Få et smugkig ind i grøn treparts maskinrum: Dette var afgørende for at få en aftale

Lars Midtiby, jurist og direktør i Danmarks Naturfredningsforening og Hans Roust Thysen, agronom og klimachef i Landbrug & Fødevarer, var begge tæt på beslutningstagerne under forhandlingerne om den grønne trepart.

De var også tæt på de 75 deltagere til DM Bio Konferencen fredag den 13. september 2024 på KulturØen i Middelfart.

Under overskriften ’Den grønne trepart og faglighederne’ styrede Lars Delfs Mortensen fra DM Bio-udvalget en samtale med de to organisationsrepræsentanter.

Gik ind i arbejdet med en vis skepsis

”Vi modtog invitationen til at deltage i den grønne trepart med skepsis. Forløbet forinden havde ikke været optimalt, og arbejdet i Svarer-udvalget (formelt Ekspertgruppen for en Grøn skattereform, red.), som skulle udarbejde forslag til en grøn skattereform, havde stået på i ganske lang tid. Men omvendt så vi også hurtigt nogle muligheder for at forbinde natur og klimaløsningerne via den grønne trepart,” indledte Lars Midtiby.

”Jeg er enig med Lars. Landbrug & Fødevarer gik ind i arbejdet med en vis skepsis – det ændrede sig dog hurtigt. Vi så et folketingsflertal for en CO2-afgift, men vi var klar over, at vi havde nogle kort at spille med og gik positivt ind i arbejdet i den grønne trepart. Det er bedre at være med ved bordet, end at blive en del af menuen,” sagde Hans Roust Thysen med et skævt smil og fortsatte:

”I skal forestille jer et forhandlingsrum, hvor politikerne og organisationernes formænd sidder ved højbordet. I næste række et stykke derfra sidder fx direktører som Lars Midtiby, og engang i mellem hvisker han forpersonen ved højbordet i øret."
"Uden for rummet er folk som jeg selv, og vi repræsenterer det faglige bagland, der leverer de faglige bidrag mellem møderne,” berettede Hans Roust Thysen

Et solidt og fagligt funderet resultat

”Hvor meget har I hver især trukket på faglighederne?”

”Meget – det har været et meget intenst og også fagligt krævende forløb. Man får bedre løsninger, når man ser på flere udfordringer på en gang, men kompleksiteten stiger også,” svarede Lars Midtiby, og Hans Roust Thysen tog over:

”Verden er mere indviklet end som så. Vi skal være meget præcise med regler, når det handler om skat.”

”Fx er der en stor kompleksitet, hvis vi ser på et kvægbrug. Der kan køerne både være i stald eller på græs, og perioderne, hvor græsning er mulig, kan variere alt efter vejret. Det kan blive svært at beregne en retfærdig CO2-afgift med udfordringer som den,” tilføjede han.  

”Lodsejerne og kommunerne får en stor rolle, og ’noget’ skal ske meget hurtigt. I 2026 skal der være overblik over kvælstofreguleringen, og det giver et ekstremt pres på faglighederne. Det er en hård, men betydningsfuld deadline,” sagde Lars Midtiby.

”Vi har en opgave i at sætte fagligheden på plads over for baglandet. Vi skal melde tilbage til hele organisationen med stor vægt på faglighed. Det er svært og vigtigt,” betonede Hans Roust Thysen og fortsatte:

”Vi er meget opmærksomme på, at vi har et ansvar, og at vi har travlt. Landbrug & Fødevarer har lagt hånden på kogepladen. Men for os var det afgørende at få indflydelse. Der var et politisk flertal for en afgift før Treparten, og den model, der ligger nu, tager ikke livet af de effektive danske landmænd."

"Derudover er der sat turbo på godkendelse af klimavirkemidler, så de fleste landmænd kan reducere klimatrykket fra deres ejendomme, så de helt undgår en afgift .”

Indviklede mekanismer i beregningerne

”Hvad har været den sværeste og den nemmeste ting i samarbejdet?” 

”Meget har været svært. Både for regeringen – nogle gange stod luften og dirrede i rummet – og for organisationernes forhandlere. Diskussionerne om kvælstof har været meget svære. Der er – som også Hans nævner – indviklede mekanismer i beregningerne."

"Der er et kæmpe potentiale i at få skabt en samlet plan. Der har været store knaster undervejs, men også en stor vilje til at forhandle,” sagde Lars Midtiby og så på Hans Roust Thysen.

Efter et øjebliks tavshed fortsatte han direkte henvendt til Landbrug & Fødevarers repræsentant:

”Det helt store er, at intet er lækket til pressen undervejs. Der var en særlig stemning af tillid og fortrolighed i rummet. Det er en kunst at opnå.”  

Hans Roust Thysen nikkede og gengældte Lars Midtibys blik, før han tilføjede:      

”Den tillidsfulde proces har haft stor værdi for resultatet, og jeg synes, vores formand i Landbrug & Fødevarer har været en dygtig og lyttende forhandler, som har været i stand til at indgå de bedste kompromisser. Der vil være landmænd, der kommer i knibe, og der vil være arealer, der ikke skal dyrkes fremover.”

Lars Midtiby gav udtryk for, at aftalen er temmelig generøs over for de landmænd, der fremover skal noget andet end dyrke jorden. 

”Nu har vi bygget en bro, så lodsejere kan få en alternativ arealanvendelse. Og vi skal huske på, at i sidste ende er det landmændene, der ejer jorden,” sagde han.

Ordstyrer Lars Delfs Mortensen spørger igen, om der er noget i processen, som har været nemt, men her er bege parter helt enige: det har været svært fagligt og politisk kompliceret hele vejen frem til resultatet lå på bordet.

Vitalt ejerskab for aftale om arealomlægning

”Hvad er aftalens største landvindinger?” 

”Det er faktummet, at vi har lavet en kæmpe aftale og opnået enighed mellem så forskellige interessenter,” påpegede Hans Roust Thysen og Lars Midtiby tilføjede:

”Fra Danmarks Naturfredningsforenings perspektiv er det helt store, at vi har aftalt arealomlægning af 400.000 ha, men også at landbruget tager ejerskab til aftalen, og at der følger penge med. Endvidere at vi nu får en CO2-afgift, som også landbruget har accepteret.”

Der vil være gruppepres fra andre lodsejere

Lars Delfs Mortensen:

”Der ligger en mulighed for ekspropriation i aftalen. Problemet er, som jeg ser det, at opgaven er forankret i kommunerne, som jo er meget tæt på den enkelte lodsejer. Hvorfor tror I, at det kan lykkes?” 

”Landbruget har selv vist vejen, og jeg tror, der vil være et gruppepres fra andre lodsejere. Især fordi der er incitamenter af økonomisk karakter,” svarede Hans Roust Thysen.

”Ekspropriation er et vigtigt redskab, men som kun bør bruges i yderste tilfælde. Der er et hav af alternative muligheder i form af fx at nedsætte tilskud og øget regulering,” sagde Lars Midtiby.

Landmænd skal være naturforvaltere

”I den grønne trepart tales en del om landmanden som naturforvalter. Er det realistisk?”  

”Der findes mange forskellige typer af landmænd, så ja. Hvis der er et marked, tror jeg, der kommer flere til,” sagde Hans Roust Thysen, og Lars Midtiby støttede op:

”Hvis vi som samfund lægger vægt på, at natur er vigtig, så tror jeg på, at vi sagtens kan se landmænd som naturforvaltere.”