Folketingsvalg 2026: Politikerne besvarer spørgsmål om natur og Grøn Trepart

Grøn Trepart med den tilhørende regulering af kvælstof er den vigtigste politiske aftale i forhold til at sikre bedre miljø- og naturforhold i havet.

Samtidig stiller implementeringen af aftalen betydelige krav til både myndigheder, erhverv og vidensinstitutioner.

Hvordan vil I sikre, at der på tværs af disse aktører er tilstrækkelige ressourcer, kompetencer og organisatorisk kapacitet til at gennemføre aftalen effektivt og fagligt solidt?

Socialdemokratiet:

I Socialdemokratiet er vi meget stolte af, at det er lykkedes at samle så mange parter om Grøn Trepart. Og vi mener, det er helt afgørende, at der lokalt er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at komme i mål. 

Vi har afsat næsten en halv milliard til at sikre, at aftalen også bliver løftet lokalt.

Midlerne går blandt andet til en ny lokal organisering med 23 lokale treparter med repræsentanter fra både kommunerne, lokale landbrugs- og naturorganisationer samt Naturstyrelsen. 

De 23 lokale treparter spiller en central rolle og har haft ansvaret for at lave konkrete, ambitiøse omlægningsplaner.

Men det er klart, at vi løbende skal holde øje med, at der er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at komme i mål med Grøn Trepart til gavn for klimaet, naturen og vores fjorde. 

SF:

SF har igennem årtier sikret, at er blevet afsat midler til miljøovervågningen samt forskning i vandmiljøet og andre miljøspørgsmål. Og efter valget vil vi gøre, hvad vi kan for at få afsat midler til den grundvandsovervågning, som regeringen netop har sparet væk.

I forbindelse med Grøn Trepart har SF sikret at kommunerne og de grønne organisationer, der lægger meget arbejde de lokale treparter, har fået tilført ressourcer til opgaven.

Der er dog et akut behov for at få sat midler af til en øget kontrol med, om landbruget efterlever den nye kvælstofregulering.

Enhedslisten:

Enhedslisten mener, at det afgørende er, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at implementere aftale om Grøn Trepart.

Vi er imidlertid ikke med i aftalen og derfor heller ikke med til konkret at beslutte, hvilke ressourcer der skal afsættes til at implementere aftalen.

Alternativet:

Det mener vi ikke er muligt i dag, da de politiske rammer ikke er stærke nok. 

Vi kan i den nuværende aftale ikke se, hvordan en tilstrækkelig kvælstofreduktion fra landbruget er mulig, når så meget er afhængigt af frivillige aftaler, der har fejlet gennem 20 år.

I Alternativet mener vi, at der er brug for en ny jordreform, som kan sikre langt højere omstilling af landbruget fra intensiv animalsk produktion til mad direkte til mennesker.

Jordreformen kan være fundament for, at vi forvalter landet på en måde, der har samfundsmæssig værdi. Altså med sprøjtefri dyrkning, mere vild natur, beskyttelse af drikkevandet og langt højere produktion af frugt og grønt, der i dag kun udgør 0,6 pct. af landbrugsarealet.

Radikale Venstre:

Vi ønsker en stærk kobling mellem forskning, myndigheder og praksis, hvor ny viden hurtigt omsættes til bedre regulering. Grøn Trepart skal gennemføres på et vidensbaseret grundlag.

Det kræver først og fremmest, at aktørerne i Grøn Trepart lytter til eksperter og tager den nyeste viden om bl.a. kvælstofindsats, drikkevand, biodiversitet mv. med i arbejdet med at udtage landbrugsjord.

Det er ikke konstruktivt for samarbejdet i den grønne trepart, når fx landbrugserhvervet gang på gang sår tvivl om myndigheder og fageksperters analyser og rapporter.

Venstre:

Grøn Trepart kommer til at medføre den største arealomlægning i nyere tid. Vi kommer til at plante 250.000 hektar ny dansk skov og udtage 140.000 hektar lavbundsjorde.

