Lokale fortællinger kan forme fremtidens landskab

Det er en bunden opgave, at landskaber i Danmark skal omlægges for bl.a. at reducere klimabelastningen, forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten. Det kan samtidig opfylde andre ønsker om fx flere friluftsoplevelser. 

I en sådan proces er kommuner og styrelser dygtige til at danne et overblik over landskabernes fysiske forhold lokalt gennem kort, data og analyser. 

Men det kan give mere tilfredsstillende resultater, hvis også sociale, kulturelle og historiske aspekter inkluderes i processen og lokale aktører engageres. 

Dette ræsonnement førte til, at indsamling af lokale fortællinger indgår i et igangværende forskningsprojekt på KU.  

Projektet har titlen ’Lokale Landvindinger’, og det handler om samskabelse af landskaber og landskabers udvikling gennem naturprocesser og menneskelige handlinger. 

”Det er ofte en meget bred vifte af holdninger, værdier, livshistorier og lokalhistorier, der ligger indlejret i vores landskaber,” siger Inge-Merete Hougaard, som er postdoc på Institut for Antropologi på KU.

Hendes speciale er politisk økologi og ressourcerettigheder. Hun er initiativtager til projektet sammen med tre kolleger. De har koblet sig på indsatser i de tre kommuner Viborg, Randers og Mariagerfjord sammen med Naturstyrelsen. 

Blandt landskaberne er Nørreådalen, der løber som et grønt bånd mellem Viborg og Randers.

Mange stemmer med forskellige tilgange 

”Fortællingerne kan forhåbentlig give en større forståelse for, at der er mange stemmer i et landskab med forskellige tilgange og interesser. Idéen er at bringe alle i spil,” siger Inge-Merete Hougaard. 

”Når man fortæller noget om landskabet, er man også med til at forme det. De fleste er engageret i deres lokalsamfund og går op i at bidrage til at gøre noget godt,” understreger hun. 

Som eksempler på fortællinger nævner hun, at en landmand fremhæver, at hans farfar drænede engene, men nu skal drænene måske sløjfes.  

Borgere efterlyser ruter af stier i naturen. En familie støder på trædesten fra stenalderen på en mark. Jægere vil gerne dyrke deres hobby uforstyrret.  

Samlet og plejet natur

Anlæggelse af stier i Nørreådalen begynder i efteråret, og det samme gælder lukningen af dræn og grøfter, når den sidste jordfordeling er gennemført, og alle tilladelser er givet. Det fortæller Martin Nissen Nørgård, chefkonsulent i Naturstyrelsen Himmerland. Der bliver flere steder kun tale om trampestier, da det er følsom natur.

Forude venter lignende projekter i andre dele af Nørreådalen.

”Vi vil gerne højne naturindholdet i ådalen ved at skabe sammenhæng, bidrage til øget rekreativ udnyttelse og til at fjerne næringsstoffer, der ellers vil blive ledt ud i Randers Fjord. Vi vil gerne sælge engene som store samlede naturplejeområder,” siger Martin Nissen Nørgård.

Viborg Kommunes primære mål med landskabsomdannelsen har været at skabe en vision, som svarer til fremtidens prioriteringer. Det har også været et væsentligt mål at få vandforhold i ådalen, der imødekommer krav til miljø, klima og natur.

”Det skulle være nemmere at etablere vådområder gennem primært at sløjfe landbrug på lavtliggende arealer,” siger Jørgen Jørgensen, projektleder i Natur og Vand i Viborg Kommune. 

Forude venter den kommunale opgave med at tilrettelægge naturpleje. Et centralt element i naturplejen bliver afgræsning.  

Hensigten er at gøre græsning med kvæg mere fleksibel – og dermed mere attraktiv for dyreholdere – på sammenhængende arealer, som kombinerer lavbundsjorder med højtliggende jorder. 

Inspiration til andre

De tre jyske kommuner vil videreføre samarbejdet om fremtidens arealanvendelse i Nørreådalen i et landskabsråd med de relevante interessenter og Naturstyrelsen. Her skal også indgå nye elementer som fx udbygning af vedvarende energi på land.

Inge-Merete Hougaard betragter visionen i landskabsstrategien som en fælles fortælling om fremtidens landskab. Visionen favner politik, forvaltning, værdier og holdninger, og den inkorporerer lokale fortællinger.

”Jeg tror, at det gør et eller andet ved den lokale stolthed i forhold til Nørreådalen, hvor alle viser, at de gerne vil noget med området, og udvikler det i fællesskab,” siger Inge-Merete Hougaard.

Nogle af de lokale fortællinger i tekst, lydklip og på video er samlet på websitet ’Lyt til Landskabet’, og hun håber, at fortællingerne kan inspirere andre med lignende landskabsomdannelse.  

Desuden er der ved at blive udarbejdet en skriftlig manual til at bruge lokale fortællinger systematisk i den slags processer.