Sådan forvandler vi Danmarks arealer fra kampzone til mulighedernes land

Helga Grønnegaard er projektchef for strategisk udvikling hos rådgivningsvirksomheden Urland. Hun arbejder for at forvandle Danmarks arealer fra en kampplads til et frirum for nytænkning og pragmatiske landskabsløsninger baseret på et bredt samarbejde. Foto: Thomas Dahl.

Af Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

Pragmatiske landskabsløsninger med stor sammenhængskraft, der bygger bro mellem forskellige fagligheder og ressortområder vil fremtidssikre anvendelsen af Danmarks arealer. Det mener Helga Grønnegaard, projektchef for strategisk udvikling, Urland.

Der er næsten ikke grænser for, hvad vi ønsker at bruge arealerne til i vores lille land.  

Klimakrisen skriger på mere vedvarende energi i form af flere vindmøller og solcelleanlæg.  

Den pressede biodiversitet har brug for mere urørt skov og lysåbne landskaber for at trives.  

Samtidig skal der produceres flere fødevarer, bygges flere boliger, vejnettet skal udvides, og friluftslivet skal have lov til at blomstre i lokalsamfundene.  

Men puslespillet går ikke op.

Alle Danmarks arealer er allerede taget i brug, og landet bliver ikke større. Det bliver snarere mindre på grund af klimaforandringerne. 

hvad gør vi? Hvordan får vi brikkerne til at passe bedre sammen, så Danmarks landkort går op og samtidig indfrier alle de ønsker, vi har for vores arealer?  

Pragmatisme og realisme skal ind i arealplanlægningen 

Det spørgsmål forsøger Helga Grønnegaard at finde svarene på 

Som chef for strategisk udvikling hos rådgivningsvirksomheden Urland har hun bl.a. ansvaret for at udvikle strategier for, hvordan arealer og investeringer kan kobles sammen i lokale landudviklingsprojekter med synergier mellem landbrug, klima, biodiversitet og øvrige samfundsmål.  

Helga Grønnegaard arbejder tit sammen med kommuner, der har arealplaner med flere overlappende interesser. 

Og det skaber ofte problemer, dels ift. kommuneplanlægningen, hvor forskellige styrelser med hver deres snævre ressort skal godkende kommuneplanens retningslinjer og områdeudpegninger. 

Og dels ift. til de projektordninger, der skal udmønte planlægningen i konkrete forandringer. 

"Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til landskaberne, hvor nationale mål og regler ikke spænder ben for indsatsen," siger hun. 

Hvis man som kommune skal kigge på 117 forskellige bekendtgørelser og et utal af tilskudsordninger, der er udformet til enkeltprojekter, drukner arealplanlægningen hurtigt i administration.  

"Der er brug for mere realisme og mere pragmatisme i arbejdet med arealplanlægning. Hvis landmændene og kommunerne skal leve op til de ambitiøse politiske mål, som er sat for den grønne omstilling, skal planlægning, regulering og de økonomiske virkemidler også følge med. Og det gør de ikke i vid nok udstrækning i dag," siger hun.   

Pilotprojekt blev en øjenåbner 

Helga Grønnegaard er uddannet geograf fra Københavns Universitet.

Allerede da hun startede på sin uddannelse, var hun stærkt optaget af interessefeltet mellem landskaber og den grønne omstilling. 

Den faglige interesse blev kun styrket, da hun efter endt uddannelse arbejdede som embedsmand i flere af Miljøministeriets styrelser.  

Efter 14 år i offentlighedens tjeneste skiftede Helga Grønnegaard i 2014 spor og blev ansat i Realdania som sekretariatsleder for projektet ‘Collective Impact, Fremtidens bæredygtige landskaber’. 

Projektet omfattede bl.a. fire pilotprojekter, hvor udvalgte kommuner skulle demonstrere, hvordan jordfordeling kan gennemføres, så forskellige arealanvendelser understøtter hinanden.  

Eller som Helga Grønnegaard formulerer det: Hvordan kan vi lokalt løse flere samfundsbehov gennem en forhandlingsbaseret og løsningsorienteret tilgang til arealanvendelse?  

"Det projekt blev virkelig en øjenåbner for mig, og jeg er meget stolt over at have været med til at sætte en større dagsordenen for multifunktionel arealanvendelse som brugbart værktøj,” siger hun. 

Vi har simpelthen brug for et paradigmeskifte ift. den måde, vi arbejder med arealanvendelse på.

