Lovgivning spænder ben for at bruge arealer til flere formål

Kom til DM Bio Debat om den svære arealkabale 14. maj

Der er er rift om arealerne i Danmark. Ifølge Teknologirådet var der i 2017 allerede lagt planer for 140 procent af Danmarks areal, og ambitionerne på det grønne område er kun vokset siden.

I 2030 skal knap en tredjedel af landarealet være beskyttet natur. Samme år skal produktionen af sol- og vindenergi på land efter planen være firedoblet.

64 mia. kroner skal bruges på at udvide det danske vejnet de kommende år, den grønne fødevareproduktion skal i vejret, og vi skal have mere skov.  

”Der er en voksende kamp om pladsen i Danmark. Derfor skal vi også have blik for, hvilke arealformål der skal prioriteres, og hvilke arealanvendelser der kan sameksistere. Spørgsmålet om arealanvendelse fremgår af regeringsgrundlaget og vil indgå i den grønne trepart."

"Miljøministeriet følger med stor interesse, hvordan treparten vil håndtere spørgsmål om generel arealanvendelse og arealplanlægning,” lyder det fra Miljøministeriet i et skriftligt svar til DM Bio.  

Arealanvendelse er i regeringsgrundlaget

Den grønne trepart, som Miljøministeriet henviser til, består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.  

Inden juni 2024 skal den grønne trepart med interessenter på området være nået til enighed om principper for anbefalinger og løsninger inden for både natur, biodiversitet, drikkevand og skov.

Herunder også, hvordan man får skabt arealer, hvor landbrug, natur, biodiversitet, vedvarende energi og friluftsliv kan sameksistere,  

”Vi skal have blik for, hvilke arealformål der skal prioriteres, og hvilke arealanvendelser der kan sameksistere. Spørgsmålet om arealanvendelse fremgår af regeringsgrundlaget,” skriver Miljøministeriet til DM Bio.

Lovgivningen halter bagefter 

Spørger man Concito, der er særskilt videnspart i den grønne trepart, skal Danmarks arealkabale bl.a. løses ved at få vores arealer til at multitaske bedre, så klimatilpasning og biodiversitet kan gå hånd i hånd med fx fødevare- og skovproduktion.  

”Multifunktionel arealanvendelse er et væsentligt middel til at gøre kampen om arealerne mindre intens ved at bruge det samme areal til flere formål,” skriver Concito i rapporten ‘Danmarks arealer – Danmarks fremtid’ fra 2023. 

I dag spænder lovgivningen dog ben for, at arealerne i Danmark kan folde sig ud som en multifunktionel schweizerkniv. Det fortæller Gertrud Knudsen, der er forperson i DM BIO og tidligere områdechef hos Vejdirektoratet.   

”Ifølge planloven må man ikke dobbeltplanlægge. Hvis man har udlagt et areal til at være fx vej, må man altså ikke bruge arealet til andre formål. Men det er ikke særligt hensigtsmæssigt, da der kan gå ti år, inden et område bliver udvidet med en ny motor- eller landevej."

"Derfor vil det også give god mening, hvis det var tilladt at opsætte vindmøller midlertidigt, indtil vejplanlægning realiseres og vejene bygges,” siger hun.  

Skovloven begrænser også muligheder

Ikke kun planloven bremser muligheden for multifunktionel arealanvendelse. Efter skovlovens § 11, stk. 1, må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Dette gælder også for VE-anlæg som solceller og vindmøller.  

Men tiden er til at tænke multifunktionalitet mere ind i vores skov, mener Gertrud Knudsen. 

”Der er jo sat midler af til, at vi skal øge skovarealerne og rejse mere skov. Og hvorfor ikke tænke skovrejsning sammen med opsætning af fx vindmøller eller solcelleanlæg? En ny skov er jo ikke særlig interessant de første mange år, hvor træerne vokser til. I den periode kunne vindmøller og solceller jo generere grøn energi, hvorefter de ville blive pillet ned igen,” siger hun.  

Regeringen lægger for første gang op til at opstille vindmøller og solceller på områder med skov.

En justering af skovloven, så der må rejses vindmøller i skov, vil ifølge Dansk Skovforening øge incitamentet til skovbrug og skovrejsning. Det vil både være til gavn for CO2-optag, materialer til grøn omstilling, kvælstofreduktion, grundvandsbeskyttelse og natur- og biodiversitet.   

 Oplagt med vindmøller i skov 

Et notat fra november 2023 af den grønne tænketank Concito har vurderet mulighederne for at opstille vindmøller i eksisterende skove eller på arealer, hvor der skal gennemføres skovrejsning:  

Der kan etableres vindmøller i skove med en lav biodiversitet ud fra den forudsætning, at de lokale hensyn inkluderes i projekterne, og anlægget ikke fører til nettotab i biodiversiteten, lyder det.

