Kommunal biolog: “Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret i arealplanlægningen”
Anne Jul Kristensen med Bølling Sø i baggrunden. Søen blev naturgenoprettet i 2005 og strækker sig på tværs af grænsen mellem Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune. Ikast-Brande Kommune har søgt om tilladelse til at gennemføre et 85 ha lavbundsprojekt nær Bølling Sø, som bl.a. skal genskabe den naturlige hydrologi i området. Foto: Karin Majland
Ikast-Brande er en mindre kommune, men det stopper ikke biolog Anne Jul Kristensen. Med en stærk arealstrategi, engagement fra lodsejerne og vidensdeling på tværs af kommuner arbejder hun for at gøre Grøn Trepart til virkelighed.
Mange af os drømmer om at gøre en forskel med vores arbejde; at sætte et aftryk, stort eller lille, som bliver stående, når vi engang er borte.
50-årige Anne Jul Kristensen, der på 12. år arbejder som biolog hos Ikast-Brande Kommune, er ingen undtagelse.
“Hvis jeg kan være med til at gøre bare en lille bitte forskel i forhold til at bevare og styrke naturen på den her planet, så er jeg tilfreds,” siger hun.
Som barn voksede Anne Jul Kristensen op på landet og gik på opdagelse i hjemegnens bakkede landskaber.
“Det er nok derfra, min interesse for naturens økosystemer blev vakt,” siger hun.
Anne Jul Kristensen har med egne ord aldrig været speciel dygtig til artskendskab. Hendes interesse ligger i den sammenhængskraft, der binder dyr, planter og andre organismer sammen i økosystemer.
“Jeg er jo nok lidt af en generalist,” siger hun.
Det bliver man også nødt til at være som biolog i en kommune, hvor arbejdsopgaverne gennem tiden hele tiden skifter karakter.
I øjeblikket bruger Anne Jul Kristensen det meste af sin tid på at støtte op om kommunens deltagelse og arbejde i de lokale treparter, der skal gøre visionerne fra Den Grønne Trepart til virkelighed og give naturen langt bedre vilkår i Danmark.
Kom til DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling
Uden en overordnet arealplanlægning for hele kommunen risikerer man hurtigt at komme til at spænde ben for sig selv
Strategi for arealplanlægning var perfekt timing
Der er nok arbejde at tage fat på for Anne Jul Kristensen. For selvom Ikast-Brande Kommune er en mindre kommune målt på indbyggertal med blot 43.000 indbyggere, er kommunen aktiv i hele fire lokale treparter: Limfjorden, Nissum Fjord, Randers Fjord og Ringkøbing Fjord.
“Vi er lidt hårdt ramt på den bekostning,” siger Anne Jul Kristensen med et smil.
Takket være et grundigt forarbejde, foretaget af Anne Jul Kristensen og to af hendes kollegaer, er den lille kommune dog godt rustet til at gøre Den Grønne Trepart til virkelighed.
Sidste år gik ca. en tredjedel af Anne Jul Kristensens arbejde med at udforme Ikast-Brande Kommunes nye strategi for arealanvendelse sammen med to kollegaer fra kommunens planafdeling.
Strategien blev vedtaget af byrådet i december 2024 og sætter retningen og angiver de langsigtede og overordnede mål for udviklingen i det åbne land frem mod 2050
Ved at tænke koordineret i arealplanlægningen kan kommunen sikre, at de rette arealer bliver omdannet til nye vådområder, skovrejsning, infrastruktur og tekniske anlæg, samtidig med at der er plads til fødevareproduktion.
Et af de lavbundsprojekter, kommunen har søgt om at etablere, hedder ‘Klode Mølle Trekanten’ og består af et areal på 85 ha., der ligger nær den naturfredede Bølling Sø.
“Gennemførsel af lavbundsprojektet vil betyde, at den naturlige hydrologi genskabes i ådalen, så nedbrydningen af den kulstofrige jord mindskes og frigivelsen af CO2 dermed også reduceres. Med den rigtige pleje – det kunne være græsning - vil det blive et fint naturområde, særligt fordi det ligger i forlængelse af et eksisterende naturområde,” siger Anne Jul Kristensen.
Får du den rigtige løn?
DM står klar til at hjælpe dig med at sikre en løn, der matcher dit arbejde.
“Jeg var overordnet tovholder på strategien for arealanvendelse og stod sammen med mine to kollegaer fra planafdelingen for alle politiske møder, den faglige viden og inddragelsen af kollegaer og interessenter. Det var et kæmpe arbejde, som jeg er enormt stolt over,” siger hun.
Anne Jul Kristensen kalder det “svineheldigt”, at strategien landede, lige som arbejdet med Grøn Trepart blev skudt i gang.
“Det benarbejde, vi lavede med strategien, er enormt vigtig for, at vi når i mål med Den Grønne Trepart. Uden en overordnet arealplanlægning for hele kommunen risikerer man hurtigt at komme til at spænde ben for sig selv. Det nytter jo ikke noget at etablere solceller på et område, der egner sig bedre til biodiversitet,” siger hun.
