Har vi styr på miljøkemien?

Kom til DM BIO DEBAT om miljøkemi 24/10 kl. 17-19 på KU

Der har altid været stoffer og mikroorganismer i miljøet, som vi kan blive syge af. Et middelaldermenneske kunne få toksiner via dårligt vand og mad og dårlig luft fyldt med sodpartikler eller gennem arbejde med tjære, kul og lignende.

Men efter 2. verdenskrig ændrede situationen sig radikalt. Et globalt opsving med ny teknologi fik hjulene til at dreje hurtigt.

Den grønne revolution fra 1960’erne og frem øgede fødevareproduktionen enormt: der blev bedre plantesorter, mekanisering og ikke mindst brug af store mængder handelsgødning og kemiske bekæmpelsesmidler.

Den kemiske industri kunne levere – ikke blot til landbruget, men også fx medicin, vaskemidler, organiske opløsningsmidler, kølemidler, brandsikre byggematerialer og – ikke at glemme – plastik.

Vi så en massiv spredning af menneskeskabte forureningsstoffer i et omfang, som kloden aldrig før har været udsat for.

Massiv spredning af forurening

Effekterne lod ikke vente på sig. Forureningen viste sig i form af

• sø- og kysteutrofiering grundet næringsstofudvaskning og utilstrækkelig spildevandsrensning,
• nitrat og pesticider i grundvandet,
• CFC-gasser, der nedbrød ozonlaget,
• for meget cadmium i jorden,
• ammoniakfordampning fra husdyrproduktionen,
• plastik inkl. blødgøringsstoffer, der anvendes overalt,
• lækage af kræftfremkaldende chlorerede og bromerede brandhæmmende stoffer fra byggematerialer, møbler og lignende
• et hav af punktforureninger med kemikalier fra industrier og bebyggelse,
• husholdningsaffald med plastik, den næsten tomme dunk med sprøjtevæske og andet godt blev kørt i mergelgraven.

I dag har vi i Danmark et dusin ’generations’-forureninger, eksempelvis Høfde 42 på Harboøre Tange, Grindstedværket inkl. Kærgaard Plantage, Collstrop træimprægneringsgrundene og steder med forurening med chlorerede opløsningsmidler – altså store punktforureninger.

Antallet af forurenede grunde er højt. Omkring 40.000 grunde er registreret som forurenede eller muligt forurenede alene i Danmark.

Vi kan konkludere, at massiv spredning og eksponering af forureningsstoffer er af nyere dato.

Vores viden om forureningskemikalier og dens effekter kan stort set henføres til de sidste 60 år, altså en meget kort periode.

Et wakeupcall

Noget var galt, og Rachel Carsons bog ’Silent Spring’ fra 1962, der dokumenterer pesticiders (særligt DDT) effekter på mennesker og økosystemer, ses ofte som et wakeupcall.

Det stod klart, at situationen var ude af kontrol, og at der måtte gøres noget.

Derfor fik vi i 1971 et (verdens første) forureningsministerium med Jens Kampmann som minister (senere Miljøministeriet), og i 1973 den første miljølov, mens miljøforskningslaboratorier – det senere DMU – under Miljøministeriet blev etableret fra 1974.

Miljøuddannelser på universiteterne kom så småt i gang, Miljøstyrelsen nedsatte ekspertgrupper, der skulle se på miljøet, eksempelvis NPO-redegørelsen fra 1984, og der blev etableret et strategisk miljøforskningsprogram (1992-2004).

Love, reguleringer og støtteprogrammer blev iværksat for et bedre miljø, fx vandmiljøplaner, hvor den første kom i 1987, der blev fulgt op med måleprogrammer (i dag NOVANA), så miljøtilstanden kan følges. Milliardsummer er postet i dette, men hvordan kunne det gå så galt?

Vi var uforberedte

Det simple svar er, at vi var uforberedte og ikke havde fået tænkt os om. Hvad sker der eksempelvis, når et pesticidmolekyle havner i jorden? Bliver det nedbrudt, fordamper det til atmosfæren, eller udvaskes det til grundvandet?

Vi havde ikke viden om noget sådant. Kort og godt – vi havde ikke styr på miljøkemien! Og heller ikke på stoffernes biologiske effekter og giftighed, og hvilken regulering der var behov for.

Begejstringen over væksten, de teknologiske muligheder og medfølgende opsving i levestandard var langt større end refleksion over de miljøproblemer, som industrialiseringen og væksten kunne give anledning til.

