Biokul er en ’dark horse’ i klimadebatten og forbedrer landbrugsjorden
Der er et stort potentiale i at bruge biochar som jordforbedrende middel på de grovsandede, jyske jorder. © Bert Wiklund
Biochar – eller biokul – er gået i glemmebogen de seneste år. Men måske skal vi igen sætte fokus på biochar tilført landbrugsjord. Det kan både forbedre landbrugsjorder og lagre store mængder CO2, lyder det fra flere eksperter.
Landbruget sidder bogstaveligt talt på, hvad der kan blive en måde at lagre enorme mængder CO2. I mulden under afgrøderne er der potentiale til at lagre CO2 med biochar – biokul, forkullede planterester. Man tilfører jorden biochar, der fungerer som jordforbedrende middel, så jorden holder bedre på vand og næring og derudover lagrer CO2.
Der kan i teorien lagres så meget, at biochar kunne kompensere for alle landbrugets CO2-udledninger. Teknikken baserer sig på teknologi, vi allerede kender og kunne implementeres hurtigt.
For ti år siden var DONG, nu Ørsted, involveret og flere forskere arbejdede med emnet. Men nu ligner biochar en 'dark horse' i klimadebatten.
I Henrik Stiesdahls artikel er beskrevet, hvordan biochar fungerer. Ifølge hans beregninger kan halmen, der i dag går til energiproduktion, omdannes til biochar og vil årligt kunne lagre 5,8 mio. ton CO2.
Det store klimapotentiale er Mathias Neumann Andersen, professor MSO ved Institut for Agroøkologi, AU, enig i, men han anslår, at det teoretiske potentiale kunne være helt op mod 15 mio. ton CO2, hvis alt halmen i Danmark fra et år blevet omdannet til biochar.
”Det er blot et tænkt eksempel, men det illustrerer meget godt, at biochar har et stort potentiale til at lagre meget store mængder CO2. Og det er interessant, fordi vi i samfundet lige nu har meget opmærksomhed på forskellige måder at lagre CO2 på”, forklarer han.
Stort klimapotentiale, men praktiske udfordringer
Også Veronika Hansen, der er adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU og har gennemført en ph.d. om netop kulstoflagring i landbrugsjord med biochar, ser store teoretiske potentialer.
”Der er ingen tvivl om, at biochar har et kæmpe klimapotentiale, men det er ikke noget, som landmændene nødvendigvis vinder meget ved. Det er jo ikke gratis at bringe biochar ud, og så skulle der også helst være andre grunde til at gøre det end kulstoflagring, for ellers er incitamentet for landmændene ikke stort nok”, siger hun.
Biochar kan virke som jordforbedrende middel, men hvis man skal opnå en god effekt, skal det i visse tilfælde relativt dybt ned i jorden – og det kan være en udfordring.
”Jeg er betænkelig ved udbringningen af det på grovsandede jorder, for det skal gerne ned i 30 til 100 cm og blandes godt med underjorden for at få den jordforbedrende effekt. Og til at gøre det, skal man have store specialmaskiner, som jeg ikke er sikker på, vi har i Danmark”, forklarer hun.
Udfordringer med udbringningerne er Carsten Tilbæk Petersen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, enig i, men han ser det ikke som et større problem.
”Hvis teknikken skulle udrulles i større omfang, så vil det være nødvendigt at udvikle nye maskiner, der kan 'løfte' jorden, inkorporere biochar og lægge overjord tilbage – alt sammen i en arbejdsgang, men det betragter jeg som værende realistisk på sandede jorder, hvor biochar er mest relevant”, mener han.
Forbedring af jordens vandholdende evne
Når først biocharen er nede, så kan det være et effektivt jordforbedringsmiddel, men …
”Biochar vil kun have en begrænset, gavnlig effekt på de allerede frugtbare lerjorder, men kigger vi på de grovsandede jorder er effekten markant bedre. Resultaterne her viser en forbedret vandholdeevne, rodudvikling og dermed også udbyttepotentiale”, fortæller Veronika Hansen.
Biochar kunne i teorien kompensere for alle landbrugets CO2-udledninger.
Hun påpeger, at effekten vil afhænge af, hvad biochar er produceret af og under hvilken proces. Fx kan biochar af halm erstatte bl.a. kaligødning eller kalk pga. høj pH værdi.
Også Carsten Tilbæk Petersen ser et stort potentiale i at bruge biochar som jordforbedrende middel på de grovsandede, jyske jorder.
