Bæredygtigt jordbrug kræver styrket viden på helt nye præmisser

Hvor er vi på vej hen med jordbruget? Det danske jordbrug og kulturlandskab har i generationer været i forandring(1).

Hvor landbruget i vores oldeforældres tid udgjorde cirka tre fjerdedele af det samlede areal, udgør det i dag tre femtedele (figur 1). 

I implementeringen af Grøn Trepart forventes dette areal at falde til omkring halvdelen, når arealer udtages af drift eller omdannes til natur, klimaregulerende formål eller tiltag mod næringsstoftab.

Driftsformerne ændres samtidig markant, og der er i stigende grad behov for kvalificeret viden og erfaringsdeling om, hvordan vi bedst fremmer en bæredygtig udvikling af jordbruget.

Her står de kompetencer, DM Bio repræsenterer, helt centralt, ikke mindst i tværfaglig tænkning og forankringen af langsigtede studier.

Studieområder og Living Labs som ramme 

Udviklingen af fremtidens landskaber kræver, at vi tænker i konkrete steder, hvor nye løsninger kan afprøves i praksis.

Studieområder – ofte omtalt som Living Labs – spiller med deres fysiske rammer, mennesker og landskaber en vigtig rolle i at forstå, udvikle og tilpasse arealanvendelsen under hensyn til lokale forudsætninger og interesser.

Her mødes forskning, forvaltning, lodsejere og civilsamfund i samarbejdsbaserede processer, hvor viden og behov udveksles direkte.

Living Labs kobler nationale og regionale mål for klima, biodiversitet og fødevareproduktion til konkrete lokale landskaber – med deres egne historiske, naturgivne og sociale betingelser.

De skaber samtidig rammer for udvikling af bæredygtige jordbrugslandskaber, hvor samspillet mellem natur, produktion og lokalsamfund er i centrum.

I disse år satses der således meget på Living Labs – både internationalt, såsom i de såkaldte Agroecology Living Labs, og nationalt, såsom i Grøn Trepart.    

Jordbrugslandskabernes udvikling i Danmark

Vi fremhæver her tre større nationale initiativer (boks 1, nederst) med en lang række partnere på tværs af videnskæden for at studere jordbrugslandskabernes udvikling med særlig relevans for implementering af Grøn Trepart.  

TRANSFORM-projektet er lanceret i et tæt samarbejde mellem universiteter, innovationspartnere og lokale aktører med Lemvig, Silkeborg og Lollands Kommuner som Living Lab-omdrejningspunkter. 

Som debatteret i artiklen "Grøn Trepart - det 21 århundredes jordreform?" er der en lang række spørgsmål ift. barrierer imod den tiltrængte grønne transformation af landskabet og mulighederne for at tage et helhedssyn i stedet for ensidig optimering ift. fx

• kvælstof- og næringsstoftiltag,
• kulstoflagring og afbødning af klimaforandringer,
• naturhensyn,
• produktion og økonomi. 

Det bliver spændende at følge real time. 

Parallelt er der samtidig flere meget store grundlagsskabende initiativer ift. etablering af mere forskningsbaseret viden til denne proces, helt særligt ifm. SustainScapes- og Land-CRAFT-landskabsforskningscentrene (boks 1) og tilhørende studielandskaber(2). 

Disse centre understøtter indsamling og anvendelse af langsigtede data, som er essentielle i en bæredygtig omstilling af jordbrugslandskaberne.

Generationsperspektivet er centralt

En bæredygtig udvikling skal forstås i et langtidsperspektiv – og dermed i et generationsperspektiv (jf. podcast(3), boks 2). Grundlæggende kan jordbrugets udvikling opdeles i faser, hvilket for tidsperioden på figur 1 svarer til de seneste tre til fire generationer af forvaltere: 

1. Traditionelt blandet landbrug frem til omkring 2. verdenskrig. 

2. Stor vækst i input og output frem til begyndelsen af 1980’erne.

3. Grænser for vækst i tiden omkring de store miