Fra udkant til guldkant: Behov for langsigtet national strategi og penge til landdistrikterne

De nødvendige forandringer indebærer innovation samt job- og værdiskabelse i et omfang, der vil kunne vende landdistrikternes økonomi og rolle 180 grader. Men det er ikke givet på forhånd, at den økonomiske omstrukturering også falder ud som en økonomisk fordel for livet på landet. © Bert Wiklund

Helga Grønnegaard, cand.scient., projektchef for strategisk udvikling i rådgivningsvirksomheden Urland
Del artikel:

Der hviler et enormt forventningspres på vores landdistrikter. Det er her, at de planlagte og potentielle forandringer i arealanvendelse skal blive til virkelighed. Det kræver en langsigtet national strategi, og at politik og penge arbejder sammen.

Vores byer er udviklet gennem planlægning og investeringsplaner for boligsanering, grønne områder, erhvervsområder, arbejdspladser, metro, letbane og S-tog mv.

Vores landdistrikter er i samme periode udviklet som en konsekvens af landbrugets strukturudvikling og landzonelovgivning, der overordnet set har til formål at forbeholde arealer til jordbrugserhverv og friholde natur og værdifulde landskaber fra byggeri.

Med den administrative strukturreform af Danmark i 2006 blev offentlige funktioner centraliseret i større byer.

Forskellen er til at se og mærke.

Vores større byer har udviklet sig til vækstlokomotiver for hele landet. Imens har vi trukket livet ud af både naturen, vores kystvande og af vores landsbyer i landdistrikterne.

Landdistrikter skal opfylde mange formål

Men de samme yderområder står ved en skillevej. Arealerne i landdistrikterne er afgørende for, at vi lykkes med at

  • skabe sammenhængende naturarealer,
  • afbøde og håndtere oversvømmelsestrusler,
  • rejse skov,
  • producere bæredygtige og sunde fødevarer,
  • sikre rent drikkevand og
  • etablere anlæg og infrastruktur til fossilfri energi.

Samtidig er der en efterspørgsel efter at leve aktive og meningsfulde liv i nærhed til naturen og til fællesskaber.

Men ud fra varetagelsen af snævre interessehensyn bliver

  • skovrejsning en kamp mellem klimaskov og biodiversitetsskov,
  • vindmøller bliver en kamp med flagermus,
  • arealer til fødevarer bliver en kamp med arealer til drikkevand,
  • og det åbne land viser sig at være lukket, når det kommer til mulighederne for rekreativ færdsel.

Håndtering af klima- og biodiversitetskrisen handler også om at undgå økonomiske tab, der i størrelsesorden svarer til halvdelen af verdens BNP.

Alvoren er gået op for investorer, kapitalfonde og virksomheder.

Der hviler et enormt forventningspres på vores landdistrikter. Det er her, at de planlagte og potentielle forandringer i areal­anvendelse, landbrugets driftsformer, naturressourceforvaltning og grøn energiproduktion skal blive til virkelighed.

Hvis vi fremmer opfyldelsen af ét arealmål på bekostning af et andet, løser vi ikke opgaven.

Brug for helhedsorienteret planlægning og finansiering

Løsningerne på klima- og biodiversitetskrisen er forbundne i vores landskaber og arealanvendelse.

De nødvendige forandringer indebærer innovation samt job- og værdiskabelse i et omfang, der vil kunne vende landdistrikternes økonomi og rolle 180 grader.

Men det er ikke givet på forhånd, at den økonomiske omstrukturering også falder ud som en økonomisk fordel for livet på landet. Muligheder i denne skala bør håndteres meget mere bevidst.

Flere aktører har gennem tiden udviklet anbefalinger til landdistriktsudvikling. I forhold til de aktuelle presserende udfordringer kan særligt nævnes de seks anbefalinger fra parterne i Realdanias Collective Impact-initiativ ’Fremtidens Bæredygtige Landskaber’ (1) og fem politikprincipper fra aktører i det britiske initiativ ’Future Countryside’ (2).

Bæredygtig landbrugssektor spiller en nøglerolle

Fælles for anbefalingerne er, at de hviler på en helhedsorienteret tilgang til landdistrikterne og til de borgere, der bor og driver erhverv i lokalområderne.

Fælles for anbefalingerne er også, at landmænd og en bæredygtig landbrugssektor spiller en nøglerolle i at skabe smukkere, grønnere og mere produktive landdistrikter.

På tværs af såvel de danske som britiske anbefalinger fremhæves vigtigheden af helhedsorienteret planlægning på subnationalt niveau som en ramme for dialog og forhandling med lodsejere og lokalsamfund, hvor man får nationale målsætninger og lokale interesser til at mødes.

I Danmark kunne det fx være med afsæt i landets 23 vandoplande.

