3 myter om nye genomiske teknikker (NGT): Hvad er sandt og falsk?
Med CRISPR er det muligt at målrette sine mutationer til kun at ske det specifikke sted i planten, man ønsker at modificere. © Abaca/Ritzau Scanpix
Genmodificering af fødevarer har et blakket ry, men EU står på tærsklen til at vedtage mere lempelige regler for nye genomiske teknikker, de såkaldte NGT. DM Bio har derfor bedt en række eksperter om at be- eller afkræfte tre af de mest sejlivede myter om NGT.
Den 7. februar 2024 vedtog Europa-Parlamentet EU-Kommissionens forslag til nye regler for nye genomiske teknikker, også kendt som NGT.
Målet med lempelsen af reglerne er at gøre fødevareproduktion i EU mere bæredygtig og modstandsdygtig ved at udvikle afgrøder, som er modstandsdygtige over for klimaforandringer og skadedyr og samtidig kan give højere udbytte eller kræver mindre gødning og færre pesticider.
I dag er alle planter, som udvikles ved hjælp af NGT, underlagt samme regler som genmodificerede organismer, GMO’er.
Med forslaget fra Kommissionen kan vi se frem til to nye kategorier og regelsæt for NGT-planter:
NGT-planter, som udelukkende baserer sig på deaktivering af specifikke gener i planten, skal reguleres særskilt som NGT 1. NGT 1-planter vil ifølge EU-Kommissionens forslag blive fritaget fra de krav, der ellers eksisterer i GMO-lovgivningen.
Planter, hvor NGT bruges til at tilføre én planteart arvemateriale fra en anden planteart, skal høre under fanen NGT 2 og bliver underlagt de samme restriktive krav som GMO-planter.
Forslaget skal nu igennem Ministerrådet og EU-Kommissionen, inden det igen kan ende hos EU-Parlamentet til endelig vedtagelse.
Med udsigten til, at NGT måske vil blive langt mere udbredt i vores fødevareproduktion fremover, har DM Bio bedt tre eksperter om at rydde op i nogle af de myter, der eksisterer om den nye generation af genomiske teknikker.
1. ”NGT er det samme som GMO?” – Falsk
Henrik Brinch-Pedersen. Professor i molekylær biologi og genetik, Aarhus Universitet, og en af landets førende eksperter i planteforædling. Har været observatør i det EU-organ, der godkender GMO-afgrøder til foder i EU.
Genetisk modificerede organismer, GMO, og nye genomiske teknikker, NGT, blandes ofte sammen, men det er forkert.
GMO er transgene, dvs. at man tager et gen fra en anden plante eller bakterie og sætter ind i arvematerialet på den plante, man ønsker at modificere.
Derved ændrer man på arvematerialet med et udefrakommende gen, som under normale omstændigheder aldrig ville finde vej til planten.
NGT derimod er såkaldt mutagenese. Her er der altså tale om en målrettet mutation skabt i selve planten. I modsætning til GMO-afgrøder bliver der her altså ikke indsat et udefrakommende gen. Dét er den store forskel.
Mutagenese er blevet brugt i planter i 100 år og er traditionelt set foregået ved bestråling eller ved at dyppe planten i noget kemisk materiale.
Ved denne metode opstår hundredtusindvis af tilfældige mutationer (off target-mutationer) ud over den specifikke mutation i planten, man ønsker at fremme.
Man skal med andre ord lede rigtig meget for at finde en mutation, der virker, og det begrænser teknikken helt vildt.
Hvis de klassiske forædlingsteknikker er at sammenligne med at finde en nål i en høstak, så fjerner NGT populært sagt høstakken fra ligningen og viser vej direkte til nålen.
Målretter mutationer i planten
Vha. teknikker som CRISPR – populært kaldt en gensaks – kan man målrette sine mutationer til kun at ske det specifikke sted i planten, man ønsker at modificere.
Hvis man fx vil gøre en plante resistent over for sygdomme eller skadedyr, lokaliserer man det relevante DNA i planten og ’klipper’ populært sagt i DNA-strengen, så den muterer og får de ønskede egenskaber – uden at skabe tusindvis af uønskede off target-mutationer.
NGT gør det altså muligt at mutere planter målrettet, og det åbner for helt nye muligheder for at gøre fx hvede, der er notorisk svær at ændre med traditionel mutagenese, svamperesistent uden brug af pesticider.