Aftalen indeholder også fokus på drikkevandsbeskyttelse, mere dansk natur og biodiversitet.  og klarlægger rammevilkårene i den danske fødevareproduktion i mange år frem.

Aftalen er bakket op af en lang række organisationer og forankret bredt politisk.

For at vi skal nå i mål med Grøn Trepart kræver det en stor indsats for både landmænd, lodsejere, organisationer og det offentlige. 

Der er afsat et betydeligt milliardbeløb til at gennemføre aftalen, og der er lagt en tidsplan for de forskellige tiltag, vi skal nå.

Tiltagene skal agere rettesnor for, at vi løbende gennemfører aftalens delelementer. Relevante aktører inddrages løbende alt efter hvilket element, der er tale om.

Ønsker I, at Grøn Trepart fortsat skal være rammen for dansk arealforvaltning?

Enhedslisten:

Enhedslisten er ikke med i aftalen om Grøn Trepart, men har deltaget i flere af de lokale grønne treparter rundt omkring i Danmark.

Vi mener, at det er en stor udfordring, at implementeringen af aftalen i så høj grad er afhængig af, at landmænd frivilligt vil indgå i ordninger om at udtage arealer, rejse skov og genskabe natur.

Enhedslisten ser meget gerne, at staten og kommunerne får en større rolle i at opkøbe jord, hvor de rejser skov og genetablerer natur

Alternativet:

Nej, det mener vi ikke, jf. forrige svar. 

Socialdemokratiet:

Ja! Vi er meget stolte af Grøn Trepart, som er helt central for omlægningen af et meget opdyrket Danmark til et land med langt mere natur og skov.

Radikale Venstre:

Ja – men rammen skal udvikles og reguleringen strammes. Danmark står over for en historisk omlægning af vores areal. Vi skal både reducere landbrugets klimaaftryk, forbedre vandmiljøet, skabe mere natur og sikre rent drikkevand.

Grøn Trepart giver et vigtigt politisk udgangspunkt for denne omstilling, men vi er oprigtigt bekymrede, når en rundspørge viser, at embedsfolk rundt om i kommunerne er skeptiske over for, om vi kan nå de mål, vi har sat os. Det kalder på yderligere handling.

Radikale Venstre ser Treparten som begyndelsen på en mere helhedsorienteret arealforvaltning, hvor natur, klima, vandmiljø og fødevareproduktion tænkes sammen.

Men den skal videreudvikles, så den i højere grad bygger på langsigtet planlægning, stærkere naturbeskyttelse, tydelige klimamål og sikring af vores drikkevandsressource.

Vi ser derfor trepartsaftalen som fundamentet for en mere strategisk dansk arealpolitik, hvor beslutninger træffes på baggrund af forskning og samfundets samlede behov – ikke sektorinteresser alene.

Men frivillige aftaler gør det ikke alene – så kommer Grøn Trepart aldrig i mål. Derfor ser vi et behov for at stramme kvælstofreguleringen, forbyde brugen af sprøjtemidler over vores drikkevand og øge klimaafgiften på landbruget.

Pisk og gulerod skal følges ad, og lige nu har vi ikke den rette balance.

SF:

Nej, Grøn Trepart kan ikke stå alene. 

En biodiversitetslov er også stadig nødvendig for at sikre plads og levesteder til Danmarks øvrige arter, og natur som kan leve op til IUCN-kravene og vores internationale forpligtelser om at sikre, at 30 pct. af Danmarks arealer er beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet, som SF mener skal være en national målsætning.

Venstre:

Vi bakker 100 procent op om Grøn Trepart, og implementeringen af trepartsaftalen fortsætter også efter et folketingsvalg.

Der skal i de kommende 15 år anvendes mere end 50 milliarder offentlige midler og fondsmidler på Grøn Trepart, som flertallet af partierne i det nuværende Folketing står bag, og hvor op mod 15 pct. af landbrugsjorden skal udtages til vådområder og skovrejsning.

