Miljøstyrelsen svarer på kritik om vandområdeplaner
Nye vandområdeplaner skal styrke det danske vandmiljø, men manglende overvågning, for meget bureaukrati og utilfredsstillende dataindsamling spænder ben for indsatserne, lyder kritikken. Foto: Bert Wiklund.
DM BIOs temamagasin sætter fokus på det pressede danske vandmiljø og indsatsområderne beskrevet i de nye vandområdeplaner. Vi har bedt Miljøstyrelsen svare på kritiske spørgsmål fra forfattere og kilder i en række artikler. Her er deres svar.
Kom til DM BIO DEBAT om vandmiljø 6. februar
Kritik fra organisationerne DN og L&F (læs artiklen her)
”En af de største svagheder ved vandområdeplanerne er den meget mangelfulde indsats for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Det er der slet ikke afsat midler til, og det på trods af, at biodiversiteten styrkes næsten øjeblikkeligt i de ferske vande, når man forbedrer vandløbskvaliteten.”
Spørgsmål til Miljøstyrelsen:
Hvorfor indeholder vandområdeplanerne ikke en plan for at styrke biodiversitetsindsatsen i vandmiljøet?
Svar fra Miljøstyrelsen:
Vandområdeplanerne indeholder et indsatsprogram til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, jf. side afsnit 7.2, side 234 i Vandområdeplanerne.
På landsplan gennemføres således foranstaltninger til forbedring af de fysiske forhold i vandløb på ca. 3.850 km vandløb, inkl. etablering af sandfang og etablering af okkeranlæg. Herudover skal der fjernes ca. 400 fysiske spærringer.
Det er forudsat, at indsatserne gennemføres med statsligt tilskud og EU-finansiering via Hav- og Fiskeri- og Akvakulturudviklingsprogrammet (EHFAF) og den fælles landbrugspolitik (CAP).
Der er i alt afsat en samlet statslig ramme på ca. 919,39 mio. kr. i perioden 2021-2027 inkl. midler til videreførelser af indsatser fra anden planperiode.
Ud over disse indsatser eksisterer der en opkøbsordning for dambrug (i alt ca. 45 mio. kr.), som vil have en positiv effekt på miljøtilstanden i vandløb, ligesom der er planlagt indsatser til at begrænse påvirkningen af spildevand i vandløbene.
Forbedringer sker med henblik på at forbedre forholdene for fisk, smådyr og planter i vandløbene. Det er disse biologiske indikatorer, der anvendes til at beskrive tilstanden i vandløbene.
Kritik fra rådgivningsselskabet VKST (læs hele artiklen her)
“Når man ser på et Danmarkskort og sammenligner vandområdeplan 2 (VP2) (2015-2021) med vandområdeplan 3 (VP3) (2021-2027), er det iøjnefaldende, at store områder, som i VP2 havde omfattende indsatskrav i form af målrettede efterafgrøder, i VP3 ingen indsatskrav får – og omvendt.
Spørgsmål til Miljøstyrelsen:
Regnede man helt forkert i Vandområdeplan 2, når der er så iøjnefaldende forskelle mellem den og Vandområdeplan 3 ift. indsatskravet for målrettede efterafgrøder? Begge modelresultater kan vel ikke være rigtige. Så hvilken vandplan skal man stole på?
Svar fra Miljøstyrelsen:
På baggrund af opfordringer fra det internationale panel, der blev nedsat efter VP2, er der lavet en række forbedringer i VP3.
Det har styrket det faglige grundlag for at opgøre de nødvendige indsatser i de marine vandområder. Det er sket ved både en opdatering af data for bl.a. tilstanden i kystvandene og omfanget af udledninger af næringssalte, og ved at der i VP3 tages mere højde for de lokale forskelle.
Kystvandene inddeles i forskellige typer efter naturgivne faktorer som fx tidevand, saltholdighed, vanddybde, vandudveksling m.v.
I forbindelse med VP3 er den grundlæggende beskrivelse af de enkelte kystvandes naturgivne forhold, herunder geografiske, topografiske, geologiske og fysiske forhold forbedret.
