Blog om FN’s verdensmål: #3 Sundhed og trivsel
BIO får i løbet af 2022 en række markante fagpersoner til at blogge om FN’s 17 verdensmål. De peger på problemer og løsninger. Verdensmål 3: Sundhed og trivsel.
FN’s Verdensmål 3 om bæredygtig udvikling af sundhed og trivsel er som så mange af de andre verdensmål forbundet med en meget stor social og økonomisk ulighed.
Der er således overordentlig stor forskel i sundhedens ulighed, alt efter om du bor i Den Centralafrikanske Republik, der regnes for det fattigste land i verden, eller Luxemburg, der regnes for det rigeste.
Hvor bruttonationalproduktet i Den Centralafrikanske Republik er 4.500 kr. pr. indbygger, er BNP i Luxemburg 181 gange større med et 816.000 kr. pr. indbygger. Hvad der så gør ondt værre, er, at det samtidig er i de fattigste lande, hvor indkomstfordelingen er allermest skæv, og omvendt i de rigeste lande, hvor indkomsten er mest ligeligt fordelt.
Så ud over at være et fattigt afrikansk land med meget begrænsede ressourcer til et sundhedsvæsen, er der i selvsamme lande kæmpestor forskel på, om du som borger kan få adgang til de i forvejen særdeles knappe muligheder for behandling.
Coronapandemien viste med al tydelighed, hvor skævt det står til. De rige lande polstrede sig med vacciner med op til ti gange befolkningens størrelse, mens de allerfattigste lande end ikke havde nok vacciner til de mest vitale dele af sundhedspersonalet.
Dødsfald blandt børn er halveret
Målt med den globale målestok er der lang vej at gå i bestræbelserne på at udligne ulighed i sundhed. Hver dag dør 800 kvinder og 7.000 spædbørn i forbindelse med fødsel. 99 pct. af disse dødsfald sker i de fattigste lande, hvor adgang til kvalificeret fødselshjælp kunne hindre noget nær alle dødsfald.
Den historiske udvikling viser dog, at systematiske, målrettede indsatser gør en forskel. Siden 1990 har der på verdensplan således været en nedgang på over 50 pct. i dødsfald blandt børn. Det er i sig selv en bedrift, der skyldes, at vi generelt set er blevet rigere, men også at der er gennemført vaccinationsprogrammer og skaffet bedre adgang til lægehjælp.
Det arbejde skal fortsætte, men understreger samtidigt, at vi, i takt med at vi lever længere, i langt højere grad må sætte fokus på forebyggelse. Den hastige udvikling i livstilssygdomme, der bl.a. manifesterer sig i form af global fedmeepidemi – også i de velstillede afrikanske lande – kræver en tidlig forebyggelse.
For at undgå usunde kostvaner og mindske forekomsten af fysisk inaktivitet, må vi gribe tidligt ind i barndommen. Den teknologiske udvikling med brug af IT-systemer, skærme, robotter og andre automatiserede hjælpemidler trækker os isoleret set inden for sundhedsområdet i en ikke-bæredygtig retning.
Her må det være et mål at fremme sundhed og trivsel for hele jordens befolkning med forebyggende initiativer og et udbygget sundhedsvæsen, hvor behovene er størst.
