Tang er sundt og klimavenligt, men mangler et gennembrud
Der er mange tangarter i havet omkring Danmark, og de er så godt som alle spiselige. © Dansk Tang
Danmarks lange kystlinje gør det oplagt at dyrke tang i stor skala og som bonus få miljø- og klimagevinster. Men madvaner, regulering og økonomi er barrierer for succes.
Det er fastslået, at tang har positive effekter på klima, havmiljø og biodiversitet: Tang er en af de største komponenter på kloden til at binde CO2.
Alger og tang er generelt kilder til størstedelen af klodens ilt. Andelen anslås at være på mellem over 50 pct. og 80 pct., hvilket overgår iltproduktionen fra verdens skove.
Mængden af tang, målt i vægt, i verdens have vurderes til at være en op til ni gange større plantemængde end af planter på land.
Dyrkning og høst af tang kaldes også en Emission Capture and Utilisation-teknologi.
Metoden opfanger og udnytter næringsstoffer og CO2, der er udledt til havet og atmosfæren fra landbrug, spildevand og fossile brændsler.
De udledte stoffer kan herved genbruges til at skabe ny biomasse, der igen kan anvendes i fødekæden på land. Disse udledte stoffer understøtter en cirkulær bioøkonomi, og dyrkningspotentialet er stort i Danmark (se figur).
Figur 1: Potentiale for dyrkning af tang i danske farvande i forhold til saliniteten, som er den væsentligste begrænsende faktor. Skalaen fra 0-1 svarer til 0-100 pct. af optimal vækst. Kilde: DTU Aqua og DCE, Aarhus Universitet, 2021.
Tang som miljø- og klimaredskab
Danske forskere arbejder på at sætte detaljer på tangs vifte af fortrin. Det sker gennem et forskningsprojekt i et samarbejde mellem flere danske institutioner, bl.a. DTU Aqua.
Projektet har fået bevilget penge fra en pulje til at udvikle ‘marine virkemidler’, der var del af den politiske aftale fra 2021 om grøn omstilling af landbruget. Puljen er på 34 mio. kr. og rækker frem til 2027.
DTU’s opgave er bl.a. at dyrke tang i stor skala i Limfjorden og i mindre målestok i flere andre danske fjorde samt udvikle modeller til beregning af miljøeffekter.
Karen Timmermann er professor i biogeokemisk modellering på DTU Aqua, og hun fortæller, at projektet skal afdække, hvor og i hvilket omfang tang sammen med ålegræs kan bruges som et klima- og miljøvirkemiddel.
”Når tang vokser i havet, optager den næringsstoffer, som derved ikke vil være tilgængelig for mikroalger, der skaber dårlige lysforhold og bidrager til iltsvind i havet. Sådan er det i teorien. Vi forsøger at finde ud af, om tang kan anvendes i praksis som et miljøredskab. Vi vil måle, hvor meget kvælstof og fosfor tangen binder,” siger hun.
Forskerne undersøger sideløbende tangens påvirkning af biodiversiteten ved bl.a. at overvåge, hvordan tangen skaber nye levesteder for de dyr og planter, der lever på eller ved algen.
Et yderligere formål med projektet er at udforme et CO2-regnskab for tang.
”Tang opsuger CO2 og er derved et plus for klimaet. Men hvad sker der, når tangen høstes? Vi vil prøve at opstille et klimaregnskab for tang, så vi kan sige noget om dyrkningens mulige klimaeffekter,” fortæller Karen Timmermann om projektet, der løber frem til 2024.
Tang har mange anvendelser
Tang er makroalger, der hæfter sig til sten, klipper og andre faste ting i havet. De vokser ved hjælp af sollys og næringsstoffer i vandet.
Algerne indeholder vitaminer, mineraler, proteiner, kostfibre, sunde kulhydrater, essentielle fedtsyrer og bioaktive stoffer.
Tang er spiselig (bortset fra butblæret sargassotang, som indeholder meget arsen) og kan anvendes til fødevarer, hvilket der er tradition for i Asien. Den regulerer madens konsistens samt kan bruges i kosttilskud.
I dyrefoder kan tang anvendes som tilsætning og indgår i visse typer kosmetik og personlige plejemidler.
Der bliver eksperimenteret med tang som byggemateriale.
Ambition om at høste langt større volumen af tang
Kun 0,1 pct. af havarealet i Danmark anvendes til produktion. Dyrkning af tang kan supplere og til dels erstatte produktionen af fødevarer til lands. Hvis man tænker det videre, vil det i hvert fald teoretisk kunne frigive landbrugsjord til natur.
Virksomheden Dansk Tang er sammen med bl.a. Nordisk Tang og Læsø Tang leverandører af dansk tang til det danske marked.
Dansk Tang høster ved tre forskellige kyster i Odsherred og forsyner restauranter og kantiner med tang hver måned.
Virksomheden indsamler vild tang, men er også begyndt at dyrke tang på liner i havet, hvor tangsporer er podet på reb. Ifølge direktør Claus Marcussen er ambitionen at komme op på en langt større volumen.