En forskergruppe har foretaget 4 pilotprojekter under et RealDania-projekt 2015-2022 og tværdiciplinært undersøgt mulighederne for multifunktionel brug af arealerne.

Hvordan vil partierne sikre, at samfundet får størst mulig multifunktionel effekt af Grøn Trepart, så gennemførelsen af den sikrer multifunktionelle gevinster for både klima, vandmiljøet (både vandløb, søer og fjorde), rent drikkevand, mere biodiversitet og samtidig skaber nye kvaliteter og muligheder for dem, der bor og driver erhverv i områderne?

Radikale Venstre:

Når Danmark investerer over 50 mia. kr. i arealomlægning, skal vi sikre størst mulig samfundsmæssig effekt.

Det gør vi kun, hvis det sunde princip om, at forureneren betaler, holdes i hævd. Uden de rette – både positive og negative – økonomiske incitamenter får vi ikke de rigtige arealer i spil.

For hvis klimaafgiften ikke er tilstrækkelig høj, hvordan sikrer vi så, at landbruget udtager de mest klimabelastende jorde først?

Eller hvis vi fortsætter med at tillade sprøjtning over grundvandsdannende områder, hvordan sikrer vi så, at 160.000 hektar landbrugsjord udtages og omlægges for at redde vores drikkevand?

Radikale Venstre vil arbejde for, at arealprojekter i langt højere grad planlægges multifunktionelt.

Det betyder, at vådområder, skovrejsning og naturprojekter samtidig bidrager til flere mål: reduktion af kvælstof, kulstofbinding, biodiversitet, klimatilpasning, drikkevandsbeskyttelse og rekreative muligheder.

Det kræver stærkere planlægning, hvor forskningsbaseret viden om hydrologi, biodiversitet og arealøkonomi integreres i beslutningerne. Samtidig skal lokale aktører – lodsejere, kommuner og borgere – involveres tidligt i projekterne.

Enhedslisten:

Enhedslisten mener, at det er afgørende, at drikkevandsbeskyttelse bliver tænkt med fra start, når arealerne skal udtages.

I det hele taget er det vigtigt at sikre multifunktionelle gevinster som mere vild natur og biodiversitet, vandmiljø og klima.

Vi mener også, at den lokale forankring af de nye naturprojekter hos kommunerne er utrolig vigtig.

Det er også vigtigt at sikre offentlig adgang til de nye naturarealer, så lokale borgere kan nyde godt af dem og de kan tiltrække turister og lokaludvikling.

Socialdemokratiet:

Formålet med Grøn Trepart er netop at gennemføre en arealomlægning med multifunktionelle gevinster.

Vi skal tage landbrugsjorder ud af drift, som udleder kvælstof til vores fjorde, og nogle steder i stedet rejse skov, som er godt for vores klima og biodiversitet.

Strategisk placering af ny skov i drikkevandsområder, vil også gavne vores drikkevand.

Alt det skal vi selvfølgelig gøre med øje for dem, der bor i områderne. Fx vil vi sikre bedre adgang for offentligheden til de nye skove. 

SF:

SF arbejder for, at der hurtigst muligt bliver vedtaget et sprøjteforbud i drikkevandsområderne samt en naturlov med klare mål for, hvor meget beskyttet natur vi skal have i Danmark.

Det vil bidrage til at der i højere grad tages højde for drikkevands- og naturhensyn i indsatsen for at få fiskene tilbage i fjordene.

Venstre:

Det er vigtigt at samtænke indsatserne i Grøn Trepart, så vi både beskytter drikkevand, planter skov og udtager jord, der hvor det giver mening.

Det kræver både gode faglige indspark og lokale input, så man ude lokalt kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Der kan være forskellige lokale hensyn, der kan afgøre, hvilke indsatser man bedst kan samtænke netop dér.

Alternativet:

Vi vil arbejde for, at der skabes langt mere samtænkning end i dag.

