Udsigt til EU-forbud giver håb om at bremse PFAS

Kom til DM BIO DEBAT om miljøkemi 24/10 på KU

Blandt mange miljøproblemer tiltrækker PFAS sig stor opmærksomhed. Dette er rimeligt ifølge forskere og andre fagfolk, fordi der er tale om en stor gruppe af fluorstoffer med bred anvendelse i industrien, der er meget mobile, svært nedbrydelige og dokumenteret skadelige for helbredet.

”PFAS er – eller danner – persistente stoffer og bidrager derfor særligt til den samlede mængde af kemikalier, som ophober sig i vand, miljø og ressourcer, og som hver for sig og tilsammen giver sundhedsskadelige effekter,” siger Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU.

Der er stadig kun er begrænset viden om, hvordan PFAS-stofferne spreder sig, påpeger Bjarne Strobel, ligeledes lektor i miljøkemi på samme institut.

”På kort sigt er det mest bekymrende, at der ikke er et ret godt overblik over, hvor stofferne bliver brugt. Hvor er stofstrømmen stor og størst? Hvor er de store mængder kommet ud af kontrol, så de spreder sig til jord og derefter til vand og fødevarer? Hvor meget er uopdaget?” siger Bjarne Strobel.

”Fordi PFAS-stofferne ikke bliver nedbrudt undervejs, er det ikke noget, der forsvinder. Det er vi ellers vant til med de fleste stoffer i miljøet. At de bliver ædt af bakterier og derved gjort uskadelige,” tilføjer han.

Risiko for kræft og skadet immunforsvar

Visse sundhedsskadelige effekter af PFAS er påvist, mens der indtil videre kun er indikationer om andre. Jakob Hjort Bønløkke er klinisk lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Institut på AAU.

Han var med i Sundhedsstyrelsens faglige arbejdsgruppe, der i foråret udsendte en rapport om helbredseffekter af udbredte PFAS-stoffer.

Mange undersøgelser viser sammenfaldende viser, at PFAS giver risiko for nyrekræft, fortæller han. PFAS ser også ud til at nedsætte leverens evne til at udskille kolesterol.

Der er tegn på, at PFAS påvirker fostertilstanden med en lavere gennemsnitlig fostervægt hos gravide, der har meget PFAS i kroppen, og PFAS svækker immunsystemet hos børn under visse omstændigheder. Det giver mening at holde øje med, om disse børn bliver mere udsat for sygdom.

”De skadelige virkninger er kun dokumenteret for få PFAS-stoffer, men på den anden side er det kun få PFAS-stoffer, som er blevet undersøgt hidtil,” siger Jakob Hjort Bønløkke.

Selv arbejder han med et forskningsprojekt om at måle PFAS-koncentrationen i blodet hos surfere ved den nordvestjyske kyst. Surferne er i nærkontakt med havskum, og havskum opsamler PFAS.

”Vores viden om, hvilket PFAS-niveau der kan give anledning til bekymring, er begrænset,” siger han.

Konstant påvirkning er bekymrende

Fordi der stadig er utilstrækkelig viden om PFAS-spredningen og -effekterne, tør forskerne ikke komme med bud på, hvor stort et problem PFAS bliver på langt sigt.

Der er målt PFAS i brandskum, i havskum, i græs på strandenge og enkelte steder i grundvand, konstaterer Bjarne Strobel. Han håber på et mere klart billede af den generelle PFAS-forurening i løbet af få år.

”Hvis det viser sig, at PFAS findes alle steder, hvor man kommer, og man således får doser konstant, er der grund til bekymring,” siger Bjarne Strobel.

Omvendt vil få og små doser efter hans vurdering ikke udgøre noget væsentligt problem.

Marie Louise Holmer er specialkonsulent på DTU Fødevareinstituttet og tilhører Forskningsgruppen om Molekylær- og Reproduktionstoksikologi. Hun siger, at vi som mennesker udsættes for PFAS fra mange kilder.

Stofferne findes i miljøet, de akkumuleres i både planter og dyr, og undersøgelser tyder på, at vi hovedsageligt får dem gennem fødevarer.

”Det er svært at undgå PFAS. På langt sigt er dette bekymrende – også fordi PFAS-stofferne har vist sig at have mange forskellige sundhedsskadelige effekter,” siger Marie Louise Holmer.

Førsteprioritet til værste forureninger

Det vigtigste at gøre for at begrænse skaderne fra PFAS er ifølge fagfolkene at fortsætte arbejdet med at skaffe et overblik over, hvor disse fluorstoffer gør størst skade, og sætte ind for at begrænse skaderne.

Miljøministeren er på vej med en national handlingsplan.

”Vi skal finde ud af, hvor de værste forureninger er, så vi kan prioritere indsatsen i forhold til forureningsbekæmpelse og reduktion af koncentrationen af PFAS gennem såkaldt jordremediering (rensning med planter og mikroorganismer, red.). Vi skal også give vejledning om fødevarer,” siger Xenia Trier.

Bjarne Strobel opfordrer til samtidig at fokusere på, hvordan PFAS bliver brugt i industrien, og hvad der sker med spildet – både med rester under produktionsprocessen og med de færdige produkter efter endt brug.

Han mener, at det står klart, at det i hvert fald er nødvendigt at gøre noget ved brandøvelsespladser, hvor der er høje PFAS-koncentrationer, og udgrave det meste af disse områder for at eliminere afløb derfra.

Græsning bør ikke stoppes pga. PFAS

Forskerne stadig er ved at finde ud af, hvor problematisk tilstedeværelsen af PFAS i havskum og på strandenge er, påpeger Bjarne Strobel.

”Det er en overreaktion at sætte græsning på strandenge i stå, for kvæget udfører vigtig naturpleje,” siger han.

I de fleste statslige naturområder har heste afløst køer.

Xenia Trier mener, at det også kan blive nødvendigt at kassere fødevarer samt andre produkter, hvis de viser sig at have et PFAS-indhold over en acceptabel grænse.

”Det handler om så hurtigt som muligt at få PFAS ud af ressourcekæderne. Et supereffektivt første skridt ville være at fjerne PFAS i forbrugerprodukter nu. Her sker der en direkte eksponering af mennesker,” siger Xenia Trier.

En sådan udvikling også ville begunstige virksomheder, som undgår PFAS, på det europæiske marked, tilføjer hun.

Xenia Trier nævner som et yderligere forslag, at offentlige indkøbere bør holde sig fra PFAS-holdige produkter.

Både Xenia Trier og Bjarne Strobel påpeger, at det er vigtigt fortsat at sikre rent drikkevand og desuden rense spildevand for PFAS.

”Der bliver arbejdet på højtryk med at finde effektive, billige rensemetoder,” siger Bjarne Strobel.

Forbud skal gælde hel gruppe

Med henblik på at bremse fremtidig PFAS-forurening foreslog fem EU-lande, heriblandt Danmark, tidligere i år, at der indføres et generelt forbud mod de fleste former for anvendelse af PFAS.

PFAS til visse medicinske formål er undtaget. PFAS i landbrugets sprøjtemidler er reguleret gennem en separat ordning.

Forslaget, som ifølge forslagsstillerne vil stoppe op til 95 pct. af PFAS-udledningen, er nu ved at blive behandlet i EU’s politiske organer, og det ventes at kunne træde i kraft i 2025 eller 2026.

”Noget af det banebrydende ved forslaget er, at det er en bred restriktion, som gælder en kæmpe gruppe af stoffer. Erfaringen hidtil med kun at regulere ét stof ad gangen er, at så bliver stoffet blot udskiftet med et andet, som muligvis har samme eller lignende sundhedsskadelige effekter. Stofferne ligner hinanden i kemisk struktur,” siger Marie Louise Holmer.

Hun iler med at advare om faren for, at producenter vil presse kraftigt på for at bibeholde deres stoffer på markedet.

”Systemet har hidtil ikke været godt nok til at beskytte mennesker og miljø,” siger specialkonsulenten, som lægger vægt på, at PFAS kun er én gruppe af stoffer i et stort univers af kemiske stoffer.

Der er behov for alternative testmetoder, der kan forudsige kemikaliers skadelige effekter, inden de kommer ud på markedet, siger hun.

Et EU-forbud vil være en meget positiv nyhed, mener Xenia Trier. Hun håber, at EU samtidig kan inspirere til en udfasning af PFAS globalt.

”Mennesker bliver ikke kun påvirket direkte fra miljøet, men også fra fødevareemballage, tæpper, sko og andre produkter med PFAS. Denne eksponering vil forsvinde, når der ikke længere er PFAS i disse produkter,” siger Xenia Trier.

Erfaringen med udfasningen af PFAS-stoffet PFOS nærer et håb om, at der kommer en målbar positiv effekt af et EU-forbud relativt hurtigt. PFOS blev kategoriseret i den internationale Stockholmkonvention som en svært nedbrydelig miljøgift i 2009.

”De tiltag, der er taget over for PFOS, har allerede medført, at PFOS-niveauet i mennesker er begyndt at falde,” siger Xenia Trier med henvisning til forskningen.

Ud med ’nice’ – bevar ’need’!

Men kan vi klare os uden PFAS? Forskerne svarer bekræftende, at dette er muligt i langt de fleste tilfælde.

”For hovedparten af produkter findes der gode alternativer. Ofte er det et spørgsmål om bekvemmelighed. Fx findes der glimrende stegepander uden teflon, der findes PFAS-fri imprægnering til friluftstøj og sko, og man kan med samme resultat skrubbe bunden af et skib som at behandle den med fluorsilikone. Ydermere vil der komme flere alternativer, når reguleringen medfører, at der bliver efterspørgsel efter dem,” siger Xenia Trier.

PFAS-stoffer kan være uundgåelige indtil videre til visse anvendelser, tilføjer hun. Sådanne midlertidigt ’væsentlige anvendelser’ er kommet med i EU’s kemikaliestrategi som en mulig undtagelse, mens der udvikles eller skiftes over til PFAS-frie alternativer.

Hun præciserer, at det er samfundets behov, der må styre, hvornår det kan være nødvendigt med undtagelser – det skal ikke være op til virksomhederne.

Bjarne Strobel mener i tråd hermed, at nice PFAS-anvendelser skal udfases, men need PFAS-anvendelser skal kunne videreføres, mens der opfindes noget bedre.

”Vi kan tage PFAS væk de steder, hvor vi alene bruger dem, fordi det er nemt og billigt. Andre steder er nytten større end risikoen for skader. Det kan være indkapsling af pacemakere, brandhæmmere i fly og i visse industriprocesser. I disse tilfælde er det afgørende med en effektiv indsamling af det PFAS-holdige affald,” siger han.