Mange flere munde kunne mættes, og klodens befolkning er siden 2. verdenskrig tredoblet, med et yderligere træk på miljø og ressourcer.

Succes på flere områder

Vores indsats for at nedbringe forureningen har haft effekt! Over en kort årrække blev udslip af fosfor med spildevand reduceret med en faktor fem.

Og vi fik markant nedbragt indtag af cadmium med fødevarer ved at reducere cadmiumtilførslen til jord gennem bedre gødninger, regulering af slamtilførsel og mindre atmosfærisk deposition

En lang række særdeles giftige organiske stoffer inkl. ’gamle’ pesticider blev forbudt. Vi har et velfungerende affalds- og retursystem, og vi har fået sat regulering og monitering af kemikalier i system.

Globalt fik vi reduceret udslip af ozonnedbrydende CFC-gasser (Montreal-protokollen), og vi fik fjernet bly fra benzin. Udvaskning af nitrat fra landbruget viste sig at være en hård nød at knække, men er i dag reduceret med ca. 40 pct. siden 1980’erne.

Det internationale samarbejde omkring miljø styrkedes – eksempelvis Stockholm-konventionen til nedbringelse af forurening med persistente organiske stoffer (POPs).

EU blevet en globalt ledende operatør. Miljøtænkning og -opmærksomhed er nu indbygget som en del af samfundets nervesystem.

Er det så på plads nu? Nej!

Til trods for en stor indsats er listen fortsat lang:

• Der er stadig for mange næringsstoffer, der udvaskes til vandmiljøet.
• Andelen af forurenede drikkevandsboringer går ikke rigtigt ned.
• Søernes miljøtilstand er kun i svag bedring.
• Landbrugets fosforbalance og udvaskning har vi ikke fået taget hul på.
• Et meget stort antal forurenede grunde ligger og venter.
• Bygninger sveder giftige brandhæmmere.
• Lægemidler er vanskelige at fjerne på renseanlæggene.

Den hjemlige industrielle forurening er mindsket, hvilket ikke mindst skyldes, at produktionen er udflyttet til andre dele af verden.

Klimaændringer giver nye udfordringer såsom

• udslip af forureningscocktails ved oversvømmelse og overløb,
• fosfor-frigivelse fra våde jorder, øget udvaskningspotentiale og
• øget frigivelse af klimagasserne lattergas og metan fra våde jorder.

Og vi bliver fortsat taget på sengen! PFAS og svampemidler (triazoler, DMS) som aktuelle eksempler fra den hjemlige scene.

PFAS omfatter tusindvis af kemikalier, som er blevet godkendt af miljøstyrelser verden rundt. Hvordan de er gået under radaren, er en gåde.

Miljøforskning og nye værktøjer

Miljøproblemer er ofte komplekse og løsningerne ikke simple. De kræver betydelig forskning og udvikling.

Der er gået næsten 25 år, siden vi besluttede at oprense Høfde 42-forureningen ved Cheminova på Harboøre Tange, og slutoprensningen er fortsat ikke iværksat.

Miljøforskningen har ført til mange nye værktøjer, så vi i dag kan måle forureningsstoffer i meget lave koncentrationer, vi kan regne på og forudsige stoffernes binding, omsætning og udvaskning, og vi kan i et vist omfang forudsige stoffernes effekt i miljøet og dermed sætte tal på risikoen for mennesker og økosystemer.

Vi skal prioritere

Miljøsagerne er mange. Vi er imidlertid i en slags ’state of confusion’ og har brug for værktøjer til prioritering, da der ikke er penge til det hele.

Hvor vi for 25 år siden målte for en håndfuld kontaminanter i drikkevandet, så kan vi i dag måle for tusindvis af stoffer – og mange i meget lave koncentrationer).

Vi skal sætte ind over for de stoffer, der har størst skadelig effekt på mennesker og økosystemer. Der er helt sikkert færre stoffer end dem, vi kan måle for, da stofferne har meget forskellig giftighed.

Vandværkerne skal imidlertid følge drikkevandsbekendtgørelsen (og en række andre regulativer), hvor giftighed ikke som sådan er indbygget i vandkvalitetskriterierne, mens det omvendte kan være tilfældet inden for anden lovgivning, fx fødevarelovgivningen.

Der er en ubalance i miljøregulering på tværs af sektorer. Forsigtighedsprincippet – at usikkerheden om forureningsstoffers skæbne og effekter skal komme forbrugerne til gode – kan også bidrage til, at sagerne hober sig op på skrivebordet og manglende handling.

