PFAS i miljøet: Sådan kommer vi fra overvågning til handling

”Hvis man kigger efter det, finder man det” – det synes at være situationen med hensyn til forekomsten af PFAS i miljøet, i dyr og i mennesker.

Stoffer, der tilhører gruppen af PFAS, har været i brug siden 1950’erne med en stor vækst i løbet af 1970’erne. Her – og endda lidt tidligere – kom de første indikationer på, at stofferne ikke var så harmløse. 

Først omkring år 2000 kunne de første videnskabelige studier dokumentere en global udbredelse af PFAS-forbindelsen PFOS (se figur 1) i vilde dyr, bl.a. fisk, fugle, mink, sæler og isbjørne.

Siden da har studier bekræftet, at PFAS findes overalt, og selv om stofferne er forskellige, så har de det til fælles, at de er ikke-nedbrydelige (persistente).

Derudover har alle de PFAS, man har undersøgt indgående, vist sig at kunne give

• skadelige effekter på mennesker (fx svækket immunforsvar hos børn, forhøjet kolesterol,
• sænket fertilitet) og/eller på
• klima og miljø (fx nedbrydning af ozonlaget, forurening af vandressourcer). 

Ny forskning i konkrete løsninger

I de seneste få år har undersøgelser vist, at PFAS kan findes i stort set alle dele af miljøet i Danmark – i vores spildevand, åer og søer, havet, grundvandet og jorden.

Dette, sammen med de meget lave grænseværdier (se tabel 1), har medført et markant skifte i myndighedernes fokus på PFAS-forureningsproblematikken. 

Man er gået fra en ’overvågningssituation’ til en ’handlingssituation’. På grund af den vidt spredte forurening er det vanskeligt at overskue, hvilke typer handling der giver bedst mening for at nedbringe menneskers og miljøets udsættelse for PFAS.

Netop denne problemstilling var baggrunden for det arbejde, Videnstaskforce for PFAS udførte i 2023-2024 (se tabel 2).

Her var konklusionen, at vidensniveauet vedrørende PFAS-forurening i Danmark generelt set er højt, men også at der afdækkes stadigt flere problemstillinger, som kræver nye undersøgelser og ny forskning rettet mod konkrete løsninger, for at befolkningen og miljøet kan sikres mod skadevirkningerne af stofferne. 

PFAS bør fuldstændig afvikles

Myndighederne har et stadigt stigende behov for at prioritere indsatsen mod PFAS, og Videnstaskforcen understregede, at en reduktion i PFAS-eksponeringen i Danmark først og fremmest afhænger af en udfasning og helst en absolut afvikling af brugen af PFAS. 

Her er tiltag på vej på både nationalt og internationalt niveau, og Videnstaskforcens forslag til handlemuligheder var derfor rettet mod den allerede eksisterende forureningssituation i Danmark.

Videnstaskforcens katalog (tabel 2) med forslag til handlinger til at nedbringe eksponeringen for PFAS i Danmark spænder derfor vidt fra fx

• PFAS-frie alternativer,
• udvikling af analyse- og kontrolmetoder,
• PFAS i rest- og gødningsprodukter samt
• PFAS-udledninger til udeluft og havmiljø. 

Danmark har de laveste grænseværdier

Grænseværdier spiller en afgørende rolle for håndteringen af PFAS i Danmark, hvor vi – set i et internationalt perspektiv – har implementeret de laveste værdier.

I 2020 skete der en markant ændring i grænseværdierne, da Det Europæiske Fødevareagentur genvurderede og skærpede risikovurderingen af væsentlige PFAS. 

Som en konsekvens af dette blev grænseværdierne for de fire ’værste’ PFAS i grundvand og drikkevand sænket i 2022. Værdierne i tabel 1 er 50 gange lavere end værdierne for grundvand og drikkevand før 2022.

Fælles for PFAS-grænseværdierne i fx drikkevand, grundvand, overfladevand og jord er en beskyttelse af mennesker, herunder specielt børn.

