PFAS i havet: Her er de mange mulige kilder til forurening

Alle kilder til dette er ikke kortlagt, og Videnstaskforcen fandt det derfor vigtigt, at potentielle kilder til forurening af havmiljøet kortlægges.

Fokus har hidtil været rettet mod landbaserede kilder, mens atmosfærisk deposition og offshorekilder indtil videre kun i mindre grad er blevet belyst. 

Videnstaskforcen stillede tre spørgsmål vedrørende større marine aktiviteter, som kan være potentielle kilder til PFAS-forurening af havmiljøet:

• Er der PFAS i de meget store mængder produktionsvand, som hvert år udledes urenset til Nordsøen fra danske offshore olie- og gasaktiviteter?
• Er der PFAS i de væsker, der anvendes i havvindmøller, fx smøreolier og hydrauliske væsker, og frigives disse til havmiljøet?
• Frigives PFAS ved klapning af især havneslam?

Videnstaskforcen nævner særligt aktiviteterne vedrørende offshore olie- og gasudvinding, da der her er tale om meget store udledninger af kemikalier – hovedsagelig via produktionsvand, som udledes direkte til havmiljøet.

3.700 ton miljøfarlige stoffer fra platforme

Fra de danske platforme er den årlige udledning af kemikalier samlet set på 4.500 ton, hvoraf de 30 ton udgøres af meget miljøfarlige stoffer og de 3.700 ton af kemikalier, som er mindre miljøfarlige, men dog stadig miljøfare-klassificerede stoffer (Miljøstyrelsen, 2023). 

Flere af de anvendte produkter kan indeholde fluorerede stoffer som den aktive ingrediens eller som hjælpestoffer, men om de gør det, er i dag ikke offentlig tilgængelig viden.

Videnstaskforcen påpeger, at selv et procentvist lille indhold af PFAS i de anvendte produkter kan have betydning for den samlede massebelastning af havmiljøet, når det store anvendelsesvolumen tages i betragtning.

Derfor opfordrede Videnstaskforcen til, at der skal udtages prøver af produktionsvand til PFAS-analyse.

Læs: PFAS i miljøet: Sådan kommer vi fra overvågning til handling