Konsulenter: ”Vi har en vision om at bidrage med håb, mod og handlekompetencer til en grøn generation”

Hanne Lindegaard (th.) og Mia Vinkelman afprøver deres dialogværktøj ’Didaktik-tak’ med forbipasserende lærere og elever foran Danmarks Lærerforenings hus på Folkemødet i Allinge, juni 2022. © Dorte Lange, Danmarks Lærerforening.

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Hanne Lindegaard og Mia Vinkelman er selvstændige og har sammen konsulenthuset ’Den grønne paraply’. Her hjælper de med at kvalificere undervisningen i grøn omstilling og bæredygtighed på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Hanne Lindegaard er etnolog og ph.d. med fagligt speciale inden for bæredygtig demokratisk designtænkning, kreativitet og facilitering. Hun har tidligere været lektor, forsker og underviser på DTU og AAU og har gennem udvikling af dialogværktøjer arbejdet med at få ingeniøruddannelserne til at have mere fokus på de brugere, der benytter teknologierne.

Mia Vinkelman er tidligere folkeskolelærer inden for STEM-fagene* og har en kandidatgrad i pædagogik med speciale i unges interesse for naturfag. Hun har tidligere arbejdet som konsulent i Friluftsrådet og i en kommune. De sidste fire år har hun været pædagogisk konsulent inden for didaktik, pædagogik og naturfag.

Tilsammen har de 20 års erfaring med tilrettelæggelse af undervisning for børn, unge og voksne.

I ’Den grønne paraply’ tilbyder de konsulentydelser til uddannelser og duoen er i gang med at udvikle et dialogværktøj: Dialog og didaktik-tak.

Værktøjet er i første omgang udviklet til studerende på læreruddannelsen og til lærere i grundskolen. Det skal inspirere lærere og lærerstuderende til at få temaer inden for bæredygtighed integreret i undervisningen og medvirke til at kvalificere undervisning og uddannelser inden for grøn omstilling og bæredygtighed.

Hvordan er I havnet i netop dette job?

Vi mødtes under Corona-nedlukningen, hvor Mia efter ti dages isolation besluttede, at hun fremover ikke ville arbejde alene som selvstændig men finde en samarbejdspartner.

Hanne var også på udkig efter en samarbejdspartner. Under mange gåture i det grønne talte vi om vores fælles faglige interesser og didaktiske og pædagogiske visioner.

Vi fandt ud af, at vi begge ville bidrage til den grønne omstilling og var meget visuelle, praktiske og kreative. Det har resulteret i et lille grønt konsulenthus, der bygger på en demokratisk flad struktur.

Hvordan kan I bruge hinandens forskellige fagligheder?

Vores uddannelses-og erfaringsmæssige forskelligheder er en stor fordel. Dem bruger vi fx, når vi udvikler værktøjer og workshops.

Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, forudsætter det bl.a., at underviserne kan integrere bæredygtighed på tværs af fagene, da verden er tværfaglig. Derfor har det været let for os at se, hvordan det naturfagsdidaktiske og den brugerinvolverende designtilgang kunne kombineres som DNA i vores virksomhed.

De kompetencer benytter vi, når vi hjælper ledere og undervisere igennem skræddersyede og fællesskabsdrevne læreprocesser. Vi har fokus på social og grøn bæredygtighed i både organisationsform og indhold.

Vi vil bygge bro mellem det humanistiske og det naturfaglige og naturvidenskabelige felt og arbejde med den udfordring, at uddannelsesinstitutionerne stadig arbejder meget i søjler inden for de enkelte fagområder.

Hvad er det mest spændende ved jeres job?

Det er, at vi sammen udvikler og tilrettelægger nye læringsmetoder, og vi oplever, hvordan mere dialogorienterede og praktiske metoder bidrager til en inkluderende, synlig og kreativ undervisning.

Er der noget, I er særligt stolte over at have bidraget til?

Vi har udviklet dialogværktøjet ’Didaktik-tak’, som skal hjælpe lærerteams til at få ’Bæredygtighed’ ind i undervisningen på nye måder. Dialogværktøjet bygger på en brugerinvolverende didaktik, der understøtter en motiverende og handlingsorienterede undervisningsforløb.

Hvad ser I som den største faglige udfordring på jeres område – og har I et bud på, hvordan det kan løses?

En af de store udfordringer er, at uddannelsesinstitutionerne er meget tidspressede og derfor svære at få i tale. Det er klart et dilemma, for vi ved, at vi med vores dialogværktøj ville kunne skabe strukturer i organisationen og undervisningen, der kan afhjælpe noget af tidspresset.

}