Plantepatenter risikerer at blokere lovende innovation

I november 2025 udkom ’Bioteknologi, patenter og etik: En udtalelse fra Det Etiske Råd om forholdet mellem biopatenter og etisk forsvarlig teknologiudvikling’. I den ene af udtalelsens to hovedcases forholder rådsmedlemmerne sig til patenter på såkaldte NGT1-planter.

Historisk set har der i Europa været stor skepsis ift. anvendelsen af såkaldte GMO-planter, og det er til dato særdeles vanskeligt at bringe en GMO-plante på det europæiske marked. 

En ny generation af genmodificerede planter er imidlertid med til at ændre billedet: Nye Genomiske Teknikker (NGT’er) som fx den nobelprisvindende ’gensaks’ CRISPR muliggør nemlig, at man nu kan præcisionsforædle såkaldte NGT1-planter på en sådan måde, at man 

1. alene ændrer en meget lille del af plantens genom (maksimalt 20 basepar) såvel som, at man
2. alene redigerer i en gensekvens, der allerede eksisterer i plantens eget genom. Denne form for redigering betegnes i så fald som cisgenetisk præcisionsforædling. 

Det er således muligt at drage et klart skel mellem GMO-planter og NGT1-planter:

• En GMO-plante har fået indsat fremmed genmateriale.
• En NGT1-plante har alene fået redigeret en lille del sit eget genom. 

NGT1-planter kan snart ramme det europæiske marked
Under Danmarks netop overståede EU-formandskab lykkedes det i december 2025 at få vedtaget, at netop NGT1-planter fremadrettet vil blive reguleret langt mere lempeligt i EU end GMO-planter. 

NGT1-planter står af samme grund til at ramme det europæiske marked i en relativt nær fremtid. 

Det er værd at notere sig her, at hovedargumentet for den mere lempelige regulering af NGT1-planter er, at disse planter er resultatet af så små forandringer i plantens eget genom, at de ville kunnet være opstået naturligt eller via konventionelle forædlingsmetoder (og i teorien allerede vil være at finde ude i den fri natur). 

Det Etiske Råds medlemmer, som i 2019 udtalte sig om netop disse teknikker, er i udgangspunktet positivt indstillede over for udsigten til, at NGT1-planter fremadrettet vil kunne markedsføres i Europa:

• Der er behov for den hurtige, præcise og billige produktion af fx mere bæredygtige og højtydende planter (såsom en kartoffel med skimmelsvamp-resistens), som NGT1-præcisionsforædlingen vil muliggøre. 
• Der synes ikke at være seriøse risici forbundet med anvendelsen af planter, der jo er uskelnelige fra naturens egne frembringelser.

Opfindelser kan patenteres – ikke opdagelser 

I sin seneste udtalelse udtrykker rådsmedlemmerne til gengæld bekymring, når det kommer til den patentbeskyttelse, som det lader til at blive muligt at få på gensekvenser fra NGT1-planter.

Men hvad skulle problemet egentligt være ved sådanne patenter, som jo eksisterer for at stimulere samfundsgavnlig teknologiinnovation?

Som det er i dag, kan en konventionelt forædlet plantesort i princippet ikke patenteres i Europa. En gensekvens fra en GMO-plante kan herimod godt patenteres. 

Denne væsentlige forskelsbehandling peger tilbage på den – i patentretten – fundamentale distinktion mellem ikke-patenterbare opdagelser og principielt patenterbare opfindelser:

Da en konventionelt forædlet plantesort også ville kunne være opstået rent naturligt, anses den for at være en ikke-patenterbar opdagelse. 

Men eftersom en GMO-gensekvens til gengæld er produceret via et teknisk indgreb, hvor fremmed genmateriale på unaturlig vis indsættes i en plante, kan det give mening at forstå den som en patenterbar opfindelse. 

Naturligt opstået eller teknisk redigering?

Men hvad med gensekvenser fra en NGT1-plante? På den ene side vil disse gensekvenser jo kunne være opstået naturligt (eller via konventionel forædling). 

På den anden side er gensekvenserne åbenlyst produceret i kraft af en teknisk redigering i plantens genom (fx via CRISPR-teknologien).

Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer er på dette punkt af den opfattelse, at gensekvenser fra NGT1-planter i sidste instans bør forstås og behandles som ikke-patenterbare opdagelser.

Et mindretal af rådsmedlemmerne mener herimod, at NGT1-gensekvenser må kategoriseres som patenterbare, bioteknologiske opfindelser.

Alt tyder imidlertid på, at den politisk-juridiske virkelighed bliver, at det fremadrettet bliver muligt at få patentbeskyttelse på gensekvenser fra NGT1-planter. 

Mange vil da også bakke op om det innovationsøkonomiske argument, som lyder, at en form for patentbeskyttelse er nødvendig for at give fx små spinout-virksomheder tilstrækkeligt incitament til at bidrage til udviklingen af de ønskede NGT1-planter. 

Et mindretal i Det Etiske Råd er enige heri, mens et flertal af rådsmedlemmerne herimod peger på, at patentbeskyttelse i princippet kun burde være nødvendig, når der er særligt store innovationsomkostninger forbundet med udviklingen af en given bioteknologi.

At præcisionsforædlingen af NGT1-planter netop ikke ser ud til at blive markant mere omkostningsfuld end konventionel planteforædling (især ikke efter den forestående lempelse af reguleringen i Europa), synes således at svække det økonomiske argument for patenter på NGT1-gensekvenser betragteligt.

Forædlerundtagelses vigtighed

Disse meningsforskelle til trods ønsker samtlige rådsmedlemmer at anbefale, at patentbeskyttelsen af gensekvenser fra NGT1-planter uanset hvad bør blive begrænset via den såkaldte forædlerundtagelse, som p.t. udgør en vigtig komponent i den eksisterende plantenyhedsbeskyttelse i Europa.

