Ny professor i miljøetik: ”Polarisering er gift for en hver form for omstilling”

Hvad går dit nye job ud på?

Som professor i miljøetik skal jeg fokusere på at forstå og håndtere de etiske aspekter af bevaring og forvaltning af natur og miljø, herunder se på, om der kan findes robuste løsninger, der kan balancere forskellige interesser og værdier. 

Det nyoprettede professorat er et ønske fra instituttet om at styrke fokus på særligt natur- og miljøetiske spørgsmål og emner.

Jeg arbejder også med undervisning og udvikling af kurser inden for miljøetik, og jeg er involveret i flere projekter, herunder en rapport for UNESCO om Ethics of Outer Space og et projekt om etik inden for kvante-computing.

Hvad fik dig til at søge stillingen?

Jeg ønskede at bidrage til at skærpe profilen på instituttet og fokusere på de store udfordringer, vi står overfor med klimaforandringer og biodiversitetskrisen. 

Jeg ser det som en mulighed for at arbejde med nogle af de mest presserende miljøspørgsmål og at kunne påvirke både forskning og politik på området.

Hvad skal der til for at blive professor?

Det kræver en solid faglig baggrund, omfattende forskningserfaring og evnen til at skaffe finansiering til projekter. 

Det er også vigtigt at kunne samarbejde med forskellige faggrupper og at have en bred forståelse af de etiske og samfundsmæssige aspekter af miljøspørgsmål. 

Man skal kunne formidle komplekse emner på en forståelig måde og være i stand til at udvikle nye forskningsområder.

Hvad bliver din vigtigste nye kompetence, du skal arbejde med eller udvikle?

Jeg skal sandsynligvis sætte mig ind i nye fagområder, såsom havmiljø og insekter, som jeg ikke har arbejdet så meget med før. Det er vigtigt at kunne dække et bredt spektrum af emner og at kunne anvende miljøetiske perspektiver på forskellige områder. 

Desuden skal jeg udvikle rollen som mellemmand mellem forskellige interessenter og finde løsninger, der er robuste og bæredygtige.

Hvorfor er det vigtigt?

Klimakrisen og biodiversitetskrisen giver i stigende omfang uenigheder om, hvad der er på spil, og hvad man skal gøre ved det. Det ikke bare i morgen, at det her sker. Og det, man kan gøre, er også forbundet med konflikter.

Fx så jeg, at aktivister havde sat sig på en motorvejsafkørsel nord for København, hvor en mand i en stor SUV, det gad han sgu ikke, bare pressede fremad imod dem, men de holdt stand.

Min vigtigste opgave, når vi har de uenigheder og forskellige målsætninger eller vil forandre noget, er at finde de centrale etiske hensyn, der er på spil. Parter taler tit forbi hinanden ift. byrder, hensyn og gevinster.

Og selv når vi er enige, hvordan skal vi så prioritere?

Hvad glæder du dig mest til?

At tage fat på nye forskningsområder og at kunne skubbe på udviklinger, der er positive for både nationalt og globalt samfund for mennesker og resten af naturen. 

Jeg ser frem til at kunne profilere miljøetik som et vigtigt forskningsområde og at kunne bidrage til at løse nogle af de store miljøudfordringer, vi står overfor.

Hvad ser du som din største udfordring?

Der er så mange ting, som vil være relevante i forhold til kriserne inden for biodiversitet, fødevarer, klima og energiforsyning, at man kan jo ikke nå alt på en gang. 

Så udfordringen er en form for prioritering for at kommer videre med den her i bred forstand grønne omstilling.

Her har vi brug for håb, så vi ikke bliver ramt af handlingslammelse – for det er der ikke tid til. Men hvis man kommer med den allerstørste moralske pegefinger, så sker der jo en modreaktion i visse grupper.

Hvordan ser du som videnskabsmand din rolle med at balancere mellem fakta og følelser?

I alle typer af typer af uenigheder knyttet til natur og miljø er der fakta på spil – fx om det er rigtigt, at heste sulter i rewilding-projekter. Oveni er der følelser på spil, som ofte fejes af bordet som irrationelle. Det kan være en baggrund for intuitioner som ”det er synd for dyrene”.

