Udtagningskonsulent om Grøn Trepart: ”Vi lapper kun huller. Men skal vi ikke løfte blikket og se helheden?”

Anna Worm har travlt for tiden. Rigtig travlt. Da DM Bio fanger den 41-årige afdelingsleder for miljø, natur og klimaafdelingen i landboforeningen Fjordland over telefonen, sidder hun i bilen på vej mod ‘Vild med viljes’ årsmøde.  

Her skal hun holde oplæg om Grøn Trepart og nærmere bestemt, hvordan vi med få penge og en stor portion kreativitet kan få bl.a. vådområde- og lavbundsprojekter til også at virke for biodiversiteten.  

Når hun ikke holder foredrag, knokler Anna Worm som udtagningskonsulent. Her agerer hun med egne ord som “mægler” mellem landmænd, kommuner og Naturstyrelsen, når nye lavbundsprojekter skal præsenteres og – på sigt – gennemføres.  

Derudover laver hun ejendomsmæssige forundersøgelser for kommuner på lavbunds- og vådområdeprojekter, ligesom hun også arbejder på naturprojekter med biodiversitet i fokus.  

”Jeg slider ikke meget på min sofa for tiden,” siger Anna Worm med et grin.  

Sofaen har nu aldrig rigtig haft den store tiltrækningskraft på Anna Worm. Naturen har altid været hendes store kald.  

“Begge mine forældre gik meget op i naturen, særligt min far, der har arbejdet for Naturstyrelsen i en halv menneskealder og bl.a. gennemført mange skovrejsningsprojekter. Så man kan godt sige, at jeg er ‘skadet’ fra barnsben,” siger hun.  

Anna Worm gik i faderens fodspor og gjorde naturen til sin levevej.

Siden hun blev færdiguddannet som landskabsforvalter ved Københavns Universitet i 2011, har Anna Worm arbejdet benhårdt på at give biodiversiteten og klimaet bedre levevilkår i det danske land.  

“Med udrulningen af grøn trepart føler jeg, at jeg for første gang kan bruge min uddannelse til at planlægge i det åbne land på et niveau, der for alvor rykker noget,” siger hun.  

Kom til DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling

Fokus i grøn trepart er for enøjet  

At naturen i det åbne land har brug for en kærlig hånd er velkendt – og har været det i årevis. Derfor er der heller ikke noget nyt i de dagsordner, som grøn trepart bringer til torvs. Og metoderne til at løfte opgaverne med arealomlægningen er velkendte og afprøvet, slår Anna Worm fast. 

Forskellen er, at pengene denne gang følger med – og at projekterne samtænkes. Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer. For deadlines er korte, og når man ræser mod uret, risikerer man at tabe på den lange bane, slår Anna Worm fast.  

“I alt det her hastværk når vi ikke at have samtalen om, hvor vi egentlig gerne vil hen. Vi lapper kun huller, men skal vi ikke løfte blikket og se helheden? Fokus er for enøjet på kvælstofreduktion og lavbundsarealer. Og vi må ikke tabe biodiversiteten og synergieffekterne af syne,” siger hun.  

I bedste fald lander der en ny biodiversitetslov til næste år. Men det er for sent. Biodiversitet skal medtænkes i den grønne trepart fra dag ét, mener Anna Worm.  

Det er den eneste måde for at få arealerne til at spille sammen på en måde, som kommer både kommer klimaet og naturens plante- og dyreliv til gode samtidig. 

Anna Worm fremhæver Morsø Kommune som et godt eksempel på, hvordan de forskellige mål i grøn trepart kan samtænkes og løses.  

Jordfordeling skal beskytte truet naturtype 

I kommunen har man under projektet ‘Plan 22+’ – der er finansieret af Realdania – arbejdet med strategisk multifunktionel jordfordeling for hele Mors. Med udgangspunkt i et landbrugsråd bestående i 12 forskellige bedrifter samlet i et landbrugsråd.  

Missionen var at finde plads til mere skov, VE-anlæg, flere vådområder og lavbundsprojekter, samt sikre fremtidens drikkevand.  

Mors er et af de mest landbrugstætte områder i Danmark, hvor 78 pct. af jorden bliver dyrket. Ved at tage landbrugsjord ud af drift langs kysten i lavtliggende områder, hjælpes strandengene, der er truet af havvandsstigninger.  

Strandenge råder over en bred vifte af biodiversitet. Salttolerante plantearter som kveller, strandasters og jordbærkløver vokser i det saltrige miljø, ligesom en lang række fuglearter er tilknyttet strandengenes vadeflade.   

“Ved at gennemføre jordfordeling på Mors ønsker vi at give strandengene mulighed for at bevæge sig længere op på land. Dermed fremmer vi, at den unikke naturtype kan flytte sig, så den ikke bliver oversvømmet under fremtidige havvandsstigninger – og bevarer samtidig de mange smukke og seje plante- og dyrearter tilknyttet strandengene,” siger Anna Worm.   

