Køerne flytter – og udledninger af metan flytter med

BIO dykker mere ned i klima og fødevarer ved en konference 4. oktober:

Kom til BIO LIVE: Klimakamp på tallerkenen (i København og online) 

En stigende andel af verdens produktion af mejeriprodukter eksporteres og importeres. Der sker en international specialisering, så produktionen flytter derhen, hvor det er mest fordelagtigt – naturmæssigt, økonomisk og konkurrencemæssigt.

Omkring 30 pct. af verdens produktion af smør, ost og mælkepulver bliver i dag handlet internationalt, og der har været en klart stigende tendens gennem flere årtier, jf. figur 1.

Udviklingen er ikke mindst drevet af den handelsliberalisering og faldende landbrugsstøtte, som gradvist har fundet sted siden midten af 1980’erne.

Globaliseringen af virksomheder, international markedsføring og udnyttelse af stordriftsfordele også har bidraget til den stigende internationale handel.

Figur 1. International handel (import) i pct. af total produktion. Tre års glidende gennemsnit. Landbrugsvarer i alt: Produktionsvejet gennemsnit af 20 varer. Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (2).

Figur 2. Global geografisk fordeling af malkekøer i udvalgte lande, 1961-2019.Kilde: Egen fremstilling på baggrund af FAO (2).

Fire megatrends påvirker køernes klimabelastning

Når man taler om klimapolitik, klimagasser og reduktionspotentialer, er kvæg og malkekøer ofte højt på dagsordenen. Spørgsmålet er derfor bl.a., om klimapolitikken vil ’flytte køer’ fra land til land, og hvordan det vil påvirke klimaet på kortere og længere sigt.

Lækageeffekten – at man i større eller mindre omfang skubber problemet til andre lande – er et stort diskussionsemne, og der er især fire megatrends, som skal tages i betragtning:

1. For det første er der allerede globale tendenser i kobestandens udvikling – uanset klimapolitiske tiltag eller ej:
   Europa får en relativt mindre bestand af køer, mens bestanden stiger betydeligt i både Asien og Afrika
2. For det andet sker der løbende en teknologisk udvikling, en bedre foderudnyttelse og især stigende mælkeydelse, som påvirker klimabelastningen.
   Mælkeydelsen (mælkeproduktion pr. malkeko) er en vigtig parameter. Ifølge Lesschen et al. (3) kan forskelle i klimabelastningen i mælkeproduktionen i EU især forklares ved mælkeydelsen: Jo større mælkeydelse desto mindre klimabelastning pr. kg. produceret mælk.
   Som det ses af figur 4 og 5 (s. 14), er der en klar langsigtet tendens i retning af højere mælkeydelse – her eksemplificeret ved Danmark og USA – og der er store forskelle fra landområde til landområde
3. For det tredje vil mange lande indføre klimapolitiske foranstaltninger og tiltag, som vil ændre klimabelastningen:
   Kvoter, afgifter, forbud, tilskud m.m. kan påvirke de relative klimabelastningsforhold mellem landene, og denne dynamiske udvikling skal der tages højde for.
   Teknologiske løsninger, som især er under udvikling i Europa, kan være mulige ’game changers’ eller kan i det mindste reducere klimapåvirkningen
4. For det fjerde er der en afledet dagsorden om mere lokal fødevareforsyning og kortere værdikæder.
   Selv om der er en underliggende globaliseringstendens, er der også en anden trend i retning af mere lokal forsyning og mere nærhed. Dette kan være både positivt og negativt for klimaindsatsen, og det er med til at komplicere det samlede billede

Produktionen flytter til områder med større klimabelastning

En sammenligning af på den ene side forventede fremtidige bevægelser i kobestanden og på den anden side klimabelastningen indikerer, at bestanden og produktionen flytter til områder med større klimabelastning – uanset klimaindgreb eller ej.

World Resource Institute (8) har undersøgt husdyrproduktionens drivhusgasemissioner i forskellige lande, og konkluderer om Danmark:

”Fra et politisk perspektiv tyder det på, at en reduktion af Danmarks husdyrproduktion blot for at reducere landets drivhusgasemissioner næppe vil være en god global strategi for at reducere drivhusgasemissioner fra fødevaresektoren, så længe verden efterspørger den nuværende eller en voksende mængde mælk og svinekød.”

Figur 3. Drivhusgas-emission i mælkeproduktionen (4).

Figur 4. Produktivitet i mælkeproduktionen (2020). Kilde: Egen fremstilling af FAO (2).

Bestanden af malkekøer stiger relativt meget i Asien og Afrika, og klimatiltag vil forstærke denne udvikling. Det indikerer, at bestanden og produktionen flytter til områder med større klimabelastning – klimaindgreb eller ej.

Store forskelle i klimabelastningen

Informationer om mælkeproduktionens klimabelastning i forskellige lande er værdifulde som grundlag for klimapolitiske foranstaltninger.

