Spring menu over

DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling (online deltagelse)

DM Bio

DM Bio

Del artikel:

Er du klar til at dykke ned i implementeringen af den grønne trepart i kommunerne?

Med den grønne trepart er der lagt en stor opgave på landets kommuner, styrelser og private sektor om at revolutionere det danske landskab. Dels med ny skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, vådlægning af arealer og ikke mindst ved at reducere udledningen af kvælstof. Men hvordan skal det ske i praksis, når lovgivningen og tilskudsordninger stadig er de samme, og der kan virke langt mellem de gode argumenter og incitamenter for at omlægge driften på private jorde?

Det spørgsmål vil vi forsøge at blive klogere på, når DM Bio inviterer til konferencen DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling. Her samler vi alle dem, som skal arbejde med implementeringen af den grønne trepart, til en dag med spændende oplæg, og ikke mindst tid til dialog, fordybelse og netværksdannelse. Så kan vi også efter konferencen fortsætte med at inspirere hinanden til de gode processer og projekter, når treparten skal implementeres lokalt.

Programmet 

Programmet byder på en keynote speak af Birgit S. Hansen, KL's repræsentant for grøn trepart og tidligere borgmester. Oplæg fra fire fonde (Novo Nordisk Fonden, Klimaskovfonden, 15. juni fonden og Aage V. Jensen Naturfond), som præsenterer ansøgningsmulighederne, der kan bruges i den grønne trepart. Begge oplæg modereres af Lars Trier Mogensen.

Du kan også se frem til to oplægsrunder med DM Bio-vitaminer, hvor du kan vælge mellem fire spændende og inspirerende oplæg. Oplæggene har til formål at opkvalificere og inspirere dig til, hvordan du bedst griber implementeringen af den grønne trepart an i din kommune. Læs mere om de forskellige oplæg i programmet.

Program for DM Bio Live

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at få indsigt og inspiration til at arbejde med den grønne trepart. Tilmeld dig DM Bio Live, og vær med til at forme fremtidens bæredygtige landskaber. 

I samarbejde med DM Offentlig

Konferencen er lavet i samarbejde med DM Offentlig (DMO), som arbejder politisk og praktisk for at skabe gode og trygge arbejds- og karrierevilkår inden for det offentlige område. Læs mere om DMO her

Optagelse af konferencen

Konferencens biovitamin-oplæg bliver optaget og eftersendt helt eksklusivt til de deltagende DM-medlemmer. Er du ikke medlem, kan du stadig nå at blive det og får de første tre måneder gratis lige her

DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling 

DM Bio Live er platformen, hvor vi udforsker spændende emner, som optager medlemmerne i DM Bio. Til DM Bio Live får du mulighed for at blive inspireret, diskutere samfundsaktuelle dilemmaer samt udvide og pleje dit netværk.

Vil du være med fysisk? 

Du kan deltage fysisk i DM Bio Live, der afholdes på Hotel Signatur i Nyborg.

Kom med til optaktsarrangementer om den grønne trepart 

Som led i konferencen afholder vi en række optaktsarrangementer, hvor vi dykker ned i et emne relateret til den grønne trepart. Du finder udvalget af arrangementer her: 

Tilmeld dig det, du synes lyder spændende. Du kan tilmelde dig arrangementerne, uanset om du deltager i konferencen eller ej.

Det er heller ikke et krav at have deltaget i optaktsarrangementer for at være med til DM Bio Live-konferencen. 

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 7. maj 2025 09:30 - 16:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 2. maj 2025 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre 500 kr.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje