitet og friluftsliv. Nogle private skovejere har et større fokus på træproduktionen, mens andre igen finder større glæde ved eksempelvis jagt og biodiversitet.

Generelt er der blandt skovejerne en stor veneration (respekt/ærbødighed, red.) for deres skovarealer.

Hvad sætter du pris på ved en kollega?

For mig er en god kollega en person, som både er fagligt velfunderet, har humor og ikke mindst er med til at skabe en god stemning og et godt sammenhold på arbejdspladsen.

Kollegerne er meget væsentlige i min arbejdshverdag. De kommer med gode faglige inputs, giver et godt grin og kan medvirke til nogle gange højlydte diskussioner om vigtige emner som erstatningsskov, kontinuitetsbrudsprincippet, mountainbikespor, discgolfbaner og meget mere.

Har du et tillidshverv?

De seneste 18 måneder har jeg været arbejdsmiljørepræsentant for de indegående på enheden.

Da vores kontor har en stor del udegående ansatte, der står for bl.a. NOVANA-overvågning (3) og andre prøvetagninger i vandløb og til havs, er der stor forskel på, hvad der er relevant i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø for begge grupper.

Der er fx stor forskel på, hvilket fokus der er på ergonomi og arbejdspladsindretning inde og ergonomi ved prøvetagning til havs, i søer eller vandløb.

Hvad ser du som den største udfordring på dit område?

Skovloven er en gammel lov, og den har produktion og forsyning med træ som sit hovedsigte. Det betyder, at vi som myndighedspersoner ofte udfordres i forhold til, hvad der kan lade sig gøre inden for lovens rammer.

Særligt i disse år, hvor skov stort set er svaret på alt – lige fra CO2-lagring, drikkevandsbeskyttelse, friluftsliv på nye måder, urørt skov og meget mere.

Derfor er det måske tid til en revidering af skovloven, så den kan blive mere tidssvarende – men om der er politisk interesse for det, er en anden sag.

Hvad er fagligt dine vigtigste fokuspunkter det kommende år?

Jeg vil fortsat have fokus på at komme ud og holde min skovbrugsfaglighed ved lige. Det kan være vanskeligt at prioritere, når der generelt er tryk på i hverdagen og opgaver nok at tage fat på. Jeg tænker, at DM BIO er et godt redskab til bl.a. at holde sig opdateret på mit felt.

}