“Lige nu bliver der importeret nordiske tangarter til Danmark, som vi selv kunne dyrke på liner. Vi kunne fx sagtens lave tyve gange så meget sukkertang ved Rørvig, hvis de politiske og økonomiske vilkår var mere gunstige,” siger Claus Marcussen.
Dansk Tang har hidtil ikke høstet tilstrækkelig med tang til at kunne promovere tang som fødevare over for de store supermarkedskæder.
Video: Se, hvordan man dyrker tang, så det kan høstes som fødevare
Der burde også gøres en politisk indsats for at sætte fart i produktionen af tang.
Tilladelser og sagsbehandling bremser udvikling
Dansk Tangs tilladelser til at dyrke tang rakte kun fem år frem, og de korte tilladelser har gjort det svært at lokke investorer til at satse på dansk tangproduktion.
Betingelserne er blevet lidt bedre, efter at miljøministeren tidligere i år besluttede at forlænge tilladelserne til ti år.
En anden udfordring er ifølge Claus Marcussen den lange sagsbehandling hos Kystdirektoratet, som skal afveje tangdyrkning i forhold til andre interesser som fiskeri, vindmøller, råstofudvinding, sejlruter og friluftsliv.
”Danmark er kommet langt med dyrkning af muslinger. Vi har meget kystlinje, og der burde også gøres en politisk indsats for at sætte fart i produktionen af tang,” mener Claus Marcussen.
Han forventer, at når der indføres den bebudede klimamærkning af fødevarer, vil det give et løft, fordi tang skiller sig positivt ud klimamæssigt.
Fokus på fire danske arter af tang
Der er over 400 arter af tang i havet omkring Danmark. De fire arter sukkertang, søsalat, søl og blæretang bliver høstet mhp. efterfølgende anvendelse.
Dyrkningen sker typisk nær kysten med nedsænkede liner i havet. Tang hæfter sig med hæftetråde på rebene i vandet, der er podet med tangsporer.
- Sukkertang er en stor, flerårig brunalge, som kan blive op til tre meter lang. Sukkertang trives bedst i temmelig salt havvand, som ikke er for varmt, og hvor der er en del strøm.
- Søsalat er en grønalge, der vokser bedst i lavvandede fjorde. Den kræver masser af varme og næring.
- Søl er en rødalge, der også kaldes ‘havets bacon’, fordi smagen af ristet søl minder om bacon. Den er eftertragtet pga. en kraftig umami-smag.
- Blæretang er en brunalge, der også er populær som fødevare. Den kan dyrkes, men bliver indtil videre høstet i skove på havbunden ved flere kyster.
En læreproces at bruge nye råvarer
Mens sushi med tangruller er japanernes nationalret, og tang traditionelt har haft en central plads på tallerkenen i Asien, er vi langsomme herhjemme til at inkludere tang i vores madlavning og mangler viden om håndtering af tangen. Og det til trods for, at tang bl.a. indeholder vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer.
Ole G. Mouritsen er dr.scient. og professor emeritus på Institut for Fødevarevidenskab på KU. Han er centerleder for det tværfaglige forsknings- og formidlingscenter Smag for Livet samt præsident i Det Danske Gastronomiske Akademi.
Siden han udgav en bog om tang i 2009, har han holdt en lang række foredrag om tang med smagsprøver.
”Kravet er, om en god smag er opfyldt, når det gælder tang,” fastslår Ole G. Mouritsen.
Han forklarer, at tang har en meget mild smag, som er let salt eller sødlig afhængig af art og tilberedning, og den kan bidrage med umami, som plantekost generelt mangler.
Men det nytter ikke alene at appellere til fornuften, siger han og kritiserer de opdaterede officielle kostråd fra 2021, hvor klimahensyn blev inkluderet. Her er intet nævnt om smag.
De seneste år har Noma og andre gourmetrestauranter sat tang på menuen. Også Meyers Kantiner og andre kantiner bruger nu tang som ingrediens.
Men i de fleste hjem er man på bar bund, hvis tang skal bruges til et måltid.
”Det tager tid at lære at bruge nye råvarer i køkkenet. Vi skal finde ud af måder at tilberede det på,” siger Ole G. Mouritsen om tang, der kan anvendes frisk, tørret og opblødt.
Fra klam til cool – de rette varer mangler
Hvis tang skal opnå et dansk gennembrud, skal det ifølge Ole G. Mouritsen være nemt og bekvemt at skaffe tang i supermarkederne. Men her er kun ganske få tangprodukter på hylderne.
”Den overordnede erfaring er, at tang skal camoufleres lidt for at blive en salgssucces trods de gode fortrin. Der er en smagsfaktor, der gør sig gældende,” siger Christian Nakskov, der er chef for bæredygtighedsinitiativer hos Salling Group.
I Coop forklarer kommunikations- og analysechef Lars Aarup, at der stadig ligger en udfordring i at finde danske tangprodukter, som er velsmagende og egner sig til detailhandelen.
Desuden er dansk tang fortsat ikke sat ind i måltidsmæssig sammenhæng på samme måde som tang i sushi, der vil kunne forvandle tangs omdømme fra klam til cool, mener Lars Aarup.