Inddelingen af kystvandene i forskellige typer er på den baggrund ændret i en række kystvande. Desuden er afgrænsningen af kystvandene og deres opland er opdateret. I VP3 er der således 109 kystvande, hvor der i VP2 var 119.
De marine modeller anvendt til at beregne målbelastningen i vandområdeplanerne er udbygget i VP3, således at stort set alle kystvande er omfattet af avancerede hydrodynamiske økosystemmodeller.
Det betyder, at modellerne kan håndtere den udveksling af vand og næringsstoffer, der sker mellem de enkelte kystvande og farvandsområder i Danmark, samt håndtere betydningen af næringsstoftilførsler fra andre lande og atmosfæren.
Vurdering af tilstanden i kystvandene bygger, som nævnt, på et opdateret datagrundlag i VP3. Tilstanden er nu baseret på mere vandområdespecifikke vurderinger af miljøtilstanden i kystvandene.
Ved fastlæggelsen af de grænseværdier, der bruges til, at vurdere om et område er i god tilstand, bliver der i endnu højere grad end i VP2 taget højde for lokale forhold og vandudvekslingen mellem kystvandene.
Ud over at indsatsbehovet er ændret fra VP2 til VP3 er kvælstofindsatsen til kystvandene fordelt inden for andre rammer end i VP2. Ved fordeling af indsatser i VP3 er sammenhængende vandområder med tilhørende oplande indarbejdet, således at indsatserne i opstrøms deloplande er forudsat at komme de nedenfor liggende kystvande til gode.
Kritik fra biolog ved Hjørring Kommune (læs artiklen her)
“Ofte lider de mindre vandløb under ordningen, fordi det er svært at få økonomisk støtte til små projekter via staten. Hvis rammerne var lidt mere vide for, hvilke indsatser der må sættes i gang, ville vi også komme i mål med langt flere forbedringer”.
Spørgsmål:
Spænder bureaukrati og manglende økonomi til tider ben for kommunernes indsats på vandmiljøområdet?
Svar fra Miljøstyrelsen:
Som det fremgår af ovenstående, er der i vandområdeplanerne beskrevet en indsats for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at gennemføre de konkrete indsatser.
Der er iværksat en række ordninger, hvor der kan opnås tilskud til gennemførelse af indsatserne, også i de små vandløb.
Man kan læse om tilskudsordningen for de mindre vandløb her.
Man kan også læse om tilskudsordninger i de lidt større vandløb her.
Kritik fra biolog ved Esbjerg Kommune (læs artiklen her):
"Overvågningsprogrammet kører lidt for sig selv og er ikke finansieret gennem vandområdeplanerne. Tværtimod er overvågningsprogrammet kun blevet reduceret i tidens løb. Så der er et stort efterslæb med at indsamle data, og det betyder, at det grundlag, vores forundersøgelser laves på, halter."
Spørgsmål:
Hvorfor er øget overvågning ikke et prioriteret indsatsområde i vandområdeplanerne?
Svar fra Miljøstyrelsen:
Der gennemføres et Nationalt Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA). Det har bl.a. til formål at fastslå tilstand og udvikling i bl.a. de vandområder, der indgår i vandområdeplanerne.
NOVANA bidrager til, at Danmark opfylder de forpligtigelser, vi har i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.
De data om vandmiljø og natur, som NOVANA-programmet indsamler, opfylder store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der skal bruges til at lave de nationale vandområde- og Natura 2000-planer.
Desuden inddrages data fra andre myndigheder, som fx kommuner, og fra forsyningsselskaber i datagrundlaget for vandområdeplanerne.
Det fremgår ikke klart af spørgsmålet, hvilke vandtyper der sigtes til. For vandløb kan det fx oplyses, at Danmark i vandområdeplanerne er opdelt i 23 hovedvandoplande, som igen er opdelt i vandområder (ca. 7.400 i alt i 2022).
