Kan vi erstatte bomuld med lokalt producerede hampefibre?

Hamp til tekstil skal dyrkes med højere udsædsmængde og ganske lidt kvælstof for at opnå lange og slanke ensartede hampestængler, der er velegnede til tekstile formål. På billedet ses hampestængler bjerget ved forskellige rødningsgrad, dvs. den biologiske proces hvorved fibrene, der sidder yderst, kan adskilles fra den indre træholdige hampeskæve. © Bodil E. Pallesen

Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Agrotech
Del artikel:

Hamp er måske fremtidens råvare til bæredygtige tekstiler. Målet er, at hamp produceret i Danmark kan opnå fem pct. af markedspotentialet.

Vi har omsider fået øjnene op for, at bæredygtighed og bæredygtig produktion af forbrugsvarer er helt essentielt for vores klode. Klimadebatten raser, og i alle brancher arbejder man på at producere mere bæredygtigt.

Dyrkning og produktion af bomuld til tekstiler i den 3. verden og transport over store afstande udgør en stor belastning for miljøet pga. stort forbrug af vand og sprøjtegifte i dyrkningsledet, stort vand- og kemikalieforbrug til forarbejdning af bomuld til tekstiler, samt energi til transport. Tekstilbranchen og forbrugere har fået øjnene op for, at den nuværende produktion af tekstiler er stærkt miljøbelastende. Derfor efterlyser mode- og møbelindustrien alternativer til miljøbelastende råmaterialer og ressourceforbrugende tøjspild – dvs. større bæredygtighed igennem hele værdikæden.

En løsning vil være at anvende hør og hamp som råvarer til fremstilling af bæredygtige tekstiler. Hamp er en plante med stærke tekstilfibre, som giver lang holdbarhed af tekstilet og anses for et bæredygtigt alternativ til tekstilbranchens udfordringer.

Samtidig har hampeplanten et lavere forbrug af gødning og vand, ligesom hamp kan dyrkes helt uden brug af pesticider og har et meget lavt kvælstofbehov dyrket til tekstile formål. Til sammenligning står bomuldsproduktionen for en fjerdedel af verdens forbrug af pesticider. Høstudbyttet på en hampemark er ovenikøbet større – omkring 2,5 gange så stort som på en bomuldsmark – og resten af planten kan udnyttes til bl.a. fødevarer og byggematerialer.

Produktion af lange hampefibre er dog stort set ikke eksisterende i Europa i dag, men outsourcet til især Kina. Her produceres ved en ikke-transparent og ej heller bæredygtig måde med højt forbrug af kemikalier, vand og energi.

Årsagen er, at de tidligere hampeforarbejdningsanlæg i Europa var baseret på gammeldags produktionsmetoder med brug af megen arbejdskraft.

Den hamp, der dyrkes i dag i Europa, bruges hovedsageligt til isolering og kompositvarer og ikke tekstiler. Her forarbejdes hampestængler ved nyere metoder (hammermøller), og kvaliteten af disse fibre er ikke spindbare og kan ikke leve op til tekstilbranchens krav.

Det er fortsat en udfordring i tekstilindustrien at udvælge bæredygtige metervarer med den transparens, hvor hele produktionskæden kan aflæses - men efterspørgslen er der!

Bæredygtige hampetekstiler

Hvis hamp skal komme i spil som en bæredygtig højkvalitetsfiber til tekstilproduktion i Danmark og Norden, er der behov for at forny hele værdikæden, så en tekstilproduktion baseret på hamp kan komme i gang igen.

Den første prototype af hampehøsteren hos Bio2Product ved Jørgen Heggelund, fra høsten 2021, er udviklet i samarbejde med DunAgro. Hampehøsteren klipper toppen af hampen og høster parallelle stængler, som kan håndteres parallelt indtil spinding af hampefibrene. Meningen er, at toppen skal opsamles separat samtidig med høst af hamp til tekstil, hvad den nuværende prototype ikke kan endnu. © Bodil E. Pallesen

Dernæst skal det dokumenteres, at hamp er mere bæredygtig med de nye produktionsmetoder. Hovedopgaven er at strømline forarbejdningsprocesserne i hele værdikæden fra mark til slutprodukt – og knytte de relevante virksomheder og aktører sammen i et fælles konsortium, der har til formål at løse udfordringerne. Med andre ord det lange seje træk.

Det er med denne baggrund, at vi fik samlet et stærkt projektkonsortium bestående af Kvadrat, Advance Nonwoven, Vittenbjerggård/Bio2Products, designer Rachel Kollerup samt Teknologisk Institut, som satte sig for at tage hul på at løse udfordringerne i projektet ’Bæredygtige hampetekstiler’ støttet af MUDP, Miljøstyrelsen.

Projektet er netop afsluttet ved udgangen af 2020. Projektet lagde stenene for fornyelse af værdikæden, som der arbejdes videre med i et stort Grand Solution-projekt kaldet Hemp4Tex, der er støttet af Innovationsfonden.

Konsortiet består af de samme partnere som oven for nævnt, men er udvidet med deltagelse af VIA University College i Herning, Aarhus Universitet og Møllerup Agro. Begge projekter ledes af Teknologisk Institut. Hemp4tex løber indtil 2024.

Foreløbige resultater

Vi har udviklet et koncept, der forsøger at tænke nyt gennem hele værdikæden. Det er lykkedes at udvikle den første høstmetode til at bjerge parallelle hampestængler.

