Bæredygtige samfund er integrerende og inkluderende

På vejen mod bæredygtige byer og samfund møder vi samfundsudfordringer, der fordrer et nyt syn på, hvordan vi kan forandre verden. FN’s Verdensmål rammesætter de indsatsområder, der skal arbejdes på for at lede os i den rigtige retning, men udpeger også universelle værdier, der viser os, hvordan vi skal arbejde med verdensmålene.

Da FN i 2015 vedtog de 17 Verdensmål, afgav de et løfte om ikke at lade nogen i stikken. Det løfte kommer til udtryk i princippet ’leave no one behind’, der gælder på tværs af alle 17 Verdensmål og 169 delmål.

’Leave no one behind’ fortæller os, at ingen skal diskrimineres eller ekskluderes i overgangen til det bæredygtige samfund.

Den almene sektor huser en million danskere. Blandt dem er også flere af de grupper og individer, der føler sig diskriminerede og udelukkede fra ligeværdig deltagelse i samfundet.

Eksklusionen begrænser sig ikke kun til de almene beboere. Den knytter sig også til flere af de almene boligområder, der ofte betegnes som isolerede områder uden kontakt til den omkringliggende by.

Almene boliger under forandring

Danmarks almene boliger er under forandring. På den ene side har parallelsamfundspakken, med kravet om ’ingen ghettoer i 2030’, startet et nyt kapitel i fortællingen om vores almene boligsektor. På den anden side står den grønne omstilling og banker kraftigt på døren.

Det stiller krav til de almene boliger og ikke mindst til beboerne, som over de næste ti år kommer til at forholde sig til bæredygtighed på en helt ny måde.

Og selv om Danmarks almene boligsektor er verdenskendt for sit beboerdemokrati, ser vi samtidig, at demokratiske processer er under pres. Parallelsamfundspakken skaber utryghed blandt mange beboere, herunder dem, der mod deres vilje skal forlade deres hjem frem mod 2030.

For at disse boligområder kan blive en del af det bæredygtige samfund, skal der altså både sociale og fysiske forandringer til. Boligområderne skal integreres med den omkringliggende by og beboerne skal inkluderes i processen. Beboernes trivsel, tryghed, og følelse af ligeværd er på spil, så det skal gøres ordentligt.

En integrerende tilgang

Mange af de store almene boligområder fra 60’erne og 70’erne ligger isoleret fra, eller nogle gange decideret frakoblet, den omgivende by.

Man møder store arealer med parkering – nærmest som et skjold mod byen og friarealerne, hvor hverdagslivet med leg og sociale møder kan foregå, er i begrænset omfang – eller slet ikke – placeret, så de hænger sammen med den omgivende bys sociale liv. Det forstærker opfattelsen af en fysisk og mental adskillelse.

Fordi det almene boligområde og det omgivende bykvarter er indbyrdes afhængige, kan vi gennem arkitektur og planlægning af byrum og friarealer fremme en bedre integration mellem de isolerede boligområder og den omgivende by.

Mangfoldighed og udveksling

Det kan eksempelvis ske ved, at man med renoveringsprojekterne samtidig kan få arkitektur, byrum og landskab i det almene byggeri til at åbne for lidt større mangfoldighed og lade den omgivende by sive lidt mere ind.

Fx ved at placere flere byfunktioner, måske ved en vis grad af fortætning med nyt byggeri, som kunne være med blandede ejerforhold, ved at etablere byrum, der tiltrækker byliv samt ved at forbinde bedre til den omgivende bys bevægelsesmønstre som gang- og cykelstier, passager og veje.

Der er også brug for, at de fysiske rammer er befordrende for naboskab og fællesskaber på tværs mellem alder, køn, kulturelt tilhørsforhold og så videre. Det kan ske via grønne og blå strukturer, sådan at bynatur og klimasikring kan være med til at koble almene boligområder bedre sammen med den omgivende by.

Disse tiltag og kvaliteter vil kunne appellere til en øget mangfoldighed af tilflyttere, fordi de almene boligområder i højere grad vil ligne resten af byen – og bidrage til et levende bykvarter og en fælles identitet for det enkelte bykvarter. 

En inkluderende tilgang

Parallelsamfundspakken opleves som diskriminerende af mange beboere, og de føler sig sat uden for indflydelse. Og det gælder ikke kun i de udsatte boligområder.