Derudover skal klare juridiske rammer sikre biodiversiteten permanent i skovområder.  

Notatet argumenterer for at gennemføre en national kortlægning, som identificerer skove med lav biodiversitetsværdi. Udpegningen skal ske i samarbejde med biodiversitetseksperter. For de nye skovarealer bør overvejelsen om vindmøller i skoven finde sted, når arealet udpeges til skovrejsning. 

I Dansk Skovforening bakker direktør Anders Frandsen op om vindmøller i skoven. 

”Skovloven er grundlæggende god, men på området om dobbeltfunktion af arealer bør den opdateres. Vi står med et stort behov for at fremme den grønne omstilling og opstille flere vedvarende energikilder. Derfor mener vi hos Dansk Skovforening, at det vil være oplagt at give mulighed for også at etablere vindmøller i skoven,” siger han.  

Lav konkrete vurderinger, ikke restriktioner 

Opsætning af vindmøller vil ikke være attraktivt for alle skovejere og skal derfor ske på frivillig basis og via positive incitamenter. Derudover vil der være en række forstfaglige hensyn og hensyn til natur og biodiversitet.

Men frem for at starte med en masse restriktioner kunne man lave en generel mulighed og så lade det bero på konkrete vurderinger, hvor det er hensigtsmæssigt at rejse vindmøllerne, foreslår Anders Frandsen.

“De steder, hvor muligheden er der, og hvor lodsejeren kan se en interesse i at opsætte vindmøller, vil det da være dumt ikke at gøre det. Hvis man kan øge multifunktionaliteten på et skovareal, så der leveres grøn strøm, samtidig med at træerne opsluger CO2, kan man lige så godt anvende den mulighed,” siger han. 

Manglende finansiering spændte ben for pilotprojekt

I februar 2019 præsenterede Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et fælles forslag om at udtage op mod 100.000 hektar landbrugsjord som del af en plan om ’multifunktionel jordfordeling’.   

Planen var, at kommuner og Naturstyrelsen kunne søge om samtykke til, at Landbrugsstyrelsen gennemførte en såkaldt multifunktionel jordfordeling ifm. realiseringen af multifunktionelle projekter.    

I fire pilotprojekter, der kørte fra 2015-2022 og var finansieret af Real Dania gennem den såkaldte Collective Impact-gruppe ’Det åbne land som dobbelt ressource’, skulle kommunerne demonstrere, hvordan jordfordeling kan gennemføres, så forskellige arealanvendelser understøtter hinanden.    

En af kommunerne i pilotprojektet var Ringkøbing-Skjern Kommune. Her ønskede man at bruge jordfordelingen til at åbne op for adgangen til den naturskønne Lønborg Hede.   

Penge var kun øremærket til jordfordelingen

Samtidig iværksatte kommunen også en række genopretningsprojekter ved Styg Bæk, som skulle sikre bækken bedre fysiske forhold og heden en mere naturlig hydrologi.

Men opgaven var svær at løfte. Det fortæller Lene Moth, der var leder af pilotprojektet hos Ringkøbing-Skjern Kommune.   

”De penge, som blev sat af til de multifunktionelle jordfordelingsprojekter, var kun øremærket til selve jordfordelingen. Der blev slet ikke sat midler af til at koordinere indsatsen med at genskabe vådområder, udtage lavbundsjord, lave vandløbsrestaurering m.m. Det skulle vi selv søge om midler til,” siger hun.   

Meget lokal modstand mod projektet

Der var også meget lokal modstand mod projektet, især fordi folk ikke forstod, hvad det hele gik ud på, og de valgte at se begrænsninger frem for muligheder. Det tog meget lang tid at lægge kritikken ned igen, forklarer Lene Moth.

Men hun peger samtidig også pilen indad.  

“Set i bagklogskabens lys fik vi i kommunen ikke formidlet tydeligt nok, at det rent faktisk var et tilbud og ikke et krav. Alt det her arbejde med at gøre arealer mere multifunktionelle skal jo ske ad frivillighedens vej,” fortæller hun.   

Selvom kommunens arbejde med multifunktionelle arealer aldrig nåede helt i mål, er Lene Moth dog glad for den erfaring, som pilotprojektet gav dem.  

”Det har givet os noget erfaring, som vi kan tage med i vores videre arbejde, fordi det at arbejde helhedsorienteret giver rigtig god mening,” siger Lene Moth. 

Kom til DM Bio Debat om den svære arealkabale 14. maj