Alle vandområder overvåges dog med undtagelse af en række mindre vandløb, der ikke er omfattet af vandområdeplaner. De overvågede vandområder omfatter vandløb op til hhv. 2 og 10 meter i bredden (hhv. type 1 og 2 vandløb) og vandløb over 10 meter i bredden (type 3 vandløb).
I de relevante vandområder foretages, mindst én gang i en seksårig periode, overvågning på en for vandområdet repræsentativ vandløbsstation mht. vandløbsstørrelse, påvirkning og fysik.
En del type 1 vandløb, indgår som noget nyt i overvågningen af vandplanter i 2022.
Ligeledes tages der i 2022 hul på overvågning af kiselalger på et yderligere antal stationer med det formål at undersøge sammenhængen mellem vandkemien og tilstedeværelsen af visse grupper af kiselalger.
Miljøstyrelsen anvender data indsamlet af DTU Aqua om fiskebestande i vadbare vandløb i det omfang disse data kan anvendes i vandplansammenhæng.
Kritik fra biolog ved Køge Kommune (læs artiklen her):
"For at undgå, at der opstår større problemer med miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet, er det vigtigt, at Miljøstyrelsen tager fat på et område, som er deres ansvar, nemlig de såkaldte diffuse kilder (det kan f.eks. være kobber og zink, som gives som foder til grise og som via gylle på marker ender i overfladevand). Miljøstyrelsen plejer først at regulere disse diffuse kilder efter der er opstået problemer i vandmiljøet. Miljøstyrelsen bør være mere proaktiv og forebygge, at niveauer af miljøfarlige forurenende stoffer stiger i vandmiljøet på grund af diffuse kilder."
Spørgsmål:
Bør Miljøstyrelsen være mere proaktive ift. at nedbringe miljøfarlige forurenende kilder i vandmiljøet? Og i så fald, hvordan skal problemet løses?
Svar fra Miljøstyrelsen:
På baggrund af rammesætningen i spørgsmålet forstås det som vedrørende indsatser i forhold til de diffuse kilder.
Der er i vandområdeplanerne også fokus på de diffuse kilder, jf. afsnit 3.2.2.2, side 56 i Vandområdeplanerne
Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet skyldes især utilsigtet tab af stoffer som følge af deres anvendelse eller afgivelse fra materialer og produkter.
Miljøfarlige forurenende stoffer reguleres af en række regler på både EU-niveau og nationalt niveau.
Eksempelvis regulerer REACH-forordningen produktion og anvendelse af kemikalier, ligesom biocidforordningen og pesticidforordningen regulerer specifikke anvendelser af kemiske stoffer.
Miljøbeskyttelsesloven fastsætter regler om udledningstilladelser, som har til formål at sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer ikke forringer tilstanden eller hindrer opfyldelse af miljømål i overfladevandområder.
Generelt er fokus - også i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer - både på, at der ikke sker forringelse og at der skal sikres målopfyldelse. Der er således ikke alene fokus på de stoffer og vandområder, hvor der allerede er overskridelser.
Der er siden offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 igangsat flere indsatser, som vurderes at kunne begrænse forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet.
Disse indsatser omfatter nationale strategier, stofspecifikke indsatser, indsatser over for stofgrupper samt indsatser over for kilder.
Der er iværksat stofspecifikke indsatser over for bl.a. PBDE, benz(a)pyren, kviksølv, PCB og dioxiner. Indsatser over for land- og havbaserede kilder inkluderer bl.a. regionernes offentlige indsats over for jordforureninger, der truer overfladevand, øget omlægning til økologi samt begrænset brug af antibiotika og zinkoxid i landbruget.
Derudover er kemiindsatsen og pesticidstrategien genforhandlet i 2022. For PFAS er der en generel EU-regulering mod anvendelse i brandslukningsskum, og der arbejdes på et forslag om forbud mod alle ikke kritiske anvendelser af PFAS i EU.
Kommissionen har fremsat forslag om nye krav til overfladevand og grundvand, herunder for 24 PFAS.
Endelig er der i 2022 trådt en bekendtgørelse i kraft, der effektuerer et nationalt forbud mod bly i riffelammunition fra 1. april 2024.
