FN-klimarapport: Grøn omstilling er ikke nok til at afbøde klimaforandringer

Mandag den 20. marts markerer enden på en æra hos FN’s klimapanel, IPCC, med præsentationen af synteserapporten fra panelets sjette hovedrapport efter en uges forhandlinger om den endelige ordlyd. 

En hovedrapport er en cyklus, der nu altså har gentaget sig seks gange. Først kommer tre delrapporter fra tre arbejdsgrupper; den første kigger på klimaet, den anden kigger på, hvordan vi afbøder og tilpasser os de uundgåelige ændringer, og den tredje kigger på muligheden for at bremse den globale opvarmning. 

Grupperne bag de tre delrapporter arbejder naturligvis ikke i osteklokker, men der er stadig brug for, at alle trådene samles.  

”Synteserapporten er IPCC, der kigger på sig selv og på, hvad de har sagt i deres forskellige rapporter,” forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, 

Han er klimaprofessor på Københavns Universitet og koordinerende førsteforfatter på IPCC’s 4. og 5. hovedrapport samt såkaldt Review Editor på den nyeste. 

Sammen med Kirsten Halsnæs – professor i Klima og Økonomi på DTU og ledende koordinerende hovedforfatter til den 6. hovedrapports arbejdsgruppe III-rapport om reduktion af drivhusgasser – har Jens Hesselbjerg Christensen indvilliget i at give DM BIO’s læsere indblik i, hvad de hver især mener, er de centrale budskaber for Danmark i den nye rapport. 

”Jeg synes, det vigtigste er, at vi kan risikere, at der ikke går mere end ti år, før vi overskrider de 1,5 grader,” siger Kirsten Halsnæs.  

”Det er en skærpelse i forhold til tidligere IPCC-konklusioner, hvor overskridelsen blev forventet at kunne ske inden for de næste 10 til 20 år.” 

Vi misser Paris-aftalens kritiske grænse

De 1,5 grader er en kritisk grænse i den såkaldte Paris-aftale fra 2015. Ifølge aftalen skal den globale temperaturstigning holdes under 2 grader – og der skal arbejdes for at begrænse den til 1,5 grader.

Der er altså nu akut risiko for, at kloden med Kirsten Halsnæs ord kommer til at ”skyde over målet” i forhold til de 1,5 grader. Den fremtid har hun været med til at beskrive i IPCC’s seneste arbejdsgruppe III-rapport.

”I rapporten, som kom i april sidste år, er der scenarier, hvor temperaturen stiger til 1,7 grader, og derefter falder til 1,5 grader igen, og der er en gennemgang af, hvordan teknologier, adfærdsændringer og økonomiske instrumenter som CO2-afgifter kan medvirke hertil,” forklarer hun.

Hun påpeger, at et af de virkemidler, rapporten lægger meget vægt på, er, at vi skal til at gøre noget mere ved energibesparelserne igen, og det gælder i høj grad for os i Danmark, understreger hun.

”Der har vi lidt et efterslæb, både i husholdninger, men især i industrien, hvor vi ikke er så langt. Og det er jo også sådan, at det at spare på energien, i mange tilfælde vil være den billigste løsning.”

Hvor nogle af teknikkerne og tiltagene til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser er velkendte, er andre stadig ikke særlig udbredte – bl.a. carbon capture and storage, CCS. Her indfanges CO2 fra steder med høj koncentration, fx i en skorsten, og lagres, så det i praksis svarer til en negativ udledning.

Grøn omstilling er utilstrækkelig for at nå klimamål

Lagringen af CO2 kan for eksempel ske i tomme oliefelter, som der netop nu eksperimenteres med i den danske del af Nordsøen i regi af den aftale, som regeringen og et bredt politisk flertal blev enige om i december 2021.

”Allerede i 1,5-graders-rapporten (en IPCC-særrapport fra 2018, red.) stod det klart, at vi kun når 1,5 eller 2 grader, hvis vi anvender teknikker, der fjerner CO2 fra atmosfæren,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

”Med den udvikling, der er i dag, kan vi ikke nå de mål alene gennem grøn omstilling. Det går simpelthen for langsomt for verden at få bremset brugen af kul, olie og gas. Det statement gentages klart og tydeligt i synteserapporten,” tilføjer han og støttes af Kirsten Halsnæs:

”Der er jo ingen scenarier, uanset om vi skyder over målet eller ej, som vil kunne opfylde 1,5 grader uden negative udslip,” understreger hun.

Kirsten Halsnæs forklarer, at den mest oplagte mulighed for negative udslip på kort sigt, er, at vi dyrker noget biomasse bæredygtigt, altså genplanter skov og bioafgrøder, som vi allerede gør i Danmark.

Hvis vi så brænder biomassen af, trækker CO2 ud af røggassen og deponerer den, så giver det negative udslip.

