Folketingsvalg 2026: Politikerne besvarer spørgsmål om klima og miljø

Havet kommer til at stå markant højere end i dag på vej mod og på den anden side af år 2100.

Hvorfor har I på Christiansborg over de sidste mange år(tier) ikke haft fokus på strategisk klimatilpasning mod det stigende havniveau, når vi ved, at det kommer med stor økonomisk, social, menneskelig skade for det danske samfund – og forventeligt vil påvirke sammenhængskraften i vores samfund?

Hvad har I tænkt jer at gøre for at løse denne udfordring fremadrettet, og som rækker udover Accelerationspakken?

Radikale Venstre:

Stod det til Radikale Venstre, ville vi sætte alle sejl ind for at nå i mål med den grønne omstilling de næste fem år. Men klimaforandringerne har allerede konsekvenser her og nu, og det vil kun tiltage i styrke i årene fremover. 

Derfor er det afgørende, at vi sikrer os imod de værste konsekvenser, når vilde og utilregnelige vejrforhold presser vores kyster, natur og byer og forårsager alvorlige konsekvenser.

SVM-regeringen har langt om længe afsat midler til klimatilpasning – men eksperter vurderer, at det langt fra er nok.

Og penge løser ikke problemet alene. Der er brug for en samlet plan for klimatilpasning i Danmark.

Det kalder på både en ny risikobaseret stormflodsforsikring, så dem, der får værdi af forsikringen, også bidrager mest, statslig medfinansiering og ikke mindst lokal prioritering og planlægning. 

Men vigtigst af alt bør vi stoppe med at bygge i områder, som bliver truet af klimaforandringer i fremtiden, og begynde at give dele af kystlandskabet tilbage til naturen.

SF:

SF har som det eneste parti en faktisk klimatilpasningsordfører, og det har vi fordi vi synes, det her er et underprioriteret politisk område.

Jeg har som klimatilpasningsordfører igen og igen krævet at der kommer en national klimatilpasningsplan og -strategi, som med mål, midler og prioritering lægger planen for hvordan vi skal klimatilpasse Danmark, og hvor naturgenopretning er en del af løsningen.

Natur som en del af løsningen vil være at give vandet sikre steder at flyde hen, genopretning af Jyllandsstørste sø Kolindsund, og genopretning af Gudenåen, som historisk er Danmarks eneste flod.

Enhedslisten:

Enhedslistens helt store fokus har i mange år været at nedbringe udledninger af drivhusgasser for at begrænse klimaændringerne.

Vi har dog også gennem længere tid haft fokus på, at Danmark er meget udsat for havvandsstigninger, og at klimatilpasning derfor er en akut og vital samfundsopgave, som kræver nationale storskalainvesteringer, langsigtede principper for finansiering og klare prioriteringer med stor betydning for fremtidens Danmark.

Vi har foreslået, at Danmark skal vedtage en national 100 års plan for klimatilpasning, og at der skal nedsættes et politisk udpeget nationalt klimasikringsråd, som får et år til at udarbejde anbefalinger til planen og fremlægge dem for Regeringen og Folketinget.

Planen bør indbefatte en klar placering af myndighedsopgaven og have fokus på både forebyggelse og borgernært beredskab.

Der skal være fokus på naturbaserede forebyggende løsninger, beskyttelse af natur, kulturarv og fødevareproduktion, mekanismer for hjælp til klimaudsatte borgere, demokratisk forankring, vidensdeling og klare principper for finansiering.

Det kommer vi fortsat til at arbejde for efter valget.

Socialdemokratiet:

I den første uge af februar i år fremlagde vi netop et stort udspil om at klimasikre Danmark. Højere vandstande er et enormt problem, når vi har næsten 9.000 km kyststrækning.

Derfor foreslog vi i regeringens udspil at afsætte knap 15 mia. kr. til bedre kystbeskyttelse af Danmark.

Og det er altså udover de 900 mio. kr., vi har givet med accelerationspakken på finansloven for 2026.

Alternativet:

Der har været håbløst lidt fokus på området. Vi mener at der stadig mangler en strategisk, national plan for klimatilpasning, hvor vi tager de svære snakke om finansiering, hvilket hændelsesniveau vi beskytter for og også tør tale om, hvilke områder, vi ikke længere skal bygge nye huse i – for vi kan ikke klimatilpasse 9.000 km kystlinje for flere meter stigende vandstand.

