Alexander Holm om klima- og biodiversitetskrisen: “Det handler ikke om, hvad vi skal gøre – men hvad vi skal stoppe med at gøre”

“Klimaforandringer - det er det største svindelnummer, verden nogensinde har været udsat for.“

Sådan sagde USA’s præsident under et FN-møde i New York i september i år, hvor han også roste fossile brændsler og hånede grønne teknologier.

“CO₂-aftryk er et bedrag opfundet af folk med onde hensigter. Vedvarende energi er en joke, der hverken virker eller kan betale sig,“ sagde han. 

Og USA’s præsident står ikke alene med sin klimaskepsis. 

I forretnings- og finansverdenen har nogle af verdens største virksomheder droppet deres klimamål og meldt sig ud af klimanetværk.

Samtidig vokser klimakritiske bevægelser frem i EU og Storbritannien med løfter om at stoppe “klimahysteriet” og forpurre “elitens klimaplaner.“

Men klima- og biodiversitetskrisen forsvinder ikke ved at lukke øjnene for dem. Tværtimod. 

“Det svarer lidt til at prøve at ignorere sig ud af en svær omgang syfilis. Det forsvinder det jo ikke af. Det bliver bare værre,“ siger Alexander Holm.

Danmark har røven i klaskehøjde

Den prisvindende biolog, naturformidler, debattør og vært bag podcasten 'Den Dyriske Time' og Radio 4-programmet 'Det billige skidt' med Sebastian Klein er både provokerende, morsom og indigneret, når han taler om klima- og biodiversitetskrisen. 

Men bag de skarpe one liners gemmer sig en oprigtig bekymring for fremtiden.

“Havvandsstigninger og stormfloder er allerede en realitet, og i Danmark, der består af mere end 8.000 kilometer kysstrækning, har vi røven så meget i klaskehøjde, som man overhovedet kan have,“ siger han. 

DM Bio har talt med Alexander Holm for at blive klogere på, hvad der sker med klima- og biodiversitetsdagsordenen i en vestlig verden, som tilsyneladende har mistet interesse for den. 

Hvordan tackler man klima- og biodiversitetskrisen i en tid, hvor oprustning og krig i løber med meget af den politiske opmærksomhed – og en stor del af pengene?

Det er jo ikke umuligt at bruge penge på flere forskellige ting samtidig. Vi lukker jo heller ikke sygehusene eller skolerne ned, bare fordi der er krig i Europa. 

Klimakrisen er den største krise i menneskehedens historie, og den forsvinder altså ikke ved, at vi lukker øjnene for den. Vi har lavet en kæmpe omgang rod, som er svært og dyrt at ryde op igen. Men vi har ikke rigtig noget valg. 

Først og fremmest skal vi have fjernet misforståelsen om, at den grønne omstilling er meget dyr. Det er den ikke – i hvert fald ikke, hvis vi tackler udfordringerne klogt. 

I dag betaler vi globalt set 6.500 mia. dollars i subsidier til den fossile brændstofsektor hvert eneste år. Det er omkring syv gange så mange penge, som går til naturbeskyttelse. 

I Danmark giver vi statsstøtte til bundtrawling og indirekte støtte til afbrænding af træ. Hvis vi holdt op med det, ville vi både spare penge og samtidig fremme den grønne omstilling.

Men hvorfor gør magthaverne så ikke det i højere grad?

Fordi rigtig mange af dem har en stor økonomisk interesse i at opretholde en dagsorden, der fremmer brugen af fossile brændstoffer. 

Organisationer som Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt landbrug, Danmarks Fiskeriforening og Dansk Skovforening har enorm magt i det her land, og de har en klar interesse i bl.a. at fastholde bundtrawl, svineproduktion og skovdrift.

Hvordan får vi tippet den magtbalance, så den ryger over i hænderne på nogen, der i højere grad vil fremme den grønne dagsorden?

Det er jo det store spørgsmål: Hvordan får man et repræsentativt demokrati til rent faktisk at blive et repræsentativt demokrati? 

For det første mener jeg, at vi skal have et lobbyregister. Når politikere mødes med lobbyister, skal vi vide, hvem de ses med, og hvad de snakker om. 

For det andet skal vi have større transparens ind i partistøtten.

I dag skal du indberette politiske bidrag på over 22.000 kr. Men du er ikke forpligtet til at fortælle, hvad det præcise beløb er på. Det kan jo være alt fra 23.000 kr. til 10 mio. kr.

Som vælgere aner vi det ikke, og det er et problem. Politikerne er folkevalgte, og jeg mener, at vi som borgere har krav på at vide, hvor stort et prisskilt de render rundt med.

Hvordan sikrer vi, at klima- og biodiversitetskrisen forbliver på dagsordenen i disse usikre tider? Hvilken forskel kan DM Bios medlemmer fx gøre?

Kriserne bliver kun værre, så vi behøver ikke gøre noget for at holde dem på dagsordenen. Vi skal nok lægge mærke til dem. Det gennemsnitlige punkt i Danmark ligger 34 meter over havets overflade. Tro mig, vi kommer til at mærke de her klimaforandringer.

Almindelige danskere, der befinder sig i erhverv, som har noget at gøre med natur eller klima, har typisk ikke selv særlig meget magt.

Dermed ikke sagt, at man som borger er magtesløs. Kommunalvalget venter lige rundt om hjørnet, og til næste år skal der være Folketingsvalg. Og her kan man jo stemme grønt og derved præge den politiske dagsorden.

Derudover kan man jo donere nogle penge til organisationer, der beskæftiger sig med naturbeskyttelse. Hvis du har råd til nogle nye sko, kan du også godt købe lidt regnskov.

Hvad skal vi i din optik gøre for at få løst klima- og biodiversitetskrisen – hvis det da overhovedet er muligt?

Vi snakker alt for meget om alt det, vi skal gøre. Jeg er langt mere optaget af alt det, vi skal stoppe med at gøre: 

Stop med med at forvandle hele verden til én stor fodermark til dyr, som ender i køledisken.  Koteletter ad libitum og en flæskesteg, der er billigere end en agurk, er virkelig dårligt for både klimaet og biodiversiteten. 

Stop med at fæld regnskoven for at gøre plads til sojaproduktion, der smadrer biodiversiteten og udleder drivhusgasser til atmosfæren. 

Stop med at pløj verdens kontinentalsokler med bundtrawling. Det er nogle af de mest biodiversitetsrige områder på hele planeten, som vi smadrer med undersøiske mejetærskere.

Stop med at hælde penge i den fossile brændstofsektor. Vi elsker princippet om, at “forureneren betaler”, men vi lever overhovedet ikke op til det princip, og derfor er kul og gasproduktionen stadig så enorm. 

Vi italesætter ofte alle de ting, som vi godt ved er dårlige for klimaet og biodiversiteten, som noget, vi ikke kan undvære. 

Men verden går altså ikke under, hvis vi producerer mindre oksekød eller fælder færre træer. Den går tværtimod under, hvis vi fortsætter ned af det samme spor.