”Det er jo ret vigtigt geopolitisk, fordi mange lande, blandt andet i Latinamerika, men også Indonesien, ønsker, at vi satser på bæredygtig brug af biomasse,” siger hun, men understreger, at negative udslip ikke alene kan bremse den globale opvarmning.

Udledninger af klimagasser skal forsvinde

”Hvis vi skal opnå 1,5 grader eller bare 2 grader, så skal alle drivhusgasudslip samlet set forsvinde, og vi skal have alle sektorer i verden med – inklusive luftfart, de store skibe, lastbiler, og den tunge industri, hvor det er dyrt og teknisk kompliceret at reducere drivhusgasudslip. Det kræver, at vi satser på PtX.”

PtX eller power-to-X er syntetiske brændstoffer, fx brint og ammoniak, skabt på basis af vedvarende energi. Brint er den energibærer, som Danmark i første omgang satser på ifølge regeringens PtX-strategi, som blev præsenteret i 2022.

Kirsten Halsnæs vurderer dog, at PtX er den dyreste del af løsningen – dyrere end CCS og meget dyrere end energibesparelser.

”Det er desværre ikke noget, der er analyseret særligt grundigt i den nye IPCC-rapport,” siger hun.

For Jens Hesselbjerg er det stærkeste budskab i synteserapporten, at de klimaforandringer, vi ser, de er menneskeskabte.

”Det er nu slået fast med syvtommerssøm. Det går hele vejen fra den globale middeltemperatur til ekstremt vejr, oversvømmelser, tørker og naturbrande,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han understreger dog, at der ikke er ret mange af de ting, der står i rapporten om Nordvesteuropa, som adskiller sig fra, hvad der allerede er rullet ud og fortalt i en dansk kontekst.

”Synteserapporten er mere generisk og fokusere i realiteten ikke på den udviklede del af verden. Meget af fokus ligger på den skævhed, der er mellem, hvor de historiske udslip kom fra ift., hvem der oplever konsekvenserne af klimaforandringerne nu og i fremtiden,” siger han.

Klimaændringerne er her allerede

Men budskaberne har stadig betydning for Danmark, mener Kirsten Halsnæs.

”Det er ret tydeligt i rapporten, at u-landene bliver særlig hårdt ramt. Men det betyder også noget for os i Danmark, hvis der bliver fødevaremangel, så det bliver vi nødt til at forholde os til,” siger hun.

Hun påpeger ligeledes, at den nye IPCC-rapport er skarpere end tidligere rapporter ift., at vi allerede ser klimaændringer nu, og at de forskellige ekstreme hændelser som tørke, oversvømmelser og hedebølger bliver mere hyppige.

”Det er værdifuldt, at klimaændringerne bliver beskrevet på en mere håndgribelig måde. Vi har haft flere klimahændelser i Danmark i de senere år med oversvømmelser, hedebølger, tørker, storme og høje temperaturrekorder. Klima er ikke længere bare noget helt teoretisk, som vi taler om i fremtiden. Det er noget, hvor vi her og nu ser en masse ændringer.”

Og fordi det mere ekstreme vejr, vi oplever, skyldes den globale opvarmning, bliver det kun værre, i takt med at temperaturen stiger, forklarer Kirsten Halsnæs.

”Hvis vi kommer over de 1,5 grader, vil de her ekstreme klimahændelser blive mere intense og hyppigere. Og der kan ske irreversible ændringer, fx at biodiversiteten begynder at være truet.”

Netop unikke og truede økosystemer er en af de ting, som reagerer på rimelig lave temperaturændringer.

”Hvis temperaturen nu kommer op og vender på 1,7 grader, og vi er heldige at få den ned på 1,5 grader igen, vil nogle økosystemer allerede være forsvundet alligevel,” siger hun.

Havet kan stige 15 meter ved dominoeffekt af smeltet is

Jens Hesselbjerg Christensen mener til gengæld, at den nye rapport glimrer ved, at usikkerhedsrummet er blevet endnu mindre i forhold til, hvad det er, der sker med klimaet, hvorvidt det er menneskeskabt, og hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden under forskellige scenarier.

IPCC’s udsagn er med andre ord blevet mere robuste. Men der er faktisk også områder, hvor forskernes indsigt stadig mangler detaljer.

”Det handler fx om de fænomener, som har meget høj effekt, hvis de indtræffer, men som formentlig har en lille sandsynlighed for at ske. Det er sådan noget som Vestantarktis, hvorfra vi får meget kraftige vandstandsstigninger, hvis de såkaldte ishylder disintegrerer,” forklarer han

Ishylder er de yderste dele af de meget store landbaserede gletsjere på Antarktis. De befinder sig i havet, hvor de er frosset fast til havbunden. Men giver de først slip, kan det føre til en dominoeffekt, hvor mange kubikkilometer is bryder op på en gang.