Ikke medlem af DM endnu?
Bliv en del af fællesskabet med 80.000 andre. Vi står på din side, så du kan trives i dit arbejde, udvikle din karriere og få en god løn.
Man kan ikke både bede os om at løbe hurtigere og så samtidig holde os tilbage med ufleksible tilskudsordninger og tidskrævende sagsgange. Det hænger ikke sammen
“Vi bliver nødt til at tænke helhedsorienteret”
Den Grønne Trepart har rykket Anne Jul Kristensens drøm om at gøre en forskel som biolog tættere på virkeligheden.
“Biodiversiteten har haft trange kår alt for længe. Det bliver der lavet om på nu,” siger hun.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Det er fx problematisk, at kvælstof og kulstof bliver førstevælgere i arealomlægningen, og at biodiversitetstiltag først kommer med næste år, mener hun.
“Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret i arealplanlægningen for at opnå de bedste resultater. Men sådan er Grøn Trepart ikke stykket sammen, og det, synes jeg, er virkelig uheldigt,” siger hun og uddyber:
“Det duer jo ikke, at vi sidder og skærer projekter til for at opfylde et eller andet krav om kulstofindhold – og at vi så allerede næste år skal ud og omlægge de tilstødende arealer for at opfylde et mål om natur. Så var det bedre at gøre det hele i én omgang.” siger hun.
En anden udfordring med Grøn Trepart er ifølge Anne Jul Kristensen, at tingene skal gå så enormt hurtigt.
“Det svarer lidt til at drive en bilfabrik, hvor du pludselig får besked på at producere tusinde flere biler om dagen. Vi kan sagtens bygge bilen, men vi kan ikke sætte hastigheden så markant op uden “samlebånd” og simple arbejdsgange,” siger hun.
Kommunerne har værktøjerne og den rette viden til at løfte opgaven, men de eksisterende tilskudsordninger er plaget af tungt bureaukrati, som kaster grus i maskineriet, påpeger hun.
“Man kan ikke både bede os om at løbe hurtigere og så samtidig holde os tilbage med ufleksible tilskudsordninger og tidskrævende sagsgange. Det hænger ikke sammen.”
Nu handler det for os som kommune om at udvikle en fornuftig plan for arealomlægningen, der har det lange lys på. Vi må ikke tabe den større helhed af syne
Lodsejerne omfavner den grønne omstilling
Som så mange andre kommuner har Ikast-Brande Kommune også svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til at løfte de opgaver, der følger med Grøn Trepart.
“Derfor bliver videndeling kommunerne imellem også enorm vigtig, specielt for en lille forvaltning som vores, der ikke har meget erfaring med hverken lavbunds- eller vådområdeprojekter,” siger hun.
Oftest er det Anne Jul Kristensen og hendes projekt-kollegaer, der ringer til teknikere og lignende eksperter i andre kommuner for at få hjælp.
Efter Ikast-Brande Kommunes lancering af strategien for arealanvendelse, har hun dog brugt meget tid på at fortælle andre kommuner om sit arbejde, fortæller hun.
Men et er strategi og planer, noget andet er konkrete resultater.
Som Anne Jul Kristensen formulerer det, så er det jo “kun de projekter, som rent faktisk gennemføres, der får en effekt.”
Heldigvis oplever hun, at lodsejerne i kommunen er klar til at omfavne den grønne omstilling. For nyligt deltog hun i et lodsejermøde, hvor der blev igangsat en forundersøgelse til et lavbundsprojekt.
“Det var fedt at opleve den store velvilje fra lodsejerne, det giver virkelig håb for fremtiden. Nu handler det for os som kommune om at udvikle en fornuftig plan for arealomlægningen, der har det lange lys på. Vi må ikke tabe den større helhed af syne,” siger Anne Jul Kristensen.
DM Bio Live 7/5: Den grønne trepart – fra tanke til handling
Blå bog: Anne Jul Kristensen
Navn: Anne Jul Kristensen.
Alder: 50 år.
Fødested: Aalborg
Uddannelse: Cand.scient i økologi ved Aarhus Universitet (1994-2001).
Efter endt uddannelse arbejdede Anne Jul Kristensen med administration af miljøgodkendelser i New Zealand, hvor hun boede frem til 2007.
Da Anne Jul Kristensen igen bosatte sig i Danmark, fik hun job som biolog ved Skov- og Naturstyrelsen, hvorefter hun arbejdede fire år som kursusudvikler hos Ferskvandscenteret i Silkeborg.
Siden 2014 har Anne Jul Kristensen været ansat som biolog i Ikast-Brande Kommune. De første år stod hun bl.a. for miljøgodkendelse af husdyrbrug og landzoneadministration, men i dag er hun primært tilknyttet arbejdet med at få realiseret Grøn Trepart.
Få sparring på dit arbejdsliv
Få individuel og professionel sparring på spørgsmål om karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling.