Det ambitiøse mål er, at hamp produceret i Danmark kan opnå fem pct. af markedspotentialet alene i Danmark på 60 mia. kroner om året

Bodil E. Pallesen, seniorkonsulent og projektleder ved Teknologisk Institut.

Vi har arbejdet med at kontrollere den biologiske rødningsproces, der er nødvendig for at kunne frilægge fibre fra skæver, vha. bl.a. enzymer. Fiberkvaliteten er afgørende for at kunne lave højkvalitetsmetervarer, og vi har kunne vise helt nye metoder til at anvende hampefibre til tøjproduktion.

Hampetekstiler og bæredygtighed

I projektet er der arbejdet med test af metervarer fra hamp og udvikling af nye designs med den nye råvare. Rachel Kollerup, der er tøjdesigner med speciale i bæredygtighed, har eksperimenteret med at designe tøj af hampetekstiler. Hun hæfter sig ved den høje kvalitet, der bl.a. skyldes de meget lange fibre på op til en meter.

Vores udviklingsprojekt har i stort omfang handlet om at udvikle miljøskånsomme forarbejdningsmetoder til at frembringe hampegarner, og der arbejdes stadig med miljø- som energimæssig optimering af hampegarnsproduktion. Derfor er vi potentielt i stand til at frembringe meget slidstærke og holdbare hampegarner, som produceres ved højteknologiske miljøskånsomme og energibesparende anlæg.

Når vi taler om bæredygtigt tøj, er der i senere år kommet meget fokus på holdbare tekstiler fremfor ’grønne’ tekstiler. Med ’grønne’ tekstiler menes tekstiler produceret under særligt miljøansvar, herunder økologi, færre kemikalier og energibesparelse. At fokus er ændret, kan skyldes at forbruget af nyt tøj stadig er meget højt, og hvis forbruget holder niveau, så er der – uanset hvilke materialer der bruges – stadig tale om et enormt ressourcespild. Og det er ikke bæredygtigt.

Hele aspektet med problematikken omkring miljøbelastende tøjproduktion kan koncentreres omkring fast-Fashion forretningsmodellen, som har været ekstrem overdøvende og toneangivende det sidste årti.

Hampedesign af Rachel Kollerup, der har arbejdet med de udfordringer, som de mange typer af hampetekstilkvaliteter giver. Kollektionen af hampetøj har været såvel jakker, frakker, bukser, bluser og trøjer foruden accessoires. Der har været arbejdet meget med funktionaliteten af tøjet, herunder at tilføje lommer, kraver, dimensioner mv. © Bodil E. Pallesen

Billige og hurtigt producerede produkter er sat på et marked, hvor incitamentet for forbrugeren om nyt, nemt, billigt og hurtigt har sat tøjforbruget i vejret. Produkterne er skabt til det umiddelbare køb med denne måneds tendenser, som hurtigt erstattes af nye trends. Indsamlingsenhederne fra hjælpeorganisationerne og affaldsselskaberne beretter om øget dårlig kvalitet i deres tøjindsamling, som ikke længere har værdi for genbrugsmarkedet. Meget problematisk, da dette forbrugshjul i stedet bidrager til en enorm affaldsbunke.

En livscyklusanalyse udarbejdet af Force Technology i MUDP-projektet viste, at hampetekstil, som det produceres i dag, har et højere CO2-aftryk end bomuld, mens hamp dyrket og forarbejdet med de nye teknologier forventes at få et lavere CO2-aftryk. Dette vil der blive regnet yderligere på ved afslutningen af Hemp4Tex-projektet.

Udvikling af nye teknologier – Hemp4Tex

I projektet Hemp4Tex arbejder vi videre med udvikling og markedsmodning af dyrkningskonceptet med den specielle høstteknologi, som kan parallelisere hampestænglerne. Vi arbejder med et helt nyt patenterbart forarbejdningskoncept til ekstraktion af fibre, hvori indgår en ny mekanisk skalerbar skættemetode og behandling bl.a. med enzymer for at optimere spinding af fibre til garn og tekstiler.

De færdige tekstiler skal i første omgang bruges som møbelstoffer og gardiner, men også til nye tøjdesigns. Dansk Landbrug og tekstilindustri skal præsenteres for et færdigudviklet koncept til, hvordan man praktisk producerer bæredygtige tekstiler fra hamp, dyrket i Danmark.

Fokus er at udvikle og optimere nye metoder og teknologier, som strækker sig fra dyrkning, høst, forarbejdning og ekstraktion af fibre, spinding samt vævning og strikning af metervarer. Projektets mål er at gøre tekstiler af hamp til et bæredygtigt alternativ til tekstiler fra bomuld.

Stort markedspotentiale

Projektgruppen i Hemp4tex vurderer, at der inden for en periode på omkring fem år er en produktion af hampefibre i Danmark. Det ambitiøse mål er, at hamp produceret i Danmark kan opnå fem pct. af markedspotentialet alene i Danmark på 60 mia. kroner om året.

Til den tid forventes det, at vi kan dyrke hamp og forarbejde tekstilfibrene i Danmark. Om selve produktionen kommer til at ligge her, ved vi ikke. I øjeblikket har vi kun nogle få spinderier i Europa, som kan håndtere de meget lange hampefibre, og som projektet samarbejder med.

Ved brug af de forbedrede metoder, som udvikles i projektet, vil vejen henimod en rentabel produktion af hampetekstiler i Danmark være nærmere målet.

}