Folketingsvalg 2022: BIO spørger politikerne om landbrugets rolle i den grønne omstilling

Den grønne omstilling af landbruget er en kolossal opgave – og langt større end alle andre omstillinger i landbruget, hvis både klima, miljø og natur skal tilgodeses. Dette kræver en væsentlig styrkelse af det danske forsknings- og innovationsmiljø, som i de seneste år har været presset af nedskæringer.

Hvad vil partierne gøre for at styrke kapaciteten til at gennemføre den grønne omstilling i landbruget på den meget ambitiøse korte tid, som Folketinget forventer?

(Spørgsmål stillet af professor Jørgen E. Olesen, AU)

Carl Valentin (SF)

SF vil prioritere klimavenlig, plantebaseret fødevareproduktion i de kommende års forhandlinger om fordelingen af forskningsmidler og i relation til udmøntningen af forskningsreserven.

Med landbrugsaftalen blev der afsat 575 mio. kr. til udvikling af nye klimaløsninger i forhold til landbruget samt over en milliard til udvikling af plantebaserede fødevarer og grønne proteiner.

Det er næppe tilstrækkeligt, hvis vi skal nå i mål med de aftalte reduktioner. Og det indfrier langt fra det potentiale, som Danmark med sine stærke forskningsmiljøer inden for fødevareteknologi, landbrug og biotech har, for at bidrage til at udvikle en klimavenlig fødevareproduktion.

Der ligger et nyt vindmølleeventyr og venter inden for området. Danmark bør satse massivt her – både for klimaets skyld og for at sikre en fremtid for den danske fødevaresektor.

Jacob Jensen (Venstre)

I efteråret sidste år indgik et bredt flertal af Folketingets partier (herunder Venstre) en aftale om en grøn omstilling af landbruget. Aftalen indeholder et bindende klimareduktionsmål for landbruget på 55 til 65 pct. i 2030, hvilket svarer til mellem 6,1 og 8 mio. tons drivhusgasudledninger.

For at nå dette mål har vi bl.a. afsat en halv mia. kr. til udvikling af nye klima- og miljøfremmende teknologier.

Samtidig fik Venstre og de øvrige blå partier indført vores krav om at udtage op til 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer. Desuden pressede Venstre på for, at der i landbrugsaftalen også blev afsat 3 mia. kr. i statslige støttemidler til at opnå CO2-målsætningen.

Det er vigtigt for Venstre, at landmændene ikke ender med at stå med regningen selv og dermed være nødt til at flytte produktionen til udlandet, som der blev lagt op til med de røde partiers forbudspolitik.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

Vi har bl.a. afsat afsætte 575 mio. kr. til et udviklingsspor i landbrugsaftalen i 2021. Dertil kommer midler til grøn bioraffinering.

Udviklingssporet skal danne afsæt for udvikling af nye teknologier og virkemidler, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Vi skal sikre, at dansk landbrug er det gode eksempel, som andre lande vil følge. Vi vil gerne undgå, at produktion rykker til udlandet pga. dårlige konkurrencevilkår. Derfor er vi stolte af landbrugsaftalen, hvor der er afsat 3,8 mia. kr. til grøn omstilling af landbruget.

Derudover ønsker vi også at øge det økologiske landbrugsareal, så landbruget på den måde kan blive en større del af den grønne omstilling.

Susanne Zimmer (Frie Grønne)

I Frie Grønne mener vi langtfra, at Landbrugsaftalen er ambitiøs nok. Vi ønsker, at støttemidlerne fra EU, CAP´en, skal bruges målrettet til omlægning af landbruget således, at støtten flyttes over til planteproduktion og til friholdelse af 10% af markarealerne til natur. Vi ønsker også at indføre kvoter på dyreproduktionen, som Holland har gjort.

Vi ønsker, at staten sætter en pulje af til en Jordbrugsfond, som kan opkøbe gårde, som sættes til salg, og lægge bæredygtige restriktioner på brug af jorden og bortforpagte arealerne.

Vi ser gerne, at vi afsætter midler på finansloven både til Jordbrugsfond og til forskning inden for regenerativt landbrug, som opbygger humuslaget, optager CO2, kræver færre maskiner og tilgodeser biodiversitet.

Kvælstof udgør i dag næsten 10 pct. af Danmarks udledninger af klimagasser via lattergas. Samtidig skal udledningerne af kvælstof til havet reduceres med 40 pct. til 37.000 tons pr. år for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv. Kvælstof og også en vigtig faktor i biodiversitetskrisen på land.

Hvordan vil I reducere landbrugets udledninger af kvælstof, og hvad er jeres ambition på området i 2027-2030?

(Spørgsmål stillet af professor Stiig Markager, AU)

Jacob Jensen (Venstre)

Med den seneste aftale om grøn omstilling af landbruget fra 2021 er det vores mål at reducere landbrugets kvælstofudledning med 10.800 tons gennem en fuld implementering af EU’s vandrammedirektiv.

