Biolog: ”Vi skal have knækket kurven for klimaudledninger, særligt i landbruget”

Food & Biocluster skaber netværk og innovation mellem viden og virksomheder gennem projekter og events. Det handler om klima, bioressourcer, virksomheder og mennesker.

Knud Tybirk er del af bioressourcegruppen og arbejder med den biomasse, der ikke direkte spises af mennesker. Gruppen arbejder mest i Danmark og i EU, og Knud Tybirk er i øjeblikket i gang med tre EU-finansierede projekter.

Et af projekterne – Bio4Africa – handler om græsprotein-raffinering og biokul til vandrensning i Uganda, Ghana, Elfenbenskysten og Senegal. Food & Biocluster Denmark undersøger bl.a., om teknologierne kan bredes ud, og om der kan skabes markeder i lille skala til gavn for bønderne.

Et andet EU-projekt handler om at etablere et midtjysk ’biobaseret efteruddannelsescenter’. Der findes pt. ingen uddannelse som operatør i bioøkonomien, så det forsøger Food & Biocluster Denmark at etablere sammen med en række uddannelsesinstitutioner.

Et tredje projekt handler om at fremvise og formidle europæiske bioraffineringscases.

Lige nu er det sjoveste for Knud Tybirk dog at lede to nye danske netværk. Det ene er ’Dansk Pyrolyse- og Biokulnetværk’. Og et andet netværk handler om regenerativt landbrug, der er blevet det nye hotte, men som mangler en præcis definition. Det skal netværket bl.a. være med til at definere.

Hvordan er du havnet i lige netop dette job?

Jeg er lidt rastløs, vil gerne prøve nyt, og det giver dette job mig rig mulighed for. Jeg har været forsker, grøn landbrugsrådgiver, forsøgt at lave biogasanlæg på Samsø og mange andre ting før.

Nu er jeg tilbage og arbejder i en klynge, der har udviklet sig i forhold til 2015, hvor jeg arbejdede her sidst. Flere andre er ligesom jeg vendt tilbage. Det er bare den bedste arbejdsplads og de bedste kolleger, jeg har haft!

Hvad kendetegner for dig en fagligt god dag?

I dag begyndte dagen med et virtuelt hilse-på-møde med det norske biokuls-netværk. I løbet af en halv time havde vi aftalt, at de sammen med nogle virksomheder skal besøge Danmark til efteråret.

Så havde jeg endnu et virtuelt møde med en dansk virksomhed, der gerne vil have kontakter og hjælp til en GUDP-ansøgning om økologisk kompost.

Senere på dagen fik vi programmet på plads til et eftermiddagsevent om Klimaløsninger i Landbruget i Kerteminde. Og endelig nåede jeg at skrive et par sider til en rapport i mit Bio4Afrika-projekt.

Det eneste, der mangler sådan en dag, er at gennemføre et event, hvor folk bliver inspirerede og udveksler visitkort bagefter. Så har vi knyttet kontakter og forhåbentlig bidraget til at knække kurven for klimaudledninger i landbruget.

Er der noget, du er særlig stolt over at have bidraget til?

I perioden 2000-2005 var jeg med til at udvikle og udbrede kendskabet til konceptet ’Naturplaner på Landbrugsbedrifter’.

Det koncept var med til at starte en bølge med fokus på landmandens biodiversitet, hvor vi fik udbredt ’Brandmandens Lov’ om at bevare, beskytte, genoprette og nyetablere natur i prioriteret rækkefølge. Det er kommunikation, som landmanden kan forstå, og som også passer godt til biologiske principper.

Den anden ting, jeg gerne vil fremhæve, er udgivelsen af ’Naturen Set fra Samsø’ – om landskaber og natursyn i forandring. Den bog manglede på Samsø, og den har samtidig opsummeret meget af mit arbejdsliv. Bogen udkom sidste år på forlaget Turbine.

Hvad sætter du særligt pris på ved en kollega?

De bedste kolleger hjælper, når det kniber. De udfordrer for at gøre én bedre og inspirerer og skaber trivsel på arbejdspladsen med det, de nu er og kan.

Hvad er det fagligt vigtigste fokuspunkt for de næste år på dit område?

Umiddelbart er det at få knækket kurven for klimaudledninger – særligt i landbruget. Det kræver, at vi får udtaget de rigtige arealer, skabt mere natur samt får pyrolyseret restbiomasser og lagret biokul i jorden.

Det kræver også, at forbrugerne køber det rigtige og spiser mindre kød. Vi skal til at betale mere for maden.

Og så skal der stadig være mere fokus på biodiversiteten og jordens frugtbarhed.

Desuden er jeg privat meget optaget af, at udenlandske kapitalfonde og danske fonde opkøber jorden i stor stil. Jeg mener, at vi skal have reguleringer af disse opkøb og mere fælles, lokalt fondseje af jorden som kritisk infrastruktur.

Har du et godt råd til en, der er ny i jobbet?

Ja. Du skal være dig selv, være nysgerrig og sige ja til opgaver. Men du skal også have mod til at sige nej til mere, når tallerkenen er fuld.

Og så skal du holde en god work-life-balance. Man skal have tid til børn og fritidslivet – der er (meget) mere i livet end arbejde.

Og så synes jeg, at man skal skifte job jævnligt – det lærer man rigtig meget af.