Plantenyhedsbeskyttelsen gælder for den konventionelle planteforædling i Europa, og forædlerundtagelsen sikrer – helt kort fortalt – enhver forædler retten til frit at anvende alt det plantegenetiske ’råmateriale’ (fra konkurrerende sorter) i deres arbejde med udvikling af nye sorter. 

Den eksisterende planteforædling i Europa baserer sig i høj grad på forædlernes frie adgang til plantegenetikken, hvilket – ifølge mange – har været med til at sikre en særdeles stor innovation inden for planteudvikling på kontinentet. 

Patenter med særligt uheldige konsekvenser

Men netop fordi NGT1-gensekvenser vil være uskelnelige fra naturligt forekommende eller konventionelt forædlede gensekvenser, vil patenter på disse gensekvenser kunne have særligt uheldige konsekvenser, medmindre patentbeskyttelsen vel at mærke begrænses af forædlerundtagelsen. 

Ubegrænset patentbeskyttelse af NGT1-gensekvenser vil nemlig kunne føre til, at forædlerne potentielt har udsigt til at skulle betale både dyre og uigennemskuelige licensafgifter for genmateriale, som de indtil nu har haft fri adgang til. 

Dette gælder både for specifikke gensekvenser, som faktisk skal bruges i planteforædlingen. Men det gælder potentielt også for øvrige gensekvenser, som egentlig ikke skal bruges, men som forædleren uundgåeligt vil ramme (og hermed krænke patentet), når der krydses med hele plantegenomer, hvilket man vel at mærke ikke kommer uden som planteforædler. 

Plantegenomet risikerer hermed så at sige at ’tilsande’ i ubrugelige patenter. 

I stedet for at stimulere planteudviklingen, hvilket ellers er som patentbeskyttelsens egentlige formål, risikerer patenter af lige præcis NGT1-gensekvenser således at blive regulært innovationsblokerende.

Uheldig markedskoncentration

Rådsmedlemmerne deler også en anden bekymring, som relaterer sig til patenter på NGT1-gensekvenser, hvis disse ikke bliver begrænset af forædlerundtagelsen:

Patenter favoriserer multinationale virksomheder, som bl.a. har langt flere ressourcer til patentansøgninger og patentadvokat-bistand. 

Det amerikanske plantemarked, der baserer sig på masser af patenter og ingen forædlerundtagelse, er fx domineret af fire store agrokemi- og bioteknologi-virksomheder. Store virksomheder har ikke mindst ressourcerne til at produktskalere. 

Skalering kan også være en fordel inden for fx lægemiddelsektoren, hvor det samme kvalitetslægemiddel med fordel kan tilbydes patienter i hele verden (det skal bemærkes, at det som oftest er meget dyrt at udvikle og markedsføre nye lægemidler). 

NGT1-gensekvenser er langt sværere at skalere

En NGT1-gensekvens er imidlertid ikke et færdigt produkt, som uden videre kan skaleres og efterfølgende anvendes hvor som helst. 

En NGT1-gensekvens skal i stedet indsættes i en plante. Desuden skal enhver plante altid tilpasses lokale vækstbetingelser (fx i forhold til lys- og temperaturforhold og næringsstoffer), før den kan testes, godkendes, markedsføres – og i sidste ende komme både landmænd og samfundet til gavn. 

Det Etiske Råds medlemmer er i denne sammenhæng bekymrede for, om den markedskoncentration, som patenter på NGT1-gensekvenser potentielt vil resultere i, også risikerer at føre til, at udviklingen af regionalt tilpassede planter (til Europas mange klimazoner) nedprioriteres eller helt droppes, så snart denne planteudvikling ikke vurderes til at være tilstrækkeligt profitable. 

Hertil hører også, at patentbeskyttelsen meget vel kan føre til højere priser for såvel landmænd som forbrugere, hvilket ikke kan være i samfundets interesse. 

Fire hovedproblemer ved plantepatenter

Det Etiske Råds medlemmer ser grund til at bakke op om den mere lempelige regulering af præcisionsforædlede NGT1-planter, der vil kunne bidrage til en hurtigere og billigere udvikling af potentielt samfundsgavnlige planter. 

Ikke desto mindre vurderer rådsmedlemmerne, at patentbeskyttelse af gensekvenser fra NGT1-planter vil kunne have en række samfundsskadelige og etisk uacceptable konsekvenser, hvis den ikke begrænses tilstrækkeligt:

• For det første vil patenter på NGT1-gensekvenser kunne komme til at blokere for den frie adgang til plantegenetikken, som den konventionelle planteforædling i Europa i dag baserer sig på.
• For det andet risikerer den markedskoncentration, som NGT1-patenter potentielt fører med sig, at resultere i uacceptabel underudvikling af lokalt tilpasse planter.
• For det tredje risikerer patentbeskyttelsen at føre til uacceptabel, monopol-beskyttet prissætning, der vanskeliggør landmændenes og borgernes adgang til de udviklede planter.
• Og for det fjerde er der – ifølge et flertal i rådet – grund til at være skeptisk overfor, om patentet i sidste instans er en acceptabel form for ejendomsbeskyttelse, når det handler om gensekvenser og planteegenskaber, som kunne være opstået naturligt.

Planter er grundlaget for al liv på jorden såvel som for klart størstedelen af vores fødevareproduktion. Der er af samme grund god til at være yderst påpasselig, inden man ændrer i den plantenyhedsbeskyttelse, som er designet til at tage hensyn til det særlige ved planter og planteforædling. 

Det Etiske Råds medlemmer lægger hermed op til, at andre forholder sig til spørgsmålet om, hvem der skal have ejerskab over fremtidens planter og plantegenetik.