Men uden finansiering til konkret handling risikerer planerne at samle støv i skuffen. Parterne i Fremtidens Bæredygtige Landskaber anbefaler, at de offentlige midler i den grønne fond på 53,5 mia. kr., der blev besluttet i 2022, udmøntes, så de tiltrækker private investeringer.

Det er også en mulighed for at håndtere 57.000 funktionstømte landbrugsejendomme, der i dag ofte er barrierer for omstilling af arealerne.

Med snævre interessehensyn bliver skovrejsning en kamp mellem klimaskov og biodiversitetsskov, vindmøller bliver en kamp med flagermus, arealer til fødevarer bliver en kamp med arealer til drikkevand, og det åbne land viser sig at være lukket. © Bert Wiklund

Naturen forarmes af økonomisk logik

Danskerne elsker smukke landskaber, de åbne kyster og en rig og varieret natur. To ud af tre danskere bruger naturen mindst hver uge, og alle danskere har positive oplevelser af naturen (3).

Naturen er presset ind mellem byer, veje, golfbaner, vindmøller, landbrug og meget andet. De seneste 100 år er naturområderne blevet mindre og mindre, mens byer samt huse og veje i det åbne land fylder mere og mere.

Landbrugets marker er samtidig også blevet større og mere ensartede, og et utal af hegn, diger, fortidsminder samt våde og tørre naturområder er inddraget til landbrugsformål.

Mere end 90 pct. af de danske naturtyper er i dårlig tilstand. Dermed indtager Danmark en tvivlsom 2.-plads i EU på listen over lande med mest natur i dårlig tilstand – kun overgået af Belgien (4).

I Danmark har vi i de sidste 30 år omlagt 150.000 ha fra landbrug til skov, natur, vandløb og søer.

De næste 30 år har vi mål for skov, natur, vandløb og søer på 385.000 ha.

Målene for udtagning af lavbundsarealer (100.000 ha.), vådområder (10.000 ha) og naturnationalparker (25.000 ha) skal være nået allerede om 7 år (2030), mens målet på 250.000 ha ny skov skal nås frem mod 2050.

Det vil kræve en historisk opskalering af både areal og hastighed at indfri de samlede mål for natur og skov

Ovenstående mål for natur og skov er uden de forventede mål, der vil følge af regeringens varslede naturlov, som ifølge regeringsgrundlaget vil lægge sig op ad målene i EU’s biodiversitetsstrategi for 30 pct. beskyttet natur på land og i havet, heraf 10 pct. strengt beskyttet natur.

Biodiversitetsrådet vurderer, at 1,6 pct. af det danske landareal, inkl. søer og vandløb, på nuværende tidspunkt kan betragtes som beskyttede områder (5). Det betyder, at vi kan mangle mere end 1 mio. ha beskyttet natur i Danmark.

Det vil kræve en historisk opskalering af både areal og hastighed at indfri de samlede mål for natur og skov.

60 pct. af landbrugsstøtten er hektarstøtte

Med en tredjedel af EU’s samlede budget i ryggen har vi udviklet vores landbrug til at producere rigelige og billige fødevarer til glæde for os alle. Natur og økosystemer har været betragtet som en gratis ressource.

Dansk landbrug er af samme grund ikke udviklet med det formål at optimere kulstoffangst, beskytte biodiversitet og økosystemer eller at minimere tab af drivhusgasser, næringsstoffer og pesticider.

På tværs af EU-landene udbetales 60 pct. af landbrugsstøtten som direkte støtte (hektarstøtte) og 40 pct. som støtte til landdistriktsudvikling (som omfatter ordninger til skovrejsning, naturpleje, udtagning af lavbundsarealer og vådområder).

I Danmark udbetaler vi 80 pct. af landbrugsstøtten som direkte støtte og kun 20 pct. som støtte til landdistriktsudvikling (6). Derfor kan vi ikke sætte vores lid til, at pengene er tilstrækkelige til at kunne løfte den gigantiske opgave med at genoprette og beskytte vores natur og økosystemer.

Nye modeller på tværs af landbrug, natur, grøn energi og ny økonomi

Skal vi lykkes med at skabe skala og volumen i genopretning af natur, skal landbrugets fremtidsplaner tænkes sammen med opfyldelse af naturmål.

Det betyder ikke, at vi skal tilbage til et ’landbrug i et Morten Korch-landskab’.

Vi har brug for et topmoderne landbrug, der fortsat øger produktivitet og effektivitet på de mest egnede dyrkningsjorder med ny teknologi og regenerative dyrkningsmetoder, som bevarer jordens frugtbarhed.

Hvis vi samtidigt skal udtage sårbare dyrkningsjorder til opfyldelse af naturmål, er vi nødt til at skabe nye indtægtsgivende roller i landbruget som natur- og landskabsforvaltere.