Mulige risici knyttet til effekter på økosystemer, dyr og planter forventes at opstå ved langt højere koncentrationer. 

Jordområdet er især en stor udfordring

PFAS-grænseværdierne er så lave, at de er dimensionerende for de beslutninger og investeringer, der foretages i dag. Hvis grænseværdierne sænkes, må situationen revurderes, og andre indsatser kan blive nødvendige.

Særligt ift. håndtering på jordområdet har vi en stor samfundsmæssig udfordring – faktisk kan man ikke ’komme af med’ PFAS-forurenet jord i Danmark pga. en lav PFAS-grænseværdi.

Denne er fastsat for at beskytte jordspisende børn, men som folk i jordhåndteringsbranchen siger, ”så spiser børn ikke al slags jord”.

Videnstaskforcen vurderede derfor, at der er et behov for at udvikle differentierede vejledende aktionsværdier, som er målrettet forskellige anvendelsesmuligheder.

For overfladevand har vi i Danmark i efteråret 2024 indført et miljøkvalitetskriterium for fersk- og saltvand på 4,4 ng/l for 24 PFAS (se tabel 1).

Dette er en meget lav værdi, og koncentrationer i danske søer og åer vil ofte overskride denne værdi. 

Videnstaskforcen påpeger dog, at værdien er udledt på baggrund af, at overfladevand bruges til drikkevand. I Danmark får vi alt vores drikkevand fra grundvand, og Videnstaskforcen fandt derfor, at værdien bør genvurderes, da overskridelser ikke nødvendigvis vil betyde, at der er en risiko.

Ift. fødevarer har EU kommissionen fastsat grænser for det maksimalt tilladelige PFAS-indhold i fx fisk, skaldyr, kød og æg.

Frugt, grøntsager og børnemad har vejledende men ikke bindende grænseværdier. Set fra et sundhedsmæssigt perspektiv ligger grænserne i den høje ende.

Vi må finde måder at leve med PFAS på

Kombinationen af disse lave grænseværdier, mange forskellige stoffer i PFAS-gruppen, stoffernes særlige egenskaber og den meget vidt spredte forekomst gør PFAS-problemstillingen mere kompleks, end hvad vi hidtil har oplevet for andre miljøfarlige stoffer.

Der er ikke en nem og hurtig løsning. Selv med målrettet rensning er det hverken teknisk eller økonomisk muligt at rense hele miljøet for PFAS. 

Videnstaskforcen konkluderer, at PFAS-problemstillingen er mere kompleks end for de tidligere kendte miljøfarlige stoffer, og vi må som samfund finde måder, hvorpå vi kan leve med, at PFAS findes i miljøet i dag og mange år frem.

Her er det afgørende at finde måder at leve så sikkert som muligt med forureningen og samtidig gøre, hvad der er muligt for at begrænse skaderne. 

Skal opbygge solid viden for at målrette indsats

Endelig skal der opbygges solid viden med henblik på at udvikle målrettede indsatser, som i størst muligt omfang beskytter mod tilstedeværelse af PFAS i Danmark.

Her forventes det, at det nye PFAS Forsknings- og Leverancecenter vil kunne bidrage væsentligt til videns- og kapacitetsopbygning på miljø-, fødevare- og sundhedsområdet. 

Centret har i foråret 2025 igangsat forskningsprojekter, der på miljøsiden er rettet mod

• immobilisering af PFAS i jordmiljøet,
• modellering og begrænsning af forureningsudbredelsen i grundvandet,
• emission af luftbårne PFAS fra affaldsbehandlingsanlæg,
• PFAS-frie alternativer samt udvidelse af den analytisk-kemiske værktøjskasse, så PFAS som en stor gruppe af stoffer bedre kan adresseres. 

PFAS Centret er finansieret frem til 2028 som en del af den danske PFAS-handlingsplan, og forskningsprojekterne skal bidrage med viden, der kan understøtte myndighedernes håndtering af PFAS-krisen og dermed Videnstaskforcens anbefalinger. 

Læs: PFAS i havet - her er de mange mulige kilder til forurening