Træer spiller afgørende rolle i klimakampen – både i og uden for skoven

Skovene kan lagre store mængder CO₂ i biomasse og jord, og globalt set udgør skovene det største terrestriske lager af kulstof. Skovøkosystemer rummer globalt 235 mia. ton kulstof (~863 mia. ton CO₂) (1).

Danske skove har et samlet lager på omkring 550 mio. ton CO₂ i biomasse og jord. Yderligere 1,2 mio. ton CO₂ fra atmosfæren lægges årligt til lageret (2).

Men skovene kan også spille andre roller i kampen mod klimagasser og klimaforandringer – bl.a. ved at skabe et lager af atmosfærisk kulstof uden for skovene.

Hvert år høstes mellem 3,5 og 4 mio. kubikmeter træ i de danske skove.

Niveauet har været stigende over de seneste årtier i takt med et stigende skovareal, en overvægt af ældre bevoksninger og nye afsætningsmuligheder.

80 pct. af løvtræet går til energiformål

En væsentlig del af høsten bruges til energi. Tæt på 80 pct. af løvtræet og omkring 50 pct. af nåletræet går til energiformål, jvf. figur 1.

For både løv- og nåletræ er andelen af den samlede høst, der bruges til energiformål, steget markant over de seneste 30 år, hovedsageligt fordi fokus på vedvarende energi har betydet, at en større del af den samlede træbiomasse udnyttes.

Når rundt træ saves firkantet på et savværk, bliver 45-50 pct. af det oprindelige volumen bevaret – og dermed samme andel af kulstoffet i det savskårne træ, som udgør et midlertidigt lager af kulstof uden for skovene.

Efter 35 år regner man med, at halvdelen af kulstoflageret i savskåret træ er udledt til atmosfæren igen, fx fordi huse bliver revet ned og køkkener skiftes ud. Vi siger, at kulstoflageret har en halveringstid på 35 år.

Træplader, spånplader og træpaneler antages at udgøre et kulstoflager i kortere tid. Halveringstiden er her 25 år. For træ til papir og pap gælder, at efter 2 år er halvdelen af kulstoffet udledt til atmosfæren.

100 mio. ton CO lagret i danske træprodukter

Hvert år forsvinder der således kulstof fra lageret uden for skoven, mens nyt kommer til: Dels fra træ høstet i danske skove, dels fra træimport fra andre lande.

Samlet set er der tæt på 100 mio. ton CO₂ lagret i danske træprodukter. Heraf stammer de 20 mio. ton fra træ høstet i Danmark (3).

Mængden af kulstof lagret i træprodukter fra danske skove indgår som en post i Danmarks nationale klimaregnskab, og den del af kulstoflageret uden for skoven øges med 100.000-150.000 ton CO₂ årligt.

Træ, der bruges til energi, udgør i sig selv ikke et kulstoflager, men har alligevel en væsentlig rolle i klimakampen, dels gennem at substituere fossile energikilder (kul, olie og naturgas) og dels gennem potentialet for negative CO₂-emissioner.

Flere veje ind i klimakampen

Hvis træ og træprodukter skal spille en større rolle i klimakampen, er der flere veje at gå, jvf. figur 2. Vi kan øge levetiden af træprodukterne eller øge anvendelsen af træ.

Træ anvendt i bygninger har en forholdsvis lang levetid, men der er udfordringer for træ, som eksponeres for vind og vejr. Kemisk eller termisk modificering kan øge holdbarheden og være et mindre miljøbelastende alternativ til trykimprægnering og biocider.

Mere træbyggeri og udvikling af træbaserede kompositmaterialer kan være veje at gå til at øge anvendelsen af træ og dermed øge andelen af hugsten, der ender i langlivede produkter frem for til energi.

Skove og træ rummer en unik mulighed for at opbevare kulstof i biomasse, jord og i skovens produkter, men også for at mindske samfundets udledninger af CO₂ gennem at erstatte eller ’substituere’ energiintensive og fossile produkter.

Den danske energisektor har i stor stil erstattet kul og naturgas som brændsel i kraftvarme- og varmeværker med træflis, træpiller eller halm (4). Noget tilsvarende kan ske med langlivede træprodukter.

Træ som erstatning kan have stor klimaeffekt

Træ kan erstatte stål og beton i byggeriet, plastic i vinduer og møbler eller kunststof i tekstil. Et mål for klimaeffekten af produktsubstitution er en såkaldt substitutionsfaktor.

Substitutionsfaktoren beregnes via forskellen i drivhusgasudledninger forbundet med produktion og anvendelse af to forskellige produkter. Dette sat i forhold til mængden af de to produkter, der skal til at yde den samme service (5).

Fx kan en bærende væg laves af beton eller træ, men en trævæg har lavere massefylde end en betonvæg med samme bæreevne.

Hvis substitutionsfaktoren er større end nul, betyder det, at anvendelsen af træ reducerer drivhusgasudledningerne over en given tidsperiode – og omvendt: hvis substitutionsfaktoren er negativ (6).

Substitutionseffekten afhænger af bioenergiens rolle

CO₂-effekten af substitution er meget afhængig af, hvad træmaterialer anvendes til. Inden for specifikke produktkategorier vil der være stor variation på baggrund af lokale forhold. Et gennemsnit over alle produktkategorier eksklusive træ til energi og over alle lande er angivet til 1,2 kg kulstof pr. kg kulstof i træprodukter (6).

For hvert kilo kulstof, der bliver lagret i et træprodukt, er der sparet udledning af 1,2 kg kulstof fra andre kilder, typisk fossile. Hvis træet bruges til tekstil, kan substitutionseffekten være 2,8 kg pr. kg i gennemsnit, vinduer, døre og gulve 1,6 kg pr. kg og konstruktionstræ 1,3 kg pr. kg.

