Folketingsvalg 2026: Hvad vil politikerne gøre for natur, Grøn Trepart, klima og miljø?

Klima og miljø er på top-tre på vælgernes dagsorden til folketingsvalget ifølge en ny undersøgelse fra Epinion.

DM Bio har fået syv førende forskere på det grønne område stiller de skarpe spørgsmål til politikerne.

Kathrine Richardson (KU), Henrik Vejre (KU), Karen Timmermann (DTU Aqua), Sebastian Mernild (SDU), Kristian Syberg (RUC), Rasmus Ejrnæs (AU) og Brian Kronvang (AU) er kommet med deres faglige indspark til debat med politikerne op til folketingsvalget 24. marts 2026.

Her er opsummering af nogle af de vigtigste svar fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Alternativet og Enhedslisten.

Læs alle svarene om natur og Grøn Trepart her

Læs alle svarene om klima og miljø her

Grøn Trepart og regulering af kvælstof

Hvordan vil I sikre tilstrækkelige ressourcer, kompetencer og organisatorisk kapacitet til at gennemføre aftalen effektivt og fagligt solidt?

Venstre mener, at der er en tidsplan for delelementerne, hvor de relevante aktører inddrages løbende for at realisere aftalen, som der er afsat et betydeligt mia. beløb til.

Socialdemokratiet påpeger, at der afsat næsten en halv mia. kr. til den lokale del af aftalen. Dog vil partiet holde øje med, om der er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at komme i mål.

Alternativet mener ikke, det er muligt i dag, da de politiske rammer ikke er stærke nok, bl.a. er en tilstrækkelig kvælstofreduktion ikke realistisk, når så meget er afhængigt af frivillige aftaler.

Enhedslisten står uden for aftalen, men mener, at det er afgørende med tilstrækkeligt ressourcer til at implementere den.

SF vil have afsat midler til den grundvandsovervågning, som regeringen netop har sparet væk. Og partiet mener, at der er akut behov for midler til øget kontrol med kvælstofreguleringen af landbruget.

Radikale Venstre ønsker en stærk kobling mellem forskning, myndigheder og praksis, hvor ny viden hurtigt omsættes til bedre regulering, så treparten gennemføres på et vidensbaseret grundlag.

Skal Grøn Trepart fortsat være rammen for dansk arealforvaltning?

Socialdemokratiet er meget stolte af aftalen, som Venstre også fortsat bakker 100 pct. op om.

Radikale Venstre ser treparten som fundament for en mere strategisk arealpolitik, men rammen skal udvikles, reguleringen strammes, og frivillige aftaler gør det ikke alene.

Enhedslisten kalder det også en udfordring, at implementeringen i så høj grad er afhængig af frivillighed ift. at udtage arealer, rejse skov og genskabe natur.

Alternativet mener, at der er brug for en jordreform for at sikre langt højere omstilling af landbruget fra animalsk produktion til mad direkte til mennesker.

SF mener ikke, at Grøn Trepart kan stå alene. En er nødvendig for at sikre internationale forpligtelser og få de 30 pct. beskyttet og 10 pct. strengt beskyttet natur, som ifølge SF bør være målsætning.

Hvordan får samfundet størst mulig multifunktionel effekt af Grøn Trepart ift. vandmiljø, drikkevand, biodiversitet samt mulighed for beboere og erhverv i områderne?

Ifølge Socialdemokratiet er formålet med Grøn Trepart netop arealomlægning med multifunktionelle gevinster – med øje for dem, der bor i områderne. Fx vil partiet sikre bedre adgang for offentligheden til de nye skove.

Enhedslisten peger også på, at offentlig adgang til nye naturarealer er utrolig vigtige for lokaludvikling og turisme.

Venstre siger også, at det er vigtigt at samtænke indsatserne, hvilket kræver gode faglige indspark og lokale input for at træffe beslutninger lokalt på et oplyst grundlag.

Enhedslisten kalder det afgørende at tænke drikkevandsbeskyttelse ind fra start ved udtagning af jord.

Radikale Venstre vil holde princippet om, at forureneren betaler, i hævd. Uden de rette – både positive og negative – økonomiske incitamenter får vi ikke de rigtige arealer i spil.

SF vil arbejde for hurtigst muligt at få et sprøjteforbud i drikkevandsområderne samt en naturlov med klare mål for beskyttet natur.

Alternativet påpeger også, at den nuværende trepartsaftale slet ikke inkluderer sprøjteforbud og beskyttelse af sårbare drikkevandsområder. Partiet mener, at der skal handles langt hurtigere og mere ambitiøst for at vende udviklingen af tabt natur.

Rewilding med store, vilde dyr

Vil I arbejde for, at heste, okser og vildsvin kan genforvildes og få status af vilde dyr, som ikke skal passes af mennesker i danske naturreservater?

Det svarer ingen af partierne ja til, eller de forholder sig ikke direkte til spørgsmålet, selvom alle er positive over for store græssere.