Virksomheders interesse for at bidrage med løsninger på klima- og biodiversitetskrisen kan blive det forhold, som giver landmændene attraktive, alternative forretningsmodeller og skaber hastighed i omlægning.

Der er god inspiration at hente fra England, hvor offentlige tilskud kan udbetales som lånekapital til landmænds naturprojekter. Lånekapitalen tilbagebetales fuldt ud ved salg af CO2 -, natur-, kvælstof- og vandtilbageholdelseskreditter til arealudviklere og øvrige virksomheder.

Flere aktører har gennem tiden udviklet anbefalinger til landdistriktsudvikling. Fælles for anbefalingerne er, at de hviler på en helhedsorienteret tilgang til landdistrikterne og til de borgere, der bor og driver erhverv i lokalområderne.

Offentlige tilskudsordninger bliver katalysator

Også i Danmark bør udtagning af landbrugsjord være et nyt aktiv for landmændene, hvor offentlige tilskudsordninger bliver katalysator for at tiltrække finansiering via frivillige natur- og klimamarkeder.

Tilsvarende kan arealudviklingsprojekter, som omfatter bl.a. anlæg til grøn energiproduktion samt tilhørende infrastruktur, tænkes tættere sammen med naturgenopretning.

Her er der også inspiration at hente fra England, hvor den nye ’Biodiversity Net Gain-lovgivning’ (BNG) netop er trådt i kraft i 2024.

BNG-lovgivningen betyder, at arealudviklere kun kan opnå plantilladelse til nye anlæg, hvis de samtidigt bidrager med en nettoforøgelse af biodiversiteten på 10 pct.

Hvis nettoforøgelsen ikke kan ske inden for arealprojektet, kan arealudviklerne igangsætte egne naturprojekter eller tilkøbe biodiversitetsenheder fra naturprojekter andre steder.

Fremfor at hver arealudvikler etablerer (erstatnings) natur lokalt i forbindelse med anlægsprojekter, kunne en model være, at alle bygherrer i stedet indbetaler et beløb til et kommunalt organ, som sikrer, at pengene udmøntes, hvor effekten bliver størst for biodiversiteten.

Det kan fx være til større og mere sammenhængende Natura 2000-områder eller øvrige indsatser, som er anbefalet af Biodiversitetsrådet.

Denne model stiller ikke spørgsmål ved alle de gode tiltag for grønne områder, bælter og læhegn, som etableres i forbindelse med fx solcelleparker, og som har såvel natur-, visuel som rekreativ værdi.

Desværre opskalerer det ikke løsninger på biodiversitetskrisen i tilstrækkeligt omfang.

Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og miljøgenopretning skal gå hånd og hånd

Tættere koordinering af planer efterlyses

Mange kommuner ved godt, at nationale mål for grøn omstilling bør implementeres som del af en dagsorden for landdistriktsudvikling, grønne erhvervsmuligheder og attraktive lokalområder.

Men visionen er svær at indfri, når lovgivning og økonomi ikke arbejder positivt med.

Flere nationale planer er på tegnebrættet, bl.a.:

  • en skovplan,
  • en naturlov,
  • en vision for dansk landbrug,
  • genbesøg af vandmiljøindsatsen i landbrugsaftalen,
  • opfølgning på strategi for grønne job i landbruget,
  • en plan for 32 store energiparker på land med flere på vej, en klimatilpasningsplan,
  • implementering af EU's naturgenopretningslov, screening for nye nationalparker samt
  • realiseringen af femten naturnationalparker.

Går det, som det plejer, udmøntes planerne i hver deres regulatoriske og økonomiske spor. Hidtil har den tilgang ikke været i stand til at vende udviklingen i landdistrikterne. Men hvad nu, hvis vi prøvede at samle kræfterne?

En langsigtet national strategi, som afvejer samfundsmål og udstikker retning på tværs af de mange hastende samfundsbehov, vil være et vigtigt skridt til at genskabe attraktive landskaber og lokalsamfund.

Det er nu, politik og penge skal arbejde i samme retning. Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og miljøgenopretning skal gå hånd og hånd.

Håndtering af store samfundsudfordringer er en vigtig anledning til en fornyelse af vores landdistrikter

Kilder

  1. Collective Impact (2022): Fremtidens Bæredygtige Landskaber. Seks anbefalinger til en jordreform, som kan sætte fremdrift i den grønne omstilling af Danmark.
  2. Heather Hancock, Event Rapporteur (2023): Future Countryside: Reflections and Call to Action.
  3. Friluftsrådet (2014): Danskernes brug af naturen.
  4. European Environment Agency (2020): State of nature in the EU.
  5. Biodiversitetsrådet (2023): Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet.

Læs mere i Magasinet DM Bio

Den svære arealkabale
}