Det er desuden en plan, der vil kræve virkelig god og tidlig borgerinddragelse at gennemføre, så vi får taget de rigtige beslutninger.

Og ikke mindst skal det samtænkes med mere vild natur og naturbaserede løsninger. 

Venstre:

Med klimaforandringerne er vejret i Danmark blevet vildere og havvandet stiger i takt med, at den globale gennemsnitstemperatur bliver højere.

Hvis vi ikke får klimasikret i tide, vil mange familiers boliger og mange arbejdspladser risikere at blive udsat for oversvømmelser i fremtiden.

Derfor mener vi i Venstre, at der er behov for at investere i klimasikring.

Vi har prioriteret 1 mia. kr. til sandfodring af Vestkysten, taget initiativer til bedre håndtering af terrænnært grundvand, lavet en accelerationspakke til hurtigere kystbeskyttelse og afsat midler på finansloven for 2026 til klimasikring.

Senest har vi afsat 15 mia. kr. frem mod 2040 til en langsigtet national kystsikring. Vi har derfor allerede fokus på sagen. 

Forskerne bag 2025 Global Tipping Points rapport kan ikke udelukke, at havstrømmen AMOC, der bringer Golfstrømmens varme til nord Europa, ikke allerede er tippet.

Under alle omstændigheder skulle tipping punktet nærmere sig.

Hvis AMOC’en tipper, vil livet, som danskerne kender i dag, ikke kunne fortsætte, og Danmark vil ikke være et landbrugsland. Tipping af AMOC’en vil have enorme konsekvenser – ikke kun for Danmark men også de øvrige nordiske lande.

Burde man ikke derfor gøre alt i sin magt for at forhindre, at det sker? Giver risikoen for et AMOC-kollaps anledning til, at Danmark forstærker sin indsats mod klimaforandringer?

Set i lyset af de store samfundsrisici, der er forbundet med en AMOC-kollaps, skulle Danmark så ikke (evt. sammen med de øvrige nordiske lande) presse på for en langt mere ambitiøs global indsats mod klimaforandringer?

Radikale Venstre:

Radikale Venstre går til valg på at få den grønneste regering nogensinde. Det er fundamentet for den mere ambitiøse og resolutte klimahandling, der er nødvendig.

Danmark skal føre en mere ambitiøs klimapolitik både nationalt og internationalt end i dag.

Det handler ikke kun om vores egne udledninger, men også om den globale klimapåvirkning, der kommer fra vores forbrug uden for landets grænser – eksempelvis ved import af soja til landbruget, biomasse til vores kraftværker eller udledninger fra de mange produkter, vi køber i udlandet.

Radikale Venstre går til valg på et nyt og ambitiøst klimamål for 2035 og en revision af klimaloven hvor vi binder kommende regeringer til at sikre 110 pct. reduktion af drivhusgas senest i 2045 samt sætter mål for at nedbringe vores globale klimaaftryk.

SF:

Jo, det burde man. Det er utrolig skræmmende fremtidsudsigter, men desværre er konsekvenserne ikke for alvor gået op for mange danskere og de politiske ledere.

Vi burde gøre alt for en global indsats mod klimaforandringerne, men vi bør også i langt højere grad kigge indad og få styr på den danske klimaforurening – også den, som sker uden for Danmarks grænser som konsekvens af vores forbrug og levevis.

Venstre:

Danmark er et foregangsland på klimaområdet, og vi har et af verdens mest ambitiøse klimamål, hvilket vi løbende arbejder for at opfylde.

Vi har lavet aftaler for at nedbringe CO2-udledningen i industrien, fødevareproduktionen og transporten, hvilket betyder, at Danmark er godt på vej. 

Vi må også indse, at Danmark ikke redder verden alene. Det er fuldstændig nødvendigt, at andre lande opprioritere deres indsats mod klimaforandringerne, som vi har gjort i Danmark.

Alternativet:

Jo! Alternativet har for det første foreslået et nordisk klimaråd, der kan forske i klimaforandringernes konsekvenser i Norden, blandt andet AMOC-havstrømmen. Og dernæst at vi skal klimaopruste Danmark.

