Kan arealkabalen løses i kommunerne?

Mere vild og urørt natur, mere vedvarende energi, flere boliger, mere plads til friluftsliv.

Ønskelisten over, hvad Danmarks åbne arealer skal bruges til i fremtiden, er lang, men pladsen er trang. Så hvordan får vi plads til at føre alle de ønskede tiltag og aktiviteter ud i livet?

Et væsentligt værktøj til at gøre kampen om arealerne mindre intens er at bruge det samme areal til flere formål.

Et eksempel på at gøre arealer multifunktionelle er fx at opstille solceller på udtaget lavbundsjord eller ved at placere vedvarende energi i forbindelse med landbrug.

Nogle kommuner arbejder også med multifunktionel jordfordeling (MUFJO). Det er et redskab, hvor køb og salg af jorder kan gøre det muligt at gennemføre multifunktionelle projekter.

I disse projekter sammentænkes landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt landdistriktsudvikling.

Lokal inddragelse er en vigtig brik

Fra 2016 til 2018 gennemførte Jammerbugt Kommune et pilotprojekt på udvalgte arealer, som både gavnede bl.a. biodiversiteten, friluftslivet og lokalsamfundet som helhed.

Marianne Fisker er projektleder ved Jammerbugt Kommune og var en af tovholderne på projektet. Og grundig planlægning samt tidlig inddragelse af vigtige aktører i lokalområdet er en vigtig brik i arealpuslespillet, fortæller hun.

”Multifunktionel arealanvendelse kræver, at man lytter til lokalbefolkningens viden og erfaringer om lokalområdets særlige værdier. Kun derved kan man opnå et fælles ståsted og derfra drøfte, hvad der er bedst for både området og de mennesker, som bor der.”

”Den lokale indsats kan dog ikke stå alene i kampen for at løse Danmarks arealproblem,” slår Marianne Fisker fast.

”Forpligtende samarbejder mellem lokalsamfund, myndigheder, den finansielle sektor og fonde er nøglen til løsninger for fremtidens landskaber. Dette er ikke kun en kommunal opgave, men kommunen er en vigtig samarbejdspartner.”

”I Jammerbugt Kommune har vi lært, at det er vigtigt, at ejerne af landbrugsjorden bor i lokalområdet og derved er en aktiv del af de store udfordringer, vi står med i forhold til bl.a. klima og biodiversitet,” siger hun.

Multifunktionelle synergier styrker lokalsamfundet

Inddragelsen af lokalområdet er også vigtig for arbejdet med multifunktionelle projekter i Assens Kommune. Det fortæller Jannik Seslef, der er projektleder og naturmedarbejder i kommunen. Han har gennemført tolv vådområdeprojekter på otte år, og de er alle multifunktionelle.

”Jeg starter altid med at udpege et område, der er lavt og vådt, og tegner det ind på et kort. Dernæst inviterer jeg de implicerede lodsejere til et fællesmøde, hvor baggrunden for projektet, mulighederne og kompensationsordningen præsenteres.”

”Det skaber en enorm tillid at gøre tingene sammen helt fra starten, hvor alt stadig er oppe i luften,” siger han.

Ved at tage de lokale lodsejere med så tidligt i planlægningsfasen får Jannik Seslef et bedre indtryk af, hvordan området kan bruges til flere formål, som kan give mere værdi i lokalsamfundet – fx i form af nye rekreative områder eller arkæologiske udgravninger, der styrker den lokale historie i området.

”De fleste lodsejere og borgere går jo primært op i, hvordan projektet kan give øget værdi i lokalområdet. Og det er blevet en rettesnor for vores arbejde – at tænke multifunktionaliteten ind i de her projekter, så der opstår nogle synergier, som løfter lokalsamfundet og måske endda binder lokalsamfundet bedre sammen,” siger han.

Samarbejder på tværs giver større økonomisk frirum

Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune og næstforperson i DM BIO, har også gode erfaringer med at tænke synergier og multifunktionalitet ind i kommunens arealprojekter.

Ligesom sine to kollegaer fra Assens og Jammerbugt påpeger Lars Delfs Mortensen vigtigheden af at tænke multifunktionalitet ind så tidligt som muligt i projekterne.

Skal man arbejde multifunktionelt med arealer, er en bevidst prioritering af indsatserne nødvendig, slår han fast.

”Skovrejsning laver man bl.a. for at binde mere CO2 – ergo ville hurtigtvoksende arter som fx sitkagran opfylde dén målsætning bedst, men træarten er ikke god ift. grundvandssikring og understøtter heller ikke en positiv naturudvikling eller spændende rekreative muligheder,” siger han og fortsætter:

”Derfor laver vi i Aalborg skovrejsninger med blandede bevoksninger på 50-70 pct. af arealet – resten står som åbne arealer til naturlig succession, overvejende løv, planlagt med god adgang, så det giver en række forskellige oplevelsesmuligheder for skovgæsten.”

Der er både samfundsmæssig og økonomisk fornuft i at indbygge flere funktionaliteter i arealerne, slår Lars Delfs Mortensen fast.

”Skal jeg købe en ha landbrugsjord til skovrejsning, koster det omkring 250.000 kr., før der står nogle træer. Men hvis jeg får grundvandssamarbejdet med ind over, så løfter de måske halvdelen af den økonomiske byrde ift. et arealkøb (ved at lyse deklarationer), fx en NGO eller fond, der støtter skovrejsning, og herefter er den faktiske udgift så nærmere 70.000-100.000 kr. pr. ha, og vi opfylder flere formål samtidig,” siger han.

Lars Delfs Mortensen kunne dog godt ønske sig, at den nuværende lovgivning og de gældende støtteordningssystemer var mere tidssvarende, så det var lettere for kommunerne at finansiere multifunktionelle projekter frem for at bremse dem.

”En af de helt store udfordringer ved at løse arealkabalen ude i kommunerne er, at lovgivning og praktik ikke spiller sammen, at støtteordninger er ufleksible og begge dele designet til specifikke ressortområder,” siger han.

Støtteordninger og lovgivning skal opdateres

Den holdning deler Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune.

”Vi har brug for, at der ændres på den komplekse lovgivning, så den arbejder med os og ikke imod os,” siger hun og opfordrer bl.a. til oprettelsen af en statslig jordfond, der opkøber bedrifter og dermed kan sikre, at der bliver arealer til rådighed for byttehandler, så værdien af jorden for de berørte landmænd og deres kreditorer opretholdes.

Jannik Seslef sidder med i en taskforce for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Taskforcens opgave er at finde løsninger på barrierer for en hurtig og effektiv udrulning af lavbundsindsatsen og de kollektive virkemidler bredt set.

I en ny delrapport fra 1. februar 2024 anbefaler taskforcen bl.a., at rammerne for lavbundsprojekterne udvides, så støtteordningerne giver muligheder for at finansiere flere forskellige formål i samme projekt.

Der efterspørges også en national finansiering til mindre, rekreative elementer i udtagningsprojekter, så projekterne i højere grad forfølger det multifunktionelle.

”Tiden må vise, om vores anbefalinger bliver til virkelighed. Jeg håber selvfølgelig på, at politikerne griber bolden og får de her ting implementeret, så vi lettere kan lave fede multifunktionelle projekter i fremtiden,” siger han.