Også i de øvrige almene boligområder møder man beboere, der har svært ved at se sig selv i de forandringer, der kommer på tegnebrættet, når deres område skal renoveres.

Ønsker om åbenhed i stedet for høje hække, ønsker om energibesparelser i stedet for nye køkkener er blot få blandt mange eksempler, hvor beboerne ikke føler sig hørt.

Så selv om beboerdemokratiet er en af hjørnestenee i den almene sektor, og selv om beboerne inddrages i beslutninger omkring deres boliger og bebyggelse og stemmer om de forandringer, der er på vej, så er det er tilsyneladende ikke nok.

Der er brug at forandre synet på de berørte interessenter og anerkende, at borgere og beboere er byen. De bør i højere grad være medspillere, der ikke kan udelukkes fra de processer, der skal transformere byen.

Beboerne er boligområdernes egentlige kulturejere. For selv om man ikke er boligejer, men lejer som det er tilfældet i det almene, så er man stadig en væsentlig del af den kultur, der binder sammen og som skaber områdets identitet.

Når vi ændrer byen, ændrer vi hinanden. Der er i forandringsprocessen mod den bæredygtige by brug for en ny inkluderende praksis, der myndiggør flere af de beboere og borgere, der i dag ikke kommer ordentligt til orde.

En multidisciplinær balanceakt

At være rådgiver på forandringsrejsen mod en mere bæredygtig by er en mangesidet opgave. Vi ser ind i en fremtid, hvor rådgivningsopgaver fortsat vil have stigende kompleksitet, der kræver en tværfaglig tilgang.

Ud over de traditionelle renoveringsopgaver vil vi fremadrettet se flere omdannelsesprojekter, der omfatter bygninger, byrum og friarealer, koblinger til den omkringliggende by, infrastruktur, ændrede ejerforhold, nedrivning og nybyggeri og nye sociale strukturer.

Og med disse opgaver følger håndtering af mange aktører, herunder de vigtige beboere, der vil blive presset af tidens krav om forandringer.

For rådgiverne kræver det nye tilgange og et helt nyt multidisciplinært mindset. Vi skal samtidig gentænke vores rolle som ’eksperter’ og være villige til at se os selv som én blandt mange ligeværdige interessenter. Det åbner for nye typer af samarbejde, nye ideer og derfor også nye løsninger.

Perspektiver for resten af byen

Den bæredygtige by er integrerende og inkluderende. Og den forandring, det almene undergår med nye inkluderende praksisser for inddragelse samt bedre integration med den omgivende by, kan inspirere andre, der beskæftiger sig med bæredygtig byudvikling.

For isolerede områder synes ikke alene at være et problem for det almene. Er det ikke også et generelt problem, som er genkendeligt i flere andre typer byområder? I virkeligheden kunne eksempelvis private boligområder, men også erhvervsområder og andre monofunktionelle områder, gøre det samme. Isolerede områder vil kunne blive til levende bykvarterer.

Og ikke mindst er de inkluderende praksisser for inddragelse relevante langt ud over det almenes grænser. De kan bidrage til at styrke de borgerinddragelser, der sker i forbindelse med den generelle byudvikling ved at give reel medindflydelse til de borgere, der i dag laver opråb, når store anlægs- og byggeopgaver bliver besluttet.

Mod bæredygtige bykvarterer

Anvender man en integrerende og inkluderende strategi på tværs af byernes forskellige områder, kan man for alvor begynde at skimte fremtidens bæredygtige bykvarterer.

Bykvarterer, der sammenfletter almene og private boliger med bæredygtige erhvervsmiljøer. Det er kvarterer, hvor man som aktør i byen – uanset status – kan forvente at blive hørt, når der sker forandringer.

Kvarterer med revitaliserede og mere inviterende byrum og friarealer fyldt med bynatur og fællesskab til gavn for biodiversiteten og til glæde for både beboerne – og for borgerne i byen.

Blandede bykvarterer med en mangfoldighed af borgere og brugere, der har lige rettigheder og adgang til ligeværdig deltagelse. Med andre ord så vi reelt har alle med.

Jakob Suenson Schou er associeret partner og kreativ leder i Arkitema Almen.
Susanne Renée Grunkin er kompetenceleder for bæredygtighed og kreativ leder i Arkitema Urban.