Debat: Er CO2-afgift på landbruget en god idé?

I sommeren 2022 aftalte et bredt flertal i Folketinget en CO2-afgift på 750 kr. for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem.

Dengang var landbruget ikke omfattet af aftalen. Det blev der lavet om på, da den nye SMV-regering præsenterede deres regeringsgrundlag.

Her fremgår det, at også landbruget skal pålægges en CO2-afgift. Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når ‘Ekspertgruppen for en Grøn skattereform’ fremlægger deres konklusioner i en rapport, der udkommer senere i år.

750 kr. er dog ikke en høj nok afgift, hvis Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, som der står i klimaloven.

Ifølge nye beregninger fra Det Økonomiske Råds vismænd skal industrien og herunder også landbruget betale en afgift på 1.100 kr. for hvert ton CO2, der udledes, hvis klimamålet skal indfries.

Kom til DM BIO DEBAT 18. april: Nye tiders landbrug og CO2-afgift på vej

Frygt for, at produktionen flytter væk

Kritikere af en CO2-afgift på landbruget frygter, at for skrappe klimakrav til landmændene vil give en højere lækagerate i udlandet.

Lækageraten dækker populært sagt over, hvor stor en del af den reducerede udledning i Danmark der vil blive udledt i udlandet, fordi produktionen flytter til steder med mere gunstige økonomiske vilkår.

Den frygt skyder Det Økonomiske Råd med Lars Gårn Hansen i spidsen ned i deres seneste beregninger. Her sænker de lækageraten i kvotesektoren – altså produktionen, der er underlagt EU’s CO2-kvotesystem – fra 75 pct. til ca. 35 pct. for landbruget.

Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, mener, at en CO2-afgift baseret på Det Økonomiske Råds beregninger bygger på usikre og tvivlsomme antagelser – og i værste fald kan ende med at spænde ben for de nødvendige løsninger for den grønne omstilling i landbruget.

DM BIO har sat de to i stævne for at udveksle standpunkter og faglige data.

Det samfundsøkonomisk billigste

Lars Gårn Hansen, I foreslår at indføre en CO2-afgift på 1.100 kr. for landbruget. Hvorfor?

”Vores seneste beregninger viser, at den billigste måde at nå i mål med landbrugets CO2-reduktioner rent samfundsøkonomisk er at indføre en afgift på 1.100 kr. pr. udledt ton CO2.

Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at landbruget ikke skal betale en højere CO2-afgift end resten af industrien herhjemme.”

”Vi foreslår, at den eksisterende CO2-afgift for industrien i Danmark hæves fra de 750 kr. pr. udledt ton CO2, som de allerede er blevet pålagt af politikerne, til 1.100 kr.”

Jeres beregninger viser, at lækageeffekten for landbrugets udledninger vil ligge på ca. 35 pct. med indførelsen af den foreslåede CO2-afgift. Hvordan er I nået frem til den konklusion?

”Lækageeffekten beregnes ved at kombinere DØRS (De Økonomiske Råd) GrønREFORM, der er en miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi, med beregninger fra den globale handelsmodel GTAP-E.”

”Dette giver os mulighed for at belyse konsekvenserne af landbrugets drivhusgasudledninger i omverdenen ud fra nogle konkrete forudsætninger om omverdenens klimapolitik.”

”Basalt set kobler vi altså vores danske miljø- og klimaøkonomiske model med den globale handelsmodel, når CO2-afgiftens afledte CO2-lækage skal fastslås. Og her lander vi på ca. 35 pct.”

Usikre og tvivlsomme antagelser

Jørgen E. Olesen, du mener, at der er forudsætninger i Det Økonomiske Råds beregninger af lækage, som bygger på usikre og tvivlsomme antagelser. Kan du uddybe den kritik?

”Det Økonomiske Råds lækageberegninger hviler på en antagelse om, at det er muligt at spå om, hvordan landbruget bliver reguleret i fremtiden, og det mener jeg ikke er muligt.”