Men disse uenigheder dækker måske ofte over, at man mere grundlæggende ser forskelligt på, hvilke værdier der er vigtige, og hvordan disse værdier skal prioriteres. 

Hvis man vil have en reel samtale i gang, kan vi få reddet diskussionen ved at blive klar over, når vi ser forskelligt på, hvad der er centrale etiske hensyn: fx er det kun mennesker, er det nogle former for dyr eller er det naturen som en helhed.

Polarisering er gift for en hver form for omstilling. Det er ikke det samme som, at alle skal blive enige. Men alle kan ikke få deres vilje, selvom de skal kunne komme til orde. Det kan de fx gennem forskning, hvor man fx undersøger, hvordan befolkningen ser på en given miljøproblemstilling som fx naturhærværk, jordrensning eller rewilding. 

Det kan være med til at hjælpe, at det ikke kun er dem, der råber højst, der får ret.

Hvad er de største dilemmaer på dit område?

Hvordan man balancerer forskellige interesser og værdier i forhold til miljøet. Der er ofte uenigheder om, hvad der er vigtigst, og hvordan man bedst forvalter og beskytter naturen. 

Det er også et dilemma, hvordan man håndterer de etiske aspekter af nye teknologier og deres påvirkning på miljøet. 

Fx er der uenigheder om, hvor meget nytte og gevinst vi kan – og bør – få ud af naturen, eller om det er kommet til et punkt, hvor det er naturen, der skal have noget ud af os. 

Der er også et stort spørgsmål om retfærdighed. Er der nogen (såvel mennesker som andre arter), der kommer til at bære byrderne på – for eksempel i forhold til klimaforandringer, og hvad er en rimelig fordeling af gevinster og omkostninger? 

Og i øvrigt, selvom vi kan blive enige om, hvilke hensyn der er relevante, så er der en væsentlig opgave i, hvordan og hvor hurtigt man så implementerer et givet tiltag, fx udtagning af lavbundsjorde. 

Jeg ser ikke min rolle som en natur- og miljøprædikant, men mere som en slags mellemmand blandt forskellige parter, der ser forskelligt på tingene.

Vi må prøve at finde nogle lidt mere robuste løsninger, også i samfundsmæssig forstand, for ellers blusser konflikterne bare op igen og fjerner fokus fra det egentlige: hvordan vi kan leve et godt liv, i bedre samdrægtighed med naturen nu og i fremtiden. For det har vi brug for.

Hvad drømmer du om at finde ud af eller opnå?

Der er mange ting. 

Inden for etik knyttet til vilde dyr og naturbeskyttelse håber jeg at kunne se betydelige fremskridt over de næste fem-ti år. Der er betydelige forskelle i, om vi ser vilde dyr som en del af vores fællesskab eller som noget, vi skal dominere eller bruge som redskab. Det er med til at præge forvaltning og beskyttelse af naturen.

Jeg ønsker at kunne bidrage til at skabe en større bevidsthed og forståelse for miljøetiske spørgsmål og at kunne påvirke både forskning og politik på området. 

Mere konkret arbejder jeg på at udvikle måder at måle, hvordan folk forholder sig til forskellige emner og at kunne have bedre fingeren på pulsen, altså en slags barometer – et naturbarometer.

Fidusen er, at det over tid vil blive muligt at pege på, at hvordan værdier knyttet til natur og miljø forandrer sig over tid. 

Det er vigtigt at undgå ’doom and gloom’ (undergang og dysterhed, red.). Så man kan sige, ”jamen okay, det viser sig faktisk, at nu ser vi lidt anderledes på naturen, og at vi ikke bare skal udnytte den som en ressource, men naturen er rykket betydeligt op på dagsordenen”. 

På den måde kan vi undgå, som nævnt tidligere, at den, der råber højest, får ret. Det giver et bedre grundlag for at tage beslutninger som samfund.

Nye naturnationalparker – ny natur, nye muligheder, nye konflikter?