Enhedslisten vil arbejde for at udsætte vilde dyr i naturnationalparkerne, hvor dyrene ikke skal passes med tilses, så syge dyr kan tages ud, og der sikres tilstrækkeligt fødegrundlag i de indhegnede området.

Det er Socialdemokratiet og SF enige i.

Alternativet kalder det et langsigtet projekt, at det ikke er nødvendigt at passe på dyrene, og først realistisk med store, sammenhængende naturområder.

Radikale Venstre nævner som de eneste direkte vildsvinet blandt de store dyr, som de er åbne over for robuste bestande af.

Læs partiernes fulde svar om grøn trepart og natur her

Klimaforandringer og havstigninger

Hvorfor har I over de sidste mange år(tier) ikke haft fokus på strategisk klimatilpasning mod det stigende havniveau? Hvad vil I gøre for at løse denne udfordring fremadrettet, ud over Accelerationspakken?

Venstre og Socialdemokratiet peger på, at regeringen har foreslået at afsætte 15 mia. kr. frem til 2040 til kystbeskyttelse (ud over Accelerationspakken på 900 mio. kr.) for at klimasikre langs landets næsten 9.000 km kyststrækning.

SF har igen og igen krævet en national klimatilpasningsplan og -strategi for, hvordan vi skal klimatilpasse Danmark, og hvor naturgenopretning er en del af løsningen.

Enhedslisten kalder det en samfundsopgave, som kræver nationale storskalainvesteringer, langsigtede principper for finansiering og klare prioriteringer. Partiet foreslår en national 100 års plan for klimatilpasning og at nedsætte et politisk udpeget nationalt klimasikringsråd. Der skal være en demokratisk forankring.

Alternativet ønsker også en strategisk, national plan for klimatilpasning, hvor vi tør tale om, hvilke områder vi ikke længere skal bygge nye huse i. Der skal være god og tidlig borgerinddragelse.

Radikale Venstre vil ligeledes have en samlet plan for klimatilpasning. Det kalder på en ny risikobaseret stormflodssikring. Partiet vil have stop for byggeri i områder, som bliver truet af klimaforandringer i fremtiden, og begynde at give dele af kystlandskabet tilbage til naturen.

Hvis havstrømmen AMOC tipper, vil det have enorme konsekvenser for de nordiske lande, bl.a. for landbruget. Bør denne risiko for kollaps ikke give anledning til, at Danmark forstærker indsatsen mod klimaforandringer og presser på for en langt mere ambitiøs global indsats?

Venstre kalder Danmark et foregangsland på klimaområdet, og vi har et af verdens mest ambitiøse klimamål, hvilket vi løbende arbejder for at opfylde. Med aftaler for at nedbringe CO2-udledningen i industrien, fødevareproduktionen og transporten er Danmark godt på vej.

Socialdemokratiet siger også, at Danmark går foran i mange internationale fora, landede under EU-formandskabet et 2040-mål i EU på 90 pct. og kæmpede ved COP30 for at trække verden i en mere ambitiøs retning.

Radikale Venstre går til valg på at få den grønneste regering nogensinde med et mål om 110 pct. reduktion af drivhusgas i 2045. Danmark skal føre en mere ambitiøs klimapolitik end i dag, både internationalt og nationalt, bl.a. ift. den globale klimapåvirkning af vores behov uden for landets grænser.

SF mener også, at vi ud over den globale indsats i langt højere grad bør kigge indad og få styr på den danske klimaforurening – også den som sker uden for Danmark via vores forbrug og levevis.

Alternativet har foreslået et nordisk klimaråd, der kan forske i klimaforandringernes konsekvenser i Norden, blandt andet AMOC-havstrømmen. Vi skal sætte et nyt mål om et klimaneutralt Danmark i 2035, kraftigt udbygge vedvarende energi, elektrificere industrien og transporten samt omlægge landbruget til langt mindre intensiv animalsk produktion.

Enhedslisten ønsker drivhusgasreduktioner med kendte og strukturelle løsninger uden overafhængighed af usikker og umoden teknologi. Partiet vil have et stop for ny olie- og gasproduktion i Nordsøen, et klimamål på 90 pct. i 2035 og 100 pct. i 2040, så Danmark har legitimitet til troværdigt at presse på for en stærkere global indsats mod klimakrisen.

Miljø: Plastforurening

Vil I arbejde for en national handlingsplan til at nedbringe forbrug og forurening fra specielt engangsplast, udfase farlige kemikalier i plast og udvikling af produkter, som kan genbruges og er fri for sundhedsskadelige kemi?

Alle de seks partier er enige i ambitionen om at nedbringe forbrug og forurening fra plast.

Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre svarer direkte, at de vil arbejde for en national handlingsplan.

For Radikale Venstre er producentansvaret for emballage første skridt, men der er brug for nye modeller for at reducere brugen af engangsplast.

For SF er det helt afgørende at fastholde støtteprogrammerne til forskning, udvikling og demonstration af nye grønne teknologier, som regeringspartierne har lagt op til at skære ned på.

Læs partiernes fulde svar om klima og miljø her