”Særligt ikke i en tid, hvor vi oplever så store forandringer, og hvor mange lande stadig er i tænkeboks ift., hvordan de skal håndtere klimapolitikken,” pointerer professoren, og Lars Gårn Hansen svarer:

”Jeg medgiver, at der er en del usikkerheder forbundet med vores beregninger. Vi har blandt andet forudsat, at EU’s lande er de eneste i verden, som fører en klimapolitik, der forpligter hvert land til at nedbringe sine udledninger."

"Men sådan er virkeligheden jo ikke. Der er jo også lande uden for EU, som fører bindende klimapolitik. Men det er svært at gennemskue, og derfor har vi ikke taget dem med i vores beregninger, hvorved vi kommer til at overvurdere lækagen fra landbruget.”

Jørgen E. Olesen tilføjer:

”Jeg tror, at lækagen for landbrugets CO2-udledning som følge af en CO2-afgift bliver større end det, I har regnet jer frem til.”

”Hvis vi nu ender med at nedlægge kvægbruget i Danmark, fordi der ikke er økonomi til at drive det pga. høje CO2-afgifter, så vil produktionen helt sikkert rykke til udlandet. Her er CO2-udledningen i landbruget typisk større, og det vil i sig selv give en høj lækageeffekt.”

”Den vil forstærkes, hvis det høje videns- og innovationsniveau for dansk landbrug ikke udnyttes til at drive den grønne omstilling i Danmark og globalt.”

Det grundlæggende er den grønne omstilling

Jørgen E. Olesen forklarer, at det grundlæggende handler om, hvordan vi får skabt den nødvendige grønne omstilling i landbruget. Og det kræver efter hans mening først og fremmest, at nogen går foran med teknologiudviklingen.

”Det kan CO2-afgifter godt hjælpe med at fremme, men det kræver, at de bliver implementeret på en klog måde. Og den kloge måde er næppe i første omgang at flytte udledningerne til Polen fx, hvor der går meget længere tid, før nogen tager fat på at nedbringe dem.”

Lars Gårn Hansen melder sig enig og fortsætter:

”Vi mener helt klart også, at en CO2-afgift skal bruges som incitament til at få landmændene herhjemme til at efterspørge teknologiske løsninger til en grønne omstilling af landbruget.”

”I bund og grund kunne man jo lade være med at genere landbruget og i stedet give tilskud til nogle teknologier. Men hvis man gerne vil have teknologier, som har mulighed for at kunne sprede sig ud i verden, så er det vigtigt, at løsningerne også er omkostningseffektive.”

”Vi skal altså fremme et marked, hvor det ikke er dyre teknologier, som er blevet udbredt gennem høje tilskud, der dominerer. I stedet skal vi lade markedskræfterne råde, så det er de virksomheder, som kan skabe teknologier til få penge, der kan reducere CO2-udledningen i landbruget, som sejrer.”

Jørgen E. Olesen melder sig fuldstændig enig:

”Vi nærmer os jo mere og mere hinanden her.”

Vil afgiften flytte markeds­andele?

Et andet vigtigt element er ifølge Lars Gårn Hansen, at en CO2-afgift efter De Økonomiske Vismænds beregninger vil flytte markedsandelen væk fra varer, hvor det er svært at reducere CO2-udledningen, til varer, hvor udledningen lettere kan mindskes.

”En CO2-afgift vil med andre ord sænke forbrugernes efterspørgsel på fx okse- og svinekød, fordi disse varer simpelthen bliver dyrere – og fordi forbrugerne i stigende grad generelt søger mod grønnere alternativer.”

”Men, Lars, den forbrugeradfærd kommer jo ikke til at ske med etableringen af en CO2-afgift,” bryder Jørgen E. Olesen ind og fortsætter:

”Dansk landbrug er eksportdrevet og dermed også afhængigt af, hvad vi foretager os på eksportmarkedet – og hvordan forbrugere reagerer i udlandet, hvis der kommer en prisstigning på danskproducerede fødevarer grundet en CO2-afgift.”

