Skov-og landskabsingeniør: ”Jeg arbejder med at skabe liv langs jernbanerne”

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Julie Lykke Madsen har tre ansvarsområder i Banedanmark: Hun er geografisk fagspecialist i Nord-og Midtjylland, hun er byggeleder på ’grøn kontrakt’, og endelig er hun teknisk projektejer.

Opgaven som geografisk fagspecialist betyder, at Julie er tilsynsførende på de grønne opgaver på otte banestrækninger fra Skanderborg-Skjern til Frederikshavn og Thisted. Derudover definerer hun bevoksningspleje og naturpleje fra år til år og fører tilsyn med disse. Der er en del kontakt til lodsejere og naboer i forbindelse med dette arbejde.

Byggelederjobbet handler om styring af den kontrakt, der dækker de grønne arbejder i Nord- og Midtjylland inkl. driftsmøder, årsplanlægning, leverancer, styring af entreprenører og at have hånd i hanke med økonomien.

Jobbet som teknisk projektejer handler om at granske projekter – fx når en ledning skal krydse en jernbane – eller hun skal komme med retningslinjer for, hvor meget der skal fældes.

Hvordan er du havnet i netop dette job?

På mit fjerde år på Skovskolen til praktikværtsaften mødte jeg en, der var ansat i Banedanmark, og som fortalte om arbejdet. Senere var jeg med på en tur og oplevede, at det var lige noget for mig. Da jeg blev færdiguddannet, søgte jeg målrettet og var heldig.

Hvad kendetegner for dig en fagligt god dag?

Det er når alle hasteopgaver er løst, og jeg kan fordybe mig i den langsigtede planlægning. Så jeg kan krydse punkter af på min lange to-do-liste og både tilgodese trafik, naboer, biodiversitet og økonomi.

Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?

Det gør jeg især, når jeg arbejder med at skabe liv langs tog/jernbanerne, og hvor alle interesser er taget med i betragtningen. Da vi skal sikre togtrafikken, er der ofte træer, vi bliver nødt til at fælde, da de ellers risikerer at vælte ud på jernbanen. I stedet for at rydde op i arealerne, udpeger jeg de træer, det giver mening at ”veteranisere” eller lave til ruintræer til fordel for flagermus, insekter og fugle.

Min vision er at få opgraderet de bevoksede arealer ved at lave bredere skovbryn med hjemmehørende blomstrende buskearter og lægge en plejeplan for dem. Det skal sikre en mosaik eller etageret skovbryn med lang blomstringsperiode og med frugter i efteråret. Banedanmark har jo en af de længste ubrudte korridorer i det danske landskab.

Hvad sætter du pris på ved en kollega?

En uformel tone og en balance mellem privat og faglig snak, hvor vi nogle gange har en fokuseret faglig diskussion og andre gange bare sludrer om alt og ingenting. Et fællesskab hvor vi støtter hinanden. Jeg er derudover TR-suppleant og glad for dette arbejde.

Er der noget, du er særligt stolt over at have bidraget til?

Jeg har været med til at lave Banedanmarks biodiversitetsanalyse, og det arbejde kommer jeg forhåbentlig til at føre ud i livet.

Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område – og hvordan kan det løses?

Den største faglige udfordring er nok omstillingsdelen. Banedanmark er en stor skude både organisatorisk og geografisk med mange år på bagen, så at få digitaliseret alt tager tid. På mange måder er vi allerede blevet mere digitale, fx er signalsystemerne flere steder gået fra manuel til digital.

Vores værktøjer i forstafdelingen er gået fra håndskrevne strækningsbøger med bevoksningspleje beskrevet på ternet papir til gis-programmer og computere. Men vi arbejder stadig på at gøre det endnu mere smart og få det hele med. På nuværende tidspunkt har vi digitaliseret alle de elementer, vi skal pleje for de andre fag (tekniske elementer, adgangsveje og trapper m.m.) og invasive arter.

I fremtiden vil det give mening, at alle overflader er registret digitalt og koblet op på vores økonomiske system SAP. Det vil være et kæmpe skridt i retning mod en mere moderne drift. Derudover tager det også tid at se resultaterne af de ændringer, vi laver i driften. Der er trods alt sket en del i de seneste 200 år, både på viden og metoder.

Om Banedanmarks biodiversitetsanalyse

Banedanmark har udarbejdet en biodiversitetsanalyse, der undersøger, hvordan banedriften kan bidrage til en øget biodiversitet i Danmark. Analysen kan både bruges som indspil i en samlet biodiversitetsstrategi for transportområdet, kortlægge biodiversitet på Banedanmarks arealer og danne baggrund for Banedanmarks biodiversitetsstrategi.

Banedanmark har en målsætning om at levere en bæredygtig og klimavenlig transportform, som både medvirker til at reducere CO2-udslippet og understøtter biodiversiteten.

Du kan finde Banedanmarks biodiversitetsanalyse her

}