Anna Worm og Fjordland er rådgiver på projektet og havde bl.a. som opgave at få de berørte lodsejere til at se fordele i den store omlægning.

Gennem etableringen af et såkaldt landbrugsklimaråd blev lodsejerne inviteret med til at udforme en vision for fremtidens landbrug på Mors.  

Og hvor flere af lodsejerne ifølge Anna Worm gik ind i projektet med stor skepsis, er alle lodsejere i dag “fantastiske ambassadører” for den grønne omstilling.  

“Når landmændene inviteres ind i processerne, får viden og en grad af medbestemmelse, synes rigtig mange af dem faktisk, at det er enormt spændende at forvandle udfordringerne til muligheder,” siger hun. 

Medbestemmelse og inddragelse er nøglen 

Det kan være lidt af en gordisk knude at få lodsejerne med ombord på den grønne omstilling. Mange landbrugsejendomme er slægtsbårne og har været forvaltet af den samme familie i adskillige generationer.

Derfor er der mange følelser på spil, når arealerne skal omlægges.  

Skal man opnå succes, er man først og fremmest nødt til at tage udgangspunkt i landmændenes situation og bekymringer og sætte sig i deres sted, forklarer Anna Worm.  

“Jeg undersøger altid, hvilke lodsejere, der har mest på spil i det område, der skal omlægges. Og det er ikke nødvendigvis altid dem, der ejer mest jord. Ofte er det mindre lodsejere, som risikerer at komme i klemme i projektet,” siger hun.  

Når de mest afgørende lodsejere er blevet indkredset, etablerer Anna Worm kontakt til dem. Og først derefter bliver der sendt en officiel indbydelse ud til lodsejermøde.  

“Med tidlig inddragelse føler lodsejerne sig hørt og set, hvilket sår frøene til et frugtbart samarbejde”, siger hun.  

I sin karriere har Anna Worm opstartet i omegnen af 50 lavbunds- og vådområdeprojekter, og kun ved et enkelt tilfælde er projektet blevet lagt i graven efter første opstartsmøde.

Så hvad er hemmeligheden bag den imponerende succesrate?  

“Det er selvfølgelig vigtigt at lave en stærk præsentation af projektet, som kortlægger, hvilke muligheder omlægningen fører med sig for lodsejerne,” forklarer hun og lister nogle af dem op: 

• Hvilke tilskud kan de søge fremadrettet?  
• Hvad er mulighederne for jordfordeling? 
• Hvad kommer projektet til at betyde for kvælstofsreduktion, biodiversitet m.m.  

“En del lodsejere ved ikke meget om den grønne trepart, så det er vores opgave at give dem så meget viden, som muligt,” siger hun.  

Få gratis vidensrapport: Grøn Trepart i praksis

Stor opbakning fra landmændene 

Måske mest afgørende er det dog, at lodsejerne bliver sat i scene som aktive samarbejdspartnere helt fra starten, slår Anna Worm fast. 

“Mange lodsejere sidder med armene over kors, når opstartsmødet starter. Derfor beder vi dem altid om at komme op og tegne på et stort A0-kort over deres bedrift og vise os, hvor der er lagt dræn o.l. Øvelsen får lodsejerne til at sænke paraderne. De føler sig inddraget og får mere ro i maven, når de konkret kan se på et kort, hvad projektet kommer til at betyde for deres jord,” siger Anna Worm og fortsætter: 

“Jeg har prøvet adskillige gange, at arealerne er blevet udvidet med 50-100 ha, fordi lodsejerne udpeger nye områder, som med fordel kan inddrages i projektet.”  

At trække lodsejerne til forhandlingsbordet og facilitere et konstruktivt samarbejde er det mest tilfredsstillende ved Anna Worms arbejde, slår hun fast.  

Generelt oplever hun rigtig stor opbakning fra landmændene på at løse de mange grønne dagsordner. 

“Landmændene er enormt nysgerrige på, hvordan de kan bidrage positivt ind i den grønne trepart. De skal selvfølgelig kunne se, at der er noget overlevelse for dem i projekterne – de er jo ikke filantroper. Men de er i det store hele positivt indstillede på de opgaver, der ligger forude,” siger hun.  

Anna Worm er næsten overbevist om, at vi nok skal nå i mål med både udtagning af lavbundsjorder og kvælstofsreduktionen inden for tidsrammen. Hvorvidt vi når i mål med de 250.000 ha skovrejsning og en styrket biodiversitet, er hun dog mere usikker på.  

“Jeg har svært ved at få øje på den tilstrækkelige politiske og lovgivningsmæssige opbakning til at arbejde med biodiversitet og skovrejsning på en ordentlig og klog måde. Og det nytter ikke noget, at vi vender tilbage til lodsejerne om nogle år og pludselig skal til at mase en masse biodiversitetsprojekter igennem. Så risikerer vi, at den velvilje og nysgerrighed, som vi har bygget op, afløses af frustration og modstand,” siger hun. 

DM Bio Live 7/5: Den grønne trepart – fra tanke til handling