Fastfood har vidt forskelligt klimaaftryk

Takeaway erstatter i stadigt højere grad det hjemmelavede måltid, viser en undersøgelse fra bl.a. den statslige videns- og forandringsorganisation Madkulturen i 2021.

17 pct. af gæstemåltiderne i weekenden består af takeaway, mens det i 2017 kun gjaldt 7 pct. Danskernes årlige forbrug af fastfood passerede 10 mia. kr. i 2017.

Når man køber fastfood eller takeaway, kan det være svært at se, præcist hvilke ingredienser, der er brugt. Det er derfor endnu mere udfordrende at gennemskue, hvor klimabelastende maden er.

BIO fik i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart 1.-3. september 2022 CONCITO til at beregne klimaaftryk for en række konkrete retter på folkemødet. Tallene for de 15 måltider m.m. giver et nuanceret billede af, hvor CO2-belastningen er størst.

Kød koster på klimakontoen

Det er næppe overraskende, at rødt kød er dårligt for klimaet. En burger med 180 g hakkebøf samt bacon og ost belaster således med over 6 kg CO2e, hvilket er mere end 15 gange så meget som en burger med plantebøf, hvor aftrykket er 0,4 kg CO2e.

Det behøver imidlertid ikke belaste så meget at spise retter med kød, hvis kødmængderne bare er mindre. Det viser beregningen for en fennikelsalamisandwich, der belaster 1,2 kg CO2e. Det er dog stadig er det dobbelte af en tilsvarende vegansk variant.

En kyllingesandwich er helt nede på 0,34 kg CO2e, da den indeholder 75 g kyllingesalat, der bl.a. også består af creme fraiche. Her kommer en vegansk variant kun lidt længere ned: 0,26 kg CO2e.

Wraps med bønner og grønt har også meget lave klimaaftryk på under 0,3 kg CO2e og helt ned til 0,1 kg. CO2e.

Brød udgør kun en meget lille klimabelastning.

Fisk kan også belaste klimaet en del

Fisk har et relativt højt klimaaftryk uden at være så højt som rødt kød. En portion fish and chips belaster med 2,0 kg CO2e. Her står de 150 g hvid fisk for en stor del af aftrykket.

Det høje tal i Den store klimadatabase for belastning fra fisk skyldes en helhedsbetragtning af forbruget, forklarer Michael Minter, der er programchef for Fremtidens fødevarer i CONCITO:

”På verdensplan bliver der fanget omtrent den samme mængde fisk hvert år, men efterspørgslen stiger. Det betyder, at der skal produceres flere fisk i dambrug, hvilket kræver foder, varme m.m., som påvirker klimaet.”

Kylling kan derfor ud fra en klimabetragtning overordnet være et bedre valg end fisk, selv om der kan være forskelle imellem dambrug og kyllingeproducenter.

Hvis man vil slutte måltidet med lidt sødt, kan det gøres med god samvittighed ift. klimaet. En portion klassisk æblekage har kun et aftryk på 0,1 kg CO2e. Et stykke brownie, der er beregnet ud fra en opskrift på Klimafolkemødet uden smør, koster 0,3 kg CO2 i klimaregnskabet.

Mindre animalsk forbrug gør en reel klimaforskel

Klimabelastningen kommer fra mange forskellige kilder, men det batter noget i det store perspektiv at nedbringe aftrykket fra vores fødevarer, fastslår Michael Minter fra CONCITO.

30 pct. af det globale klimaaftryk kommer fra fødevareproduktion, hvoraf mere end halvdelen stammer fra husdyrproduktion, især drøvtyggere. Det kræver store arealer til dyrkning af foder.

”Det enkelte måltid har jo ikke det store klimaaftryk, men mange bække små betyder noget i det lange løb,” siger programchefen om de mere end 1.000 måltider, vi hver indtager årligt.

”Alle sektorer skal holde for, hvis vi skal nå klimamålene. Der kan vi også selv gøre noget ved at skære i vores forbrug af kød og mejeriprodukter. Hvis vi spiser mere plantebaseret, kan vi producere flere fødevarer på mindre areal og får mulighed for at frigøre arealer til skov og anden natur,” siger han.

”Desværre er der globalt set en stigende efterspørgsel på fødevarer og også på kød. Så vi skal have vendt udviklingen, bl.a. med plantebaserede alternativer, der skal være attraktive med god smag og fornuftig pris,” understreger Michael Minter.