Vi skal sætte et nyt mål om et klimaneutralt Danmark i 2035, kraftigt udbygge vores vedvarende energi, elektrificere industrien og transporten og omlægge landbruget til langt mindre intensiv animalsk produktion og langt mere frugt, grønt og vild natur. For de store udledninger ligger i vores industri, transport og landbrug. 

Socialdemokratiet:

Klimakrisen er allestedsnærværende. Vi skal selvfølgelig gå foran i Danmark med høje klimamål og et stærkt fokus på at indfri dem, men vi skal også have fokus på klimaindsatsen i en global kontekst. For at få flere med os.

Derfor går Danmark foran i så mange internationale fora som muligt for at trække hele verden i en grønnere retning.

Med formandskabet for EU fik vi kæmpet et klimamål for 2040 igennem på 90 pct. til trods for stor modstand. Og ved COP30 i Brasilien kæmpede vi – sammen med få andre lande – for at trække verden i en mere ambitiøs retning.  

Enhedslisten:

Jo, Enhedslisten mener, at vi i Danmark bør gøre alt, hvad vi kan for at reducere vores drivhusgasudledninger og presse på for en mere ambitiøs global indsats for at begrænse klimaændringer mest muligt.

Vi ved, at en hurtig indsats for at sikre drivhusgasreduktioner er afgørende for at minimere risikoen for at overskride irreversible tipping points.

Derfor er vores klimapolitik forankret i kendte og strukturelle løsninger, der kan sikre de nødvendige drivhusgasreduktioner uden overafhængighed af usikker og umoden teknologi. 

Vi mener, at disse løsninger, eksempelvis et stop for ny olie og gasproduktion i Nordsøen, i ledsagelse med højere nationale klimamål på 90 pct. i 2035 og 100 pct. i 2040, giver Danmark legitimitet til troværdigt at presse på for en stærkere global indsats mod klimakrisen. 

Plastforbruget og -forureningen vokser støt på trods af politiske målsætninger om det modsatte, med konsekvenser for miljø og sundhed. 

Vil I arbejde for, at Danmark får en national handlingsplan, der har fokus på at:

1. nedbringe forbrug og forurening fra specielt engangsplast,

2. udfase farlige kemikalier i plast og 

3. understøtte de virksomheder, der prøver at udvikle nye og bedre produkter, som ikke er lavet til engangs- og korttidsbrug og ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier?

Venstre:

Det er flere år siden at Danmark sidst fik en plasthandlingsplan. Det er derfor på tide, at vi i Danmark får en ny plasthandlingsplan, der skal bidrage til at nedbringe plastik i den danske natur.

Alternativet:

Ja, helt afgjort!

Socialdemokratiet:

Vi er helt enige i ambitionen om at reducere forbrug og forurening af engangsplast, ligesom farlige kemikalier skal udfases af plast.

Det har vi arbejdet for både herhjemme og internationalt i plastikforhandlinger i FN.

Enhedslisten:

Ja, Enhedslisten vil gerne arbejde for en national handlingsplan for at reducere forbruget af og forurening fra engangsplast. Herunder også initiativer for at understøtte alternativer.

Enhedslisten arbejder både i Danmark og EU-Parlamentet for at udfase farlige kemikalier - både i plast og andre produkter.
.

Radikale Venstre:

Ja, Radikale Venstre vil arbejde for, at vi får en handlingsplan for at nedbringe vores forbrug af plast.

Producentansvaret for emballage er første skridt, men vi har brug for at udvikle nye modeller til at reducere brugen af engangsplast ved bl.a. at teste retursystemer mv. for fx genbrugelig take away-emballage.

Her kan en handlingsplan være et vigtigt værktøj til at styrke det politiske fokus på de store miljø- og sundhedsudfordringer, der er forårsaget af vores store forbrug af plastik.

SF:

SF ønsker at nedbringe forbruget af engangsplast og udfase farlige kemikalier i plast.

I forhold til at understøtte de virksomheder, der udviklet plastik uden sundhedsskadelige kemikalier, så er det set med SF’s øjne helt afgørende at fastholde støtteprogrammerne til forskning, udvikling og demonstration af nye grønne teknologier, som regeringspartierne har lagt op til at skære ned på.