Venstre har hele tiden presset på for, at indsatsen med at nedbringe udledninger af kvælstof skal baseres på frivillighed og kollektive midler.

Såfremt landbrugsaftalens reduktionsmål ikke kan nås med kollektive virkemidler, har Venstre dog forpligtet sig til en miljøgaranti over for danskerne.

I så fald vil vi være nødt til at tage skrappere regulering i brug for at få nedbragt vores kvælstofudledning – dog med fuld kompensation til de berørte landmænd.

Susanne Zimmer (Frie Grønne)

Frie Grønne ønsker, at dansk landbrug hovedsagelig omlægges til planteproduktion, og derved vil vi udlede meget lidt både lattergas og kvælstof.

Vi ønsker 170.000 ha lavbundsjorde, som vil optage CO2 i stedet for at udlede, og som vil tilgodese biodiversiteten.

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Vi er sammen med de øvrige borgerlige partier i september 2021 kommet med et udspil til at reducere kvælstofudledningen. Vi mener, at en reduktion af kvælstofudledningen på 10.800 tons kan nås med tiltag uden for markerne. Det kan ske med mere skov og våde naturområder, som kan fjerne kvælstof mellem marken og fjorden.

Derudover skal vi skærpe kravene til rensning af spildevand, samt gøre brug af fx miljømuslinger, der renser vandet og fjerner kvælstof.

Et andet tiltag i vandplanen er også tilskudsordninger til ekstensivering af lavbundsjorder og etablering af afgrøder med lav kvælstofudledning i områder, der har et stort behov for at reducere udledningen.

Efter 2027 vil vi selvfølgelig fortsætte indsatsen for at reducere udledningen af kvælstof. Vi forsøger hele tiden at forbedre os, og vil derfor lytte til både branchen, og hvad fremtidig forskning på området fortæller om mulige løsninger på problemerne.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

Vores helt klare ambition er, at vi skal nå at opfylde Vandrammedirektivets målsætninger om god økologisk tilstand i ALLE vores vandområder – og til tiden.

En halvering af den animalske produktion er vejen dertil.

Carl Valentin (SF)

SF vil i forligskredsen omkring landbrugsaftalen insistere på, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser ift. vandrammedirektivet og sikre et sundt vandmiljø. I den forbindelse vil vi gerne bruge en større del af EU-støtten til grønne tiltag.

Derudover ønsker SF at indføre klimaafgifter i landbruget, hvilket også vil bidrage til at reducere kvælstofudledningen.

Samlet set mener SF at indfrielse af klimamålene og vandrammedirektivet, udover teknologiske løsninger kræver, at der tages 400-500.000 ha landbrugsjord ud af omdrift, samt at den animalske produktion reduceres markant.

Det indregnes ikke i lovgivningen, at klimagevinsterne ved naturgenopretning, herunder især genopfugtningen af lavbundsjorde, først er maksimal efter 10-30 år. Politisk set regnes det som en gevinst fra dag 1.

Hvad er politikerne villige til at gøre for at indarbejde lavbundsjordenes udvikling – at genopfugtning er mindre klimavenlig på den korte bane end politiske forventet – i klimalovgivningen, når det kan kollidere med 2030- og 2050-målene?

(Spørgsmål stillet af professor Jesper Riis Christiansen IFRO/KU)

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Vi mener, at der skal anvendes flere kollektive virkemidler som for eksempel udtagning af lavbundsjord frem for individuel regulering, som vil skade vådegrundlaget.

Samtidig vil vi udtage over 100.000 ha lavbundsjord.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

Udtagning er lavbundsjorde er en langtidsinvestering i den grønne omstilling.

I Enhedslisten mener vi, at vi med fordel kan se på at udtage flere lavbundsjorde i en fonds-konstruktion.

Carl Valentin (SF)

SF mener, at vi hurtigst muligt skal sikre udtagning og vådgørelse af samtlige lavbundsjorder ved at indføre en klimaafgift på landbrugets udledninger.

Det vil være godt for både natur og miljø, og udsætter vi indsatsen, så ender en stor del af det oplagrede kulstof i atmosfæren.

Om det lykkes at få udtaget arealerne afhænger i vores øjne mere af politisk vilje end af regnemetoderne.

Jacob Jensen (Venstre)

Udtagning af lavbundsjorder er et af de allermest effektive virkemidler, når det kommer til at reducere landbrugets udledning af CO2. Når det er sagt, så skal tiltaget naturligvis have tid til at virke.

I Venstre er vi glade for, at vi fik presset regeringen til i landbrugsaftalen at øge ambitionerne for udtagning af lavbundsjorder og randarealer til over 100.000 ha, der giver en reduktion af landbrugets udledninger på 1,9 mio. tons CO2 frem mod 2030.