”Vil forbrugerne uden for vores grænser så holde op med at købe danske varer og i stedet købe fødevarer produceret af nationer med en højere CO2-udledning i landbrugsproduktionen? Det frygter jeg,” siger Aarhus-professoren, og den økonomiske vismand svarer:

”Ifølge vores beregninger vil en CO2-afgift øge forbrugernes incitament til at fravælge de virksomheder, som har svært ved at gøre noget ved deres CO2-udledninger – og dermed fremme køb af mere klimavenlige varer.”

”Men sådan forholder det sig jo ikke i virkelighedens verden,” bryder Jørgen E. Olesen ind.

”Jo, det gør det, for vores model afspejler den virkelige adfærd, vi ser på markederne. Hvis du kender til nogle studier om forbrugeradfærd eller producentadfærd, som er bedre end dem, vi har lagt til grund for vores beregninger, så er du velkommen til at vise mig dem, men dem har vi endnu ikke set,” svarer Lars Gårn Hansen.

”Men det er jo ikke sådan, at vi har sat grænsebomme op for fødevarer. Der er jo fuld konkurrence på fødevarer – også herhjemme ift. importerede produkter. Og jeg kan altså ikke se, hvordan en højere produktionspris på fødevarer som følge af en CO2-afgift vil føre til et lavere forbrug af oksekød og svinekød,” replicerer Jørgen E. Olesen.

”Men det er altså, hvad studierne af forbruger- og producentadfærd viser,” svarer Lars Gårn Hansen.

Tilskyndelse til nye teknologier

Jørgen E. Olesen, hvad ser du så som løsningen på at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, uden at det får en afledt lækageeffekt?

”For det første bør CO2-afgiften komme med et højt bundfradrag. Det vil tilskynde landmændene til at investere i klimateknologier, samtidig med at de stadig kan få bedriften til at køre rundt, indtil de nødvendige teknologier er på plads til den grønne omstilling.”

”Mange af teknologierne er jo allerede udviklet. Udfordringen er at få priserne på dem ned, så de kan udbredes til landbruget i stor stil.”

”Når vi først får opskaleret teknologier, som fx kan reducere metanudslippet fra køerne med op til 40 pct. og mindske metanudslippet fra lagring af husdyrgødning, og får gjort disse teknologier konkurrencedygtige, så falder prisen også på dem,” spår Jørgen E. Olesen og uddyber:

”CO2-afgifter kan godt hjælpe med at sætte skub i teknologiudviklingen, men det kræver, at vi griber det helt rigtigt an.”

Incitamenter til ændret produktion

Det er ikke De Økonomiske Vismænds anbefaling at give et stort bundfradrag med CO2-afgiftsordningen.

”Hvis vi følger den model, så bliver de CO2-tunge fødevarer ikke dyrere, og så driver vi ikke forbrugerne i armene på grønnere alternativer,” forklarer Lars Gårn Hansen og fortsætter:

”I stedet skal vi sørge for, at afgifterne giver landmændene incitament til at ændre deres produktion til at blive mindre CO2-udledende ved simpelthen at gøre det dyrere at lade være.”

”Men jeg er enig i, at en lang indfasningstid er en rigtig god idé. Erhvervet skal have tid til at tilpasse sig. Men det skal være lang tid med sikkerhed for, at der kommer en afgift.”

”Indtil videre er der ikke sket noget ift. CO2-afgift på landbruget. Man har bare udskudt problemet. Så tiden frem mod 2030, hvor landmændene skal omstille sig, er blevet kortere,” slutter han, og Jørgen E. Olesen tilføjer:

”Problemet er bare, at nogle af de her teknologier, som skal drive landbruget i en grønnere retning, måske kræver årtier for at blive ordentligt implementeret. Og hvis vi slår det gamle landbrug i stykker, inden det ’nye’ er på plads, så træder vi altså ud på gyngende grund.”

Bølgerne går højt i den offentlige debat, når emnet er landbrug og en kommende CO2-afgift.

Hvordan får vi mere grøn protein på de danske marker? Vil produktionen rykke til udlandet, hvis CO2-afgiften indføres?

Hør fire eksperters bud på barrierer og potentialer for 'nye tiders landbrug' - i panelet er bl.a. Jørgen E. Olesen.

Kom til DM BIO DEBAT den 18. april kl. 17-19 i Aarhus