Der er dog en betydelig usikkerhed ved sådanne sammenligninger, idet forskelle i metode, repræsentativitet og periode samt datapålidelighed kan gøre konklusionerne usikre.

Der er dog publiceret forskellige forskningsbaserede undersøgelser. Lesschen et al. (3) beregner udslip af drivhusgas pr. kg. mælk i EU fordelt på seks forskellige emissionskilder. Her har Danmark og Sverige de laveste emissioner, mens Estland og især Bulgarien har relativt høje emissioner.

En større international sammenligning ses af Mazzetto et al. (4), som har udvalgt 25 rapporter fra 18 lande, som tilsammen står for 55 pct. af verdens mælkeproduktion.

Konklusionen er, at New Zealand har det laveste carbon footprint, men med forbehold for statistisk usikkerhed ligger landet i samme gruppe som Uruguay, Portugal, Danmark, Sverige og Canada.

Et resultat af undersøgelsen ses i figur 3. Kilden viser også en moderat negativ korrelation mellem carbon footprint og mælkeydelse pr. ko.

Bestanden flytter mod syd og øst

På det globale plan flytter køerne mod øst – og til dels syd: Mens Europa havde næsten halvdelen af jordens bestand af malkekøer frem til starten af 1970’erne, er andelen siden faldet til under 15 pct. Asien – især Indien – og til dels Afrika har derimod øget deres andel betragteligt, jf. figur 2.

Den relative nedgang i Europa har været kendetegnende for hele perioden, men indførelsen af mælkekvoter i EU i 1984 forstærkede udviklingen. Kvoteordningerne blev gradvist mere og mere fleksible, og de ophørte helt i 2015, hvilket også afspejler sig i udviklingen.

Produktionsbegrænsning i form af kvoter

Mælkekvoter er en effektiv måde at styre produktionen på, men de kan også begrænse effektivitet, tilpasningsevne og konkurrenceevne på lidt længere sigt.

Produktionsbegrænsning i form af kvoter kan derfor være effektive som redskab i klimapolitikken, men der er negative sideeffekter, især på længere sigt.

Væksten i Asien skyldes især Indien, som nu har 20 pct. af verdens bestand af malkekøer. Mælk er en vigtig proteinkilde i Indien, og befolkningstilvæksten har øget efterspørgslen efter mælk i landet.

OECD (5) forudser især stigende produktion og forbrug af mælk og mælkeprodukter frem til 2030 i Indien, Pakistan og i Afrika under ét. Sydøstasien vil især øge importen af skummetmælkspulver.

Konklusionen er, at bestanden af køer i vid udstrækning tilpasser sig forholdene og placeres, hvor det er mest fordelagtigt. Det vil sige, at marked, naturgivne forhold, konkurrencevilkår m.m. har en væsentlig betydning, og at både landbrugsvarer, køer og mejeriprodukter internationaliseres.

Afgifter kan påvirke eksporten

Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan mælkesektoren reagerer på en produktionsbegrænsning i form af en CO-afgift eller et tilsvarende indgreb: Hvilke produkter og markeder bliver reduceret?

En reduktion i den danske mælkemængde vil som udgangspunkt ikke påvirke den del, der bliver afsat som friske mejeriprodukter på hjemmemarkedet. Vi får altså ikke nogen væsentligt større import, og ’kun’ eksporten vil blive berørt.

Derimod vil der ske en reduktion i eksporten af mælkepulver, som er en slags råvare, ’commodity’ eller bulkvare, hvor prisen er vigtig, og hvor det er vanskeligt at indarbejde særlige kvalitetsparametre, som kan berettige en højere pris.

Mælkepulver udgør således ’halen’ i mælketrappen – altså den mælkeanvendelse, der har den laveste indtjening, og som det vil være nemmest at erstatte på verdensmarkedet.

Mange lande kan overtage markedet

Danmark eksporterer mælkepulver til mere end 110 lande og for ca. 3,3 mia. kr. om året (2021). De fem største eksportmarkeder er i rækkefølge Oman, Kina, Tyskland, Nigeria og Bangladesh, hvilket er meget forskellige lande.

Hvis Danmark ophører med at producere og eksportere mælkepulver, vil andre store eksportører eller importlandene selv overtage markederne.

New Zealand er klart verdens største eksportør af mælkepulver, men er næppe i stand til at øge mælkeproduktionen. Herefter kommer USA og fem EU-lande, hvoraf USA givetvis har de største vækstmuligheder. Efterfølgende kommer lande i Sydamerika, Australien og Belarus, som nok er i stand til at øge eksporten af mælkepulver.

Kina har et mål om at øge selvforsyningsgraden for frisk mælk til 70 pct. (6). Danmarks eksport af mælkepulver til Kina på ca. 200 mio. kr. vil derfor sandsynligvis blive erstattet af dels øget produktion i Kina, dels import fra Sydamerika.

Kina vil af politiske grunde næppe øge importen fra USA og Australien.