I den nuværende trepartsaftale er der slet ikke inkluderet sprøjteforbud og beskyttelse af sårbare drikkevandsområder. I stedet er de syltet i endnu en kortlægning af vores drikkevand, der ellers har været kortlagt siden slutningen af 90’erne.

Vi mener, at vi bør handle langt hurtigere og være langt mere ambitiøst, end vi er i dag. Kun sådan kan vi lykkes med at vende udviklingen af tabt natur og skabe liv i havet igen.

Vilde naturområder kræver vilde dyr. Vil I arbejde for, at heste, okser og vildsvin kan genforvildes og få status af vilde dyr, som ikke skal passes af mennesker i danske naturreservater?

Venstre:

Med Grøn Trepart planter vi 250.000 ha ny dansk skov, heraf bliver 100.000 ha til urørt skov.

Med trepartsaftalen opretter vi også seks nye naturnationalparker, hvor naturen udfolder sig på naturens præmisser. Her bidrager større græssende dyr til naturens gang.

Alternativet:

At forvilde Danmark er en af de vigtigste opgaver, og store dyr er et helt centralt element her.

Derfor støtter vi også fuldt ud op om den nystartede forening Dansk Naturgræsning, der samler dyreholderne i naturafgrænsningsprojekter.

Det er nok et langsigtet projekt, at det ikke er nødvendigt at passe på dyrene, da naturområderne er små i Danmark og det først er realistisk at undgå hegn helt, hvis vi virkelig skruer op for store, sammenhængende naturarealer i Danmark.

Det håber vi dog, et nyt folketing vil være med til. Vi ønsker os mindst 30 pct. beskyttet natur. 

SF:

Naturgenopretning kræver vilde dyr i landskabet. I Danmark vil det i praksis kræve dyr bag hegn.

Dyrene skal i videst muligt omfang passe sig selv, men når vi holder dyr bag hegn, har vi også et ansvar for deres velfærd.

Det kræver tilsyn og mulighed for at gribe ind, hvis dyrene ikke har det godt. Så nej, vi kan ikke give heste, okser og vildsvin bag hegn status af vilde dyr.

Radikale Venstre:

Radikale Venstre ønsker mere plads til vild natur i Danmark – både i naturnationalparker bag hegn og i de 10 pct. strengt beskyttet natur, vi skal have.

Store planteædere spiller en vigtig rolle i mange økosystemer, og rewilding er et vigtigt redskab til at skabe mere vild natur og øge biodiversiteten.

Derfor er vi åbne over for, at robuste bestande af store planteædere, herunder vildsvinet, kan forvaltes med en større grad af naturlighed.

Det skal dog ske ansvarligt og på et solidt fagligt grundlag. Dyrevelfærd og dyrenes sikkerhed skal være på plads, og forvaltningen skal bygge på økologisk viden og erfaringer fra bl.a. de naturnationalparker, der er på vej rundt om i det danske landskab.

Vi vil udvikle naturforvaltningen, så økologiske processer i højere grad kan fungere uden konstant menneskelig indblanding. Først og fremmest skal vi udbrede naturnationalparkerne til endnu flere egne af Danmark.

Enhedslisten:

Ja, Enhedslisten arbejder for, at der udsættes vilde dyr i Naturnationalparkerne.

Både store græssere som heste og okser og vildsvin eller andre robuste grise, der roder op i jorden og kan trives i naturen, spiller en vigtig rolle i at skabe plads og attraktive habitater for andre arter.

Dyrene skal ikke passes af mennesker, men de skal tilses. Syge dyr skal tages ud, og det skal sikres, at bestanden af dyr passer til det fødegrundlag, der findes i de indhegnede naturområder 

Socialdemokratiet:

Vi har brug for meget mere vild natur i Danmark. Det betyder også flere vilde dyr i naturen.

Hvis dyrene indhegnes, skal vi selvfølgelig sikre, at de har det godt, og at de får tilstrækkelig med føde.