Grøn Trepart: Skovrejsning - udfordringer og løsninger
I Den Grønne Trepart afsættes der ca. 22 mia. kr. til skovrejsning frem mod 2045. Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I aftalen om Den Grønne Trepart lyder det, at der skal skabes økonomiske rammer, for at der frem mod 2045 kan blive rejst 250.000 ha skov. Her er tre udfordringer med den omfattende skovrejsning - og tre potentielle løsninger.
Udfordring: Manglende villighed fra lodsejere
"Det er svært at motivere de store private lodsejere til at rejse skov, fordi mange risikerer at miste penge på det. Desuden bliver den nye skov tinglyst som evig skov, hvilket betyder, at lodsejeren ikke kan bruge arealet til andre formål i fremtiden."
- Malene Steen Simonsen, Projektleder ved Natur og
Udeliv, Vejle Kommune.
Potentiel løsning: Inddrag så tidligt som muligt
Få lodsejerne med helt fra starten af. Giv dem medbestemmelse, og motiver dem til at slutte op om skovrejsningen ved at tænke synergier ind i arealomlægningen, som kan skabe merværdi – både økonomisk for lodsejeren, men også for lokalområdet i det hele taget.
Udfordring: For lidt variation i træarterne
"For etablering af nye skovarealer er det vigtigt at vælge det rette træ til stedet og til det pågældende areals formål. For træer tager tid, og det er en stor investering, der forudsætter kontinuitet, planlægning og prioritering."
- Vivian Kvist Johannsen, Institutleder ved Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning på KU.
Potentiel løsning: Styrk skoven med flere træarter
Når der rejses skov for at opnå en klimaeffekt i form af CO2-optag fra atmosfæren, er det afgørende, at der plantes robuste blandingsskove, der kan modstå klimaforandringer og sygdomme. Klimaskovfonden har udviklet tyve kulturmodeller med blandede træarter, der er målrettet skovrejsning på jorder med hhv. høj, middel og lav bonitet.
Udfordring: Manglende fokus på biodiversitet
"For at sikre langsigtede natur- og miljømæssige fordele er det afgørende, at skovrejsning sker med et klart fokus på biodiversitet og etablering af urørt skov."
- Mikael Kirkebæk, chefkonsulent i Klimaskovfonden.
Potentiel løsning: Prioriter naturlig tilgroning
Klimaskovfonden afprøver metoden ”assisteret naturlig tilgroning” til at etablere ny skov på tidligere landbrugsjord. Det betyder, at der plantes færre træer, og at naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser. På lang sigt giver det bedre vilkår for både biodiversitet og CO2-reduktion.
Kom til DM Bio Live 7/5: Den grønne trepart – fra tanke til handling
Læs DM Bios vidensrapport om Grøn Trepart her
Får du den rigtige løn?
DM står klar til at hjælpe dig med at sikre en løn, der matcher dit arbejde.