Helga Grønnegaard

Kommunerne vil gerne arbejde med  jordfordeling

Pilotprojekterne åbnede op for en fælles erkendelse blandt mange kommuner og lodsejere om behovet for mere fleksibilitet, pragmatisme og positive incitamenter i vores tilgang til bæredygtig omstilling af arealanvendelse.

Pilotprojektet var en stor succes og betød, at der i 2018 kom en finanslovsbevilling på 150 mio. kr. til flere kommunalprojekter med multifunktionel jordfordeling. 

I dag er den multifunktionelle jordfordelingsordning udløbet, og det ærgrer Helga Grønnegaard. 

"Evalueringen af de ni projekter viste, at multifunktionel arealanvendelse er en glimrende måde at arbejde med strategisk brug af landskabet på. Styrken ligger i, at at man kan integrere enkelte, løsrevne projekter ind i en større sammenhæng," siger hun.  

I 'Kommunernes Klimabarometer' for 2022 spurgte Kommunernes Landsforening (KL) kommunerne om, hvilket virkemiddel til reduktion af CO2-udledning inden for landbrug og arealanvendelse, der er det væsentligste at anvende, og her svarede over halvdelen af kommunerne, at det var “multifunktionel jordfordeling”.

"Det bekræfter mig i, at Realdania-projektet fik sat en dagsorden for brugen af multifunktionel arealanvendelse, som blev bredt forankret i kommunerne. Vi kan jo se, at tiltagene lever videre derude, og det er enormt positivt," siger hun.  

Der er brug for et paradigmeskifte 

Erfaringerne med multifunktionel jordfordeling er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at bryde med den siloopdelte lovgivning og tilskudsordninger på området for arealanvendelse og få mere pragmatisme og helhedstænkning ind i vores landskabsplanlægning, mener Helga Grønnegaard.  

"Vi har simpelthen brug for et paradigmeskifte ift. den måde, vi arbejder med arealanvendelse på. Der er brug for et styrket og mere innovativt fokus på, hvordan hhv. planloven, statslige interesser, kommunal planlægning og forskellige tilskudsordninger kan spille meget bedre sammen," siger hun. 

Helga Grønnegaard savner, at offentlige tilskudsordninger i højere grad kan fremme flere erhvervsmuligheder inden for landbrugserhvervet, der kommer klima og miljø til gode og samtidig letter presset på vores arealer.

"I Danmark udbetales 80 pct. af landbrugsstøtten som direkte støtte, altså til at dyrke arealer til foder og fødevarer, mens kun 20 pct. udbetales som støtte til landdistriktsudvikling. Det betyder, at det i langt mindre grad kan betale sig økonomisk for landmændene at tage arealer ud af drift til gavn for klima, vandmiljø og natur. Og det hænger selvfølgelig ikke sammen med de nationalpolitiske mål, der er sat for klimaet," siger hun.  

 

Strategisk planlægning af vores arealer er afgørende for at få løst de tre store kriser inden for klima, biodiversitet og fødevareproduktion

Helga Grønnegaard

Vi skal omfavne kompleksiteten 

Som projektleder for strategisk udvikling hos Urland knokler Helga Grønnegaard for at styrke samarbejdet på tværs af ressortområder og forskellige fagligheder og aktører, der arbejder med arealanvendelse af det åbne land.  

Når Helga Grønnegaard og arbejdspladsen Urland samarbejder med bl.a. kommuner om arealplanlægning, udformer de planløsninger, hvor fx. tekniske VE-anlæg, natur, landbrug og rekreative oplevelser kan trives side om side.  

Det arbejde kræver et stærkt samarbejde mellem udviklere, investeringsfonde, statslige myndigheder og ikke mindst lokale aktører i området.  

"Det er svært at omfavne den her kompleksitet, men det er netop nødvendigt ikke at anskue arealplanlægning med et enøjet fokus. Det har vi gjort alt for længe. Man kan argumentere for, at vi har indrettet hele vores samfundsstruktur efter enkle og effektive løsninger. Og den tilgang fungerer ikke, hvis vi skal løse arealkabalen," siger hun.   

Det komplicerede samarbejde på tværs af ressortområder er den eneste vej frem, hvis vi vil opnå langtidssikrede løsninger for landdistriktsudvikling, som kommer alle aspekter af den grønne omstilling til gode.  

"Strategisk planlægning af vores arealer er afgørende for at få løst de tre store kriser inden for klima, biodiversitet og fødevareproduktion. Det er komplekst at bruge arealerne som multifunktionelle værktøjer, men der er ingen vej udenom," slår Helga Grønnegaard fast. 

}