”Vi ved, det er sket før, vi ved, det kan ske igen, men vi ved ikke helt, hvad der skal til. Det er et eksempel på et område, hvor vi stadig mangler viden. Men denne gang er sådan nogle processer italesat helt oppe på resume for beslutningstagere-niveau. Det har de ikke været før,” siger Jens Hesselbjerg.

Han peger desuden på, at vi i år 2300 risikerer helt op til 15 meters havstigning.

”Det er en risiko, som er behæftet med ufattelig stor usikkerhed, men denne gang er det blevet løftet op til at være en del af forståelsessfæren helt oppe på beslutningstagere-niveau, hvor forhandlingerne om, hvordan vi fx overholder Paris-aftalen, finder sted. Det er samtidig et af de områder, hvor det virkelig fortsat betaler sig at lave klimaforskning og få fastlagt, hvor stor denne her risiko er,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Danmark bør holde snuden i sporet

Kirsten Halsnæs mener ligefrem, at det er et område, hvor vi generelt ved for lidt, og hvor der stadig er en opgave for klimaforskerne.

Det handler om processer, der accelererer voldsomt, og som vi ikke rigtig kan vende tilbage fra.

”Hvad sker der egentlig, når vi kommer over de 1,5 grader? Hvornår begynder der at ske nogle mere alvorlige ting, som at permafrosten smelter, gletsjerne bryder sammen, og vi begynder at få metanudslip (fra tundraen og havbunden, hvor store mængder af den potente drivhusgas metan er bundet i is, red.)?” spørger hun.

Med den store risiko for voldsomme og uoprettelige klimaændringer, som IPCC-rapporten opridser, er det passende at spørge, hvad vi så egentlig skal gøre i Danmark for at afbøde de værste konsekvenser.

”Vi skal holde snuden i sporet og gøre mere af det, vi allerede har gjort – og holde fast i og få implementeret de beslutninger, vi allerede har truffet frem mod 2030,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han påpeger, at det, rapporten spiller ud med i forhold til klimatilpasning, ikke er nyt i Danmark.

”Det, vi gør, tager jo afsæt i noget af den forskning, der ligger i de tidligere i IPCC-rapporter. Faktisk bygger meget af forskningen netop på nogle af de ting, vi har gjort fx her i Danmark gennem det sidste årti eller to.”

Klimatilpasning er en fællesbetegnelse for de løsninger, som sikrer samfundet mod effekten af et ændret klima med højere temperatur, kraftigere skybrud, større stormfloder og længere tørker.

Løsningerne er fx opførslen af diger og havnemure i kystbyer som værn mod stormfloder og anlæggelsen af nye rekreative områder, der kan fungere til opsamling af regnvand under heftig nedbør – og derefter fungere som reservoir i forbindelse med tørke.

Forsker forudser kritiske røster

Danmark er altså i front internationalt, når det gælder om beskyttelse mod fremtidens vildere vejr. Alligevel mener Jens Hesselbjerg Christensen, at vi stadig bør blive klogere på lokale detaljer om, hvordan ekstreme klimahændelser som oversvømmelser udfolder sig, så vi vælger de rigtige løsninger.

Samme pointe fremhæver Kirsten Halsnæs.

”Hvis jeg arbejdede i en kommune, ville jeg ønske at vide noget mere om de her ekstremer, fordi de fleste kommuner er af den holdning, at der skal være et vist sikringsniveau.”

Hun peger på behovet for en helhedsplanlægning i Danmark for, hvordan den samlede arealanvendelse skal være.

”Der er netop gjort meget i rapporten for at snakke om klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudslippet samlet. Det er vigtigt, at vi ikke får rejst en modsætning imellem, om vi fx skal beskytte biodiversiteten, eller om vi skal have mere vedvarende energi. De her ting går hånd i hånd.”

”Tilpasning til klimaændringer og afbødning af klimaændringer er to sider af samme sag,” istemmer Jens Hesselbjerg Christensen.

”Det er også vigtigt, at kommunernes bidrag til den grønne omstilling bliver intensiveret og koordineret,” siger han.

Men ifølge Kirsten Halsnæs kan hele den danske klimaindsats være truet af, at vi lige om lidt misser et af målene i Paris-aftalen, nemlig de 1,5 grader.

”Det kan godt blive et tveægget sværd, når verden er på vej til en højere temperatur, fordi landene ikke har meldt nok reduktioner ind. Hvorfor skal vi så herhjemme blive ved med at øge vores målsætninger og gøre en masse? Vi er jo kun et lille land. Der vil komme en debat. Men ikke at gøre noget nu betyder bare, at reduktionskravene senere bliver endnu større,” fastslår DTU-professoren.