Både borgere og virksomheder er vigtige brikker i klimaindsatsen
Ifølge klimachef Henrik D. Müller har coronapandemien bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at lave succesfuld folkeoplysning til borgerne. Og den strategi kunne man jo med fordel godt overføre til klimaindsatsen, pointerer han. © Aidin Esmeali
I Aarhus Kommune har man succes med at reducere CO2-belastningen ved bl.a. at få borgerne til at ændre vaner og fremhæve erhvervslivets smarte, grønne løsninger.
Projektet ’Vanebrud for klimaet’ er et godt eksempel på, hvordan Aarhus Kommune rækker ud i lokalsamfundet og aktiverer de enkelte borgere i klimaindsatsen.
’Vanebrud for klimaet’ er et samarbejde mellem Aarhus kommune og det kreative foretagende ’Vanebrudspalæet’ om udviklingen af et digitalt værktøj, der skal gøre det mere overskueligt og tilgængeligt for privatpersoner at lave små, men markante CO2-reducerende vanebrud.
Værktøjet er lavet af et team af klima- og it-eksperter, og konceptet blev testet af på 20 familier i sommeren 2021. Formålet var at få de medvirkende til at diskutere, hvordan de enkeltvis og i fællesskab kunne bryde deres dårlige klimavaner.
Og værktøjet virker tilsyneladende. I hvert fald meldte flere af familierne tilbage, at de var lykkedes med at reducere deres CO2-aftryk ved at bryde en eller flere dårlige vaner.
Aarhus Kommune håber at lancere modellen for alle borgerne i Aarhus i den nærmeste fremtid – og på sigt også give andre kommuner mulighed for at prøve værktøjet af.
Klar anerkendelse af forandringer
Grønne løsninger blev også diskuteret flittigt under Aarhus Kommunes årskonference, der blev afholdt i december 2021 i Aarhus Congress Center.
Konferencen havde deltagelse af medarbejdere fra kommunen, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vigtige beslutningstagere, som gjorde status på indsatsen med klimaarbejdet.
Konferencen bestod dog ikke kun af debatter og oplæg. Der blev også tid til at hylde dem, der gik foran i 2021 og viste vejen mod en grønnere fremtid.
Det blev der gjort med den såkaldte ’Spirepris’, der er blevet uddelt seks gange i alt. Spireprisen er skabt af Aarhus Kommune og uddeles til organisationer, foreninger, ildsjæle, iværksættere eller fællesskaber, der satser på den grønne omstilling gennem klimavenlige produkter og grønne initiativer.
Vinderen af Spireprisen udvælges på baggrund af innovationsgrad, forretningspotentiale, samskabelse, formidlingseffekt og klimaeffekt. Ud over anerkendelsen modtager vinderen 10.000 kr.
Dette års vinder af Spireprisen var virksomheden ’Organic Fuel Technology’, der i et par år har specialiseret sig i at omdanne affald til cirkulære bioprodukter. Det betyder, at slam fra et rensningsanlæg kan blive omdannet til olie, gas og kul og få nye funktioner – fx i skibsindustrien.
”Spireprisen er en måde at anerkende de virksomheder og enkeltpersoner, som går forrest i den grønne omstilling i vores kommune. Forhåbentligt kan prisen også anspore andre til at følge trop,” siger Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune.
Vi skal have ændret ikke blot virksomhedernes, men den enkelte borgers levevis, hvis klimakampen for alvor skal slå rod i samfundet. Derfor arbejder vi i Aarhus Kommune også bredt med folkeoplysning.
Mange små brikker for at løse problemerne
Det kan lyde som småtterier at hylde små virksomheder for deres klimaindsats eller at få familier til at bryde med et par dårlige klimavaner.
Men hvis det store klimapuslespil nogensinde skal gå op, er man nødt til også at have de små brikker for øje, slår Henrik D. H. Müller fast.
”Vi skal have ændret ikke blot virksomhedernes, men den enkelte borgers levevis, hvis klimakampen for alvor skal slå rod i samfundet. Derfor arbejder vi i Aarhus Kommune også bredt med folkeoplysning. Gennem kampagner og nye digitale værktøjer forsøger vi at hjælpe holdningsændringen på vej,” forklarer han.
Christiansborg overser lokale kræfter
Politikerne på Christiansborg burde tage ved lære af kommunens indsats for aktivt at klæde byens borgere på til klimakamp, mener Henrik D. H. Müller.
”Coronapandemien har jo bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at lave succesfuld folkeoplysning til borgerne om samfundet, og den strategi kunne man jo med fordel godt overføre til klimaindsatsen.”
”Lav fx nogle fælles informationsmaterialer til landets biblioteker om, hvordan man lever mere klimavenligt. Og hvis vi alle skal lære at spise mere plantebaseret, så undervis børnene om det i folkeskolen. Så kan ungerne tage den viden med hjem og inspirere deres forældre til at ændre kostvaner,” siger Henrik D. H. Müller.
Læs også: Klimakrisen er en global udfordring, der skal løses lokalt