Hvis træet er anvendt til energi, afhænger substitutionseffekten af, hvilken rolle bioenergien spiller i det givne energisystem samt hvilke andre energiformer, der bidrager til energiforsyningen.

Hvis træ fortrænger kul, er substitutionseffekten i effektive kraftvarmeværker som i Danmark ca. 1 kg pr. kg. Ved naturgas er substitutionseffekten noget lavere, ca. 0,6 kg pr. kg, da naturgas udleder væsentlig mindre CO₂ pr. produceret energienhed end kul.

Hellere træ til produkter end energi

I et klimaperspektiv er det bedre at bruge træ i langlivede produkter end til energiformål. Dels er CO₂-effekten ved substitution generelt større for langlivede træprodukter, dels er kulstoffet lagret i produkterne i længere tid. Begge dele har betydning for den samlede klimaeffekt.

Substitutionsfaktorer er en flygtig størrelse. Dels afhænger de af lokale forhold, dels ændrer de sig over tid.

I en energisituation som den danske kan man ikke pr. automatik antage, at biomasse til energi fremadrettet kun substituerer fossil energi. Bioenergi vil også konkurrere med andre former for vedvarende energi og måske i særlig grad med andre former for bioenergi (7).

Med stigende andele af vedvarende energi i forsyningen vil bioenergi i højere grad substituere anden vedvarende energi, så CO₂-effekten af substitution må forventes at falde fremover.

Træ kan også være med til at skabe et kulstoflager uden for skovene på en anden og mere teknologisk måde gennem såkaldt BECCS (Bioenergy + Carbon Capture and Storage).

Tanken med CCS er, at CO₂ fra store punktkilder som kraftværker, industrier eller affaldsforbrændinger bliver opsamlet fra røggas, komprimeres og pumpes ned i porøse underjordiske formationer (fx gamle olie- og gasfelter).

Hvis BE sættes foran CCS drejer det sig om at bruge træ eller anden biomasse til produktion af energi med efterfølgende opsamling og lagring af CO₂ i undergrunden.

Når træer vokser, trækker de CO₂ ud af atmosfæren, og hvis biomassen efterfølgende bliver brændt for at lave el og varme, og CO₂ i røggassen bliver opsamlet og lagret permanent, har man opnået negative emissioner (figur 2).

Kombination af klimateknologier

Potentialet for negative emissioner er medvirkende til, at BECCS spiller en meget stor rolle i de scenarier, FNs klimapanel IPCC har beskrevet som nødvendige for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader (8).

BECCS vil på globalt plan kan fjerne op mod 5 mia. ton CO₂ fra atmosfæren om året i 2050, lyder vurderingen (9). Til sammenligning er de nuværende fossile CO₂-udledninger til atmosfæren omkring 35 mia. ton.

Danmark har gode muligheder for at udnytte CCS- og BECCS-teknologier. Dels kan den danske undergrund rumme op mod 22 mia. ton CO₂, svarende til mere end 500 års CO₂-udledning på vores nuværende niveau i Danmark. Dels har vi i Danmark store bioenergi- og affaldsforbrændingssektorer og værker, der egner sig fint til opsamling af CO₂.

Et bredt flertal i Folketinget indgik sidst i 2021 en politisk aftale, der skal sikre lagring af 0,4 mio. ton CO₂ årligt fra 2025 og frem.

Endnu ikke i mål

Den teknologiske udvikling omkring CCS har pågået i mange år, men der er stadig mange udfordringer for opskalering og implementering i stor stil.

Ud over tekniske, systemmæssige og regulatoriske udfordringer kræver det en del energi at fange og lagre CO₂. Så for at reducere drivhusgasudledningerne fra energiproduktion gennem CCS er vi nødt til først at øge udledningerne ved opbygning af en større kapacitet til at dække det øgede energiforbrug.

Der er ikke mange praktiske erfaringer med BECCS, men energiselskabet Drax i England har siden 2018 etableret to pilotanlæg på træpillefyrede kraftvarmeværker.

Træets rolle kan blive endnu større

Udlægning af urørt skov og udlægningens betydning for klima og Danmarks klimamål debatteres heftigt i disse år. Muligheden for produktsubstitution er et element, der adskiller urørt skov fra produktivt skovbrug.

Hvor urørt skov har mulighed for på sigt at opbygge et stort kulstoflager i skoven, har produktivt skovbrug muligheden for at opbygge et kulstoflager uden for skoven samt at substituere produkter, som det kræver energi at producere, eller som er fossile.

Om urørt eller produktiv skov i en klimasammenhæng er mest effektivt, afhænger af flere faktorer – og også af tidsperspektiv.

Bæredygtig forvaltning af skovene

I et kort tidsperspektiv kan det være mere effektivt at lade skoven være urørt, men set over længere tidsrum vil skovproduktion være gunstigt (4, 10). Det forudsætter, at skovene forvaltes bæredygtigt, således at hugsten er lavere end tilvæksten, og at udnyttelsen af træet ikke fører til permanent rydning eller udpining af skov.

Hvis udlæg af urørt skov – som det er tilfældet i de nye naturnationalparker og statslige udpegninger af urørt skov – medfører delvis rydning for at fjerne ikke-hjemmehørende træarter, skabe lysåbne habitater og give plads til store græssere, er udlægget forbundet med en umiddelbar klimaomkostning (11).

Træ og skove spiller allerede nu en væsentlig rolle i kampen mod klimagasser og kommer nok til at spille en endnu større rolle fremover.

Men skov og træ alene kan ikke løse vores klimaudfordringer. Dertil er de krævede omlægninger af energiproduktion, ressourceforbrug og forbrugeradfærd simpelt hen for store.