2. ”NGT kan mindske spild i økologisk landbrug” – Sandt
Svend Christensen. Institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, formand for Plant Biologicals Network.
Nye genteknologier (NGT) har potentiale til at reducere den store forskel i udbytte mellem økologisk og konventionelt landbrug.
Mens økologisk landbrug generelt har omkring 30 pct. lavere udbytte pr. arealenhed sammenlignet med konventionelt landbrug, kan NGT bidrage til at mindske denne kløft ved fx at styrke planters resistens mod sygdomme, hvilket traditionelt opnås gennem brug af pesticider i konventionelt landbrug.
Et eksempel på dette potentiale ses tydeligt inden for kartoffelavl. Kartofler er blandt de mest sprøjtede afgrøder i Danmark, men økologiske kartoffelavlere undgår brugen af pesticider og står derfor over for betydelige udfordringer med kartoffelskimmel.
Dette har begrænset deres muligheder for at dyrke industrikartofler, da disse kræver en længere vækstsæson og derfor er mere sårbare over for sygdomme som kartoffelskimmel.
NGT har imidlertid vist sig at være en løsning på dette problem. Virksomheder som KMC har eksperimenteret med at forbedre kartoflernes immunforsvar ved hjælp af NGT.
Kan bruges af økologiske landmænd
Ved at styrke plantens evne til at bekæmpe kartoffelskimmel kan økologiske landmænd potentielt dyrke flere kartofler uden at skulle ty til pesticider.
Men NGT er ikke kun til gavn for økologisk landbrug. Med stadig flere restriktioner på pesticider og færre nye pesticider på markedet kan NGT også være til gavn for konventionelle landmænd, der står over for lignende udfordringer med sygdomsresistens.
Derfor er det afgørende at fortsætte med at udforske og implementere NGT, hvis vi ønsker en fremtidig fødevareproduktion, der er både produktiv og bæredygtig.
3. ”NGT kan hjælpe os i mål med den grønne omstilling” – Sandt
Jørgen Eivind Olesen. Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Fremtidens planteproduktion har behov for mere effektive og robuste afgrøder med et mindre klima- og miljøaftryk, og de skal samtidig kunne øge kulstofbindingen. Det er muligt via såkaldt planteforædling.
Planteforædling er en målrettet proces, hvor man ud fra eksisterende planter bevidst udvikler nye sorter af planter med særlige ønskede egenskaber.
I klimasammenhæng kan det fx være planter med øget kvælstofudnyttelse og bedre tilpasning til fremtidens mere ekstreme vejrforhold, fx tørke og massiv nedbør.
Traditionel planteforædling tager imidlertid ufattelig lang tid, og her kommer NGT ind i billedet som en vigtig spiller. NGT kan speede planteforædlingsprocessen op ved at målrette mutationerne i planterne. Men det er vigtigt at slå fast, at teknologien kun er én brik i det store puslespil med den grønne omstilling.
Handler om, hvad NGT kan fremme
Det er væsentligt at vide, hvordan vi bruger værktøjet mest effektivt – og får ryddet op i nogle af de misforståelser, der klæber sig til teknologien. I sidste ende handler det jo om, hvad NGT kommer til at fremme.
GMO-majssorter i USA har fx fremmet pesticidanvendelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigt set ud fra et miljø- og klimaperspektiv.
Derfor er der brug for, at vi i Danmark og EU får forsikret både landbruget og offentligheden om, at NGT faktisk er sikre teknologier, der kan fremme den grønne omstilling.
Skal det ske, er vi nødt til at prioritere nogle arealer til forsøg og her eksperimentere med de nye teknologier, så de bliver prøvet af i praksis.
Derved kan vi få den nødvendige dokumentation for, at NGT har gavnlige effekter på miljø og klima uden sundhedsmæssigt skadelige effekter.
Hvad er NGT?
NGT står for ’nye genomiske teknikker’ og har ifølge forskerne potentiale til at udvikle afgrøder, der bedre kan begå sig i et forandret klima.
NGT dækker over en række genteknikker, udviklet efter 2001. Den mest kendte af dem er CRISPR/Cas, som målrettet kan frembringe mutationer i planterne, der også kunne opstå naturligt.
Ved hjælp af gensaksen CRISPR/Cas kan forskerne klippe meget små dele af en DNA-streng og derved ændre et uønsket kendetegn ved en plante og eksempelvis gøre den mere resistent over for skadedyr og sygdomme.