I princippet ved vi aldrig nok om stoffernes egenskaber og effekter. I dag ved vi imidlertid meget mere end for 50 år siden, og vi har langt bedre værktøjer til at prioritere.

Den 2. grønne revolution

Heldigvis har miljøforskningen og -forvaltningen i et vist omfang kunnet flytte sig fra katastrofehåndtering til arbejde med udvikling af bedre værktøjer og modeller til risikobedømmelse.

Der er kommet mere skub i udvikling af miljøteknologier til luft-, jord- og vandrensning. Men innovationen er langsom, da der ikke er mange betalende kunder på markedet ud over det offentlige.

Der er mange tiltag i den rigtige retning. Implementering af EU’s Vandrammedirektiv bidrager til forbedret forvaltning af vores vandressourcer.

EU har ligeledes sat et mål om ’Zero pollution’ af luft, vand og jord i 2050 og udarbejdet en ’Soil Strategy 2030’ med fokus på øget beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordressourcen.

Og vi har netop besluttet at følge EU´s mål for øget biodiversitet. Paraplyen for det hele er den europæiske grønne pagt med et mål om klimaneutralitet i 2050.

Vi skal have omlægning af energi- og transportsektoren, mere recirkulering, bæredygtig anvendelse af natur (areal)-ressourcer, ændret kost, færre industrikemikalier og grønne løsninger baseret på biologiske produkter som fx biopesticider eller biobrændstoffer. Den 2. grønne revolution er i gang!

Hvilken læring tager vi med os fra de sidste 60 år?

• Et stærkt beredskab. Stærke miljøstyrelser og stringente kemikaliegodkendelses- og kontrolinstitutioner, der opfanger sager tidligt.
  Det kræver en ambitiøs miljøforskning og -uddannelse, der kan levere den nødvendige viden og kompetencer.
• Tænk cirkulært. Klodens ressourcer er endelige og skal recirkuleres. Næringsstoffer, metaller, inkl. produkter som plast, fibre, beton mv.
  Området kræver en stor forsknings- og udviklingsindsats.
• Prioritering og beslutningsdygtighed. Mindre hovsa og mere rettidig omhu! Miljø og klima er to sider af samme sag og skal sammentænkes.
  Prioritering skal baseres på omfanget af eksponering og effekt på mennesker og systemet. Vi skal optimere indsatsen, så vi får mest effekt pr. investeret krone.
  Ny viden, målemetoder og ønsket om at kunne prioritere på tværs af områder har øget behovet for et eftersyn af miljølovgivningen og -reguleringen.
• Multilateralt internationalt samarbejde. Forurening kender ikke grænser og skal løses internationalt. Montreal-protokollen er et godt eksempel, hvor internationalt samarbejde mellem forskere, industri og NGO’er i løbet af få år ledte til løsninger til erstatning af ozonnedbrydende CFC-gasser.
• Industrien som del af løsningen. Erhvervet skal udvise ansvarlighed og være med til at udvikle løsningerne.
  Er der problemer med PFAS, må industrien gå foran og udvikle substitutter. Landbruget har i Danmark bidraget betydeligt til miljøløsninger.
• Engagement. Miljø og klima er folkets sag – og uden den enkeltes engagement på et oplyst grundlag er slaget tabt. Bæredygtighed starter ved indkøbsvognen.
• Drivkræfter og kapital. Ny miljøteknologi kræver, at nogle vil betale, og at der er incitamenter i form af reguleringer, afgifter og støtte, der driver markedet.
  Vi er vant til en vandafgift, så vi (delvist) betaler for rent vand i hanen og rensning af det brugte vand. Et princip, der kunne overføres til en stribe andre forbrugsvarer.
  Oprensning af forurenede sites skulle i princippet være forurenerens ansvar, men det fortoner sig i de fleste tilfælde. Der er behov for en milliardfond til de mange jordforureningsopgaver.

Udfordringerne på klima og miljøområdet er overvældende. Heldigvis ved vi mere om, hvad der kræves for at sikre bæredygtighed, end under den første grønne revolution.

Klimabælternes vandring betyder, at vores region får en øget betydning som global fødevareleverandør.

Men vores arealer skal også give råvarer til biobrændstoffer, ’grønne’ kemikalier, træ/fibre samt øget biodiversitet, kulstofbinding og rent vand.

Nye afgrøder, biopesticider, biologiske nitrifikationshæmmere, biokul til kulstoflagring og en jordbund, der vil fungere anderledes under et ændret klima.

Det er blot et lille udvalg af nye emner, der vil dukke op.

Der er nok at tage fat på!