”Her er biochar et vidundermiddel ift. jordens evne til at holde på vand og næring. Og de jorder udgør ca. 24 pct. af al klassificeret jord i Danmark”, fortæller han.
Disse jorder er ikke de bedste i Danmark, fordi de har ringe evne til at holde på vand og næringsstoffer, og fordi de ikke tillader stor roddybde. Derfor er det mest græs og evt. vårbyg, der dyrkes her.
”Men hvis vi gik ind og forbedrede jorderne, så ville de skulle vandes mindre, og man kunne måske dyrke vinterhvede og andre mere profitable afgrøder”, mener Carsten Tilbæk Petersen.
Han fortæller, at der normalt tales meget om jordens humusindhold, og at det kan forbedre jordens evne til at lede rødder i dybden samt til at holde på regnvandet. Men hvis man tilfører biochar, er effekten på den vandholdende evne ca. dobbelt så stor som effekten af humus.
Biochar kan gøre underværker i troperne
Mens biochar kan forbedre vandholdeevnen, så tyder det ikke nødvendigvis på, at der er potentiale til at øge udbytter væsentligt under danske forhold.
”Men i troperne forholder det sig anderledes”, påpeger Mathias Neumann Andersen, som har gennemført forsøg i Ghana.
”På sure jorder kan biochar gøre underværker. Vi har i forsøg fundet, at det fordoblede udbytterne”, fortæller han og påpeger, at det selvfølgelig er helt andre jorder og en anden kontekst end Danmark, men at det viser, at der er store globale perspektiver.
”Det skal understreges, at udbytterne på disse sure jorder i Ghana er lave, fordi de ikke har mulighed for at kalke. Her kan biochar gøre det ud for at kalke, som det også kan i Danmark. Derudover vil det være oplagt specielt på sandjordene at klarlægge andre mulige fordele fx på rodvækst, kvælstofudvaskning og lattergas-emissioner”, forklarer Mathias Neumann Andersen.
Biochar og bedre brug af ressourcerne
Et andet aspekt er, at biochar er en måde at recirkulere ressourcestrømme fra samfundet.
”Der har været meget fokus på biochar af halm, men det kan fremstilles af mange organiske affaldsstrømme, og hvis man sammensætter det af forskellige organiske materialer, kan det blive en måde at tilføre jorden forskellige mineraler fra forskellige reststrømme”, forklarer Veronika Hansen.
Hun mener derfor, at det kan understøtte cirkulær økonomi. Men det er også vigtigt for hende at understrege, at biochar skal tænkes ind i en helhedsorienteret kontekst.
”Vi skal ikke glemme, at landbrugsjorderne også har godt af at få nedmuldet halm. Halmnedmuldning bidrager nemlig til at øge jordfrugtbarheden ved at forbedre vand og næringsstofretention og aggregatdannelse. Nedbrydning af halmen i jorden er dog ikke altid effektiv i forhold til kulstoflagring, da det meste af kulstof i halmen omsættes af mikroorganismer i jorden til CO2."
"Halmen bidrager altså til mikrobielt aktivitet, hvorimod biochar vil tilføre jorden meget stabilt kulstof. Så derfor ser jeg helst, at vi tænker biochar sammen med almindelig halmnedmuldning for at opnå stabil og balanceret jordstruktur”, mener hun.
En fordel at skræddersy løsninger med biochar
Også Carsten Tilbæk Petersen er optaget af biochars forskellige kvaliteter og mener, at der er stort potentiale i at optimere metoder og processer.
”Vi ville kunne skræddersy forskellige typer af biochar med lige netop de egenskaber og indholdsstoffer, som bestemte jorder har brug for”, siger han.
Alle tre forskere mener, at biochar fortjener mere opmærksomhed i debatten – men økonomien er et springende punkt.
”Da biochar var på alles læber i 2010, og Ørsted arbejdede med det som biprodukt ved energiproduktion, troede vi, at det ville kunne betale sig, fordi olien skulle blive dyrere. Det skete ikke, og projekterne stoppede."
"I dag står vi imidlertid i en ny situation, hvor klimakrisen presser os til at finde nye løsninger. Så i lyset af det, bør vi genoptage debatten om biocharens potentiale”, siger Carsten Tilbæk Petersen.
Artiklen blev udgivet på JA Aktuelt i 2020 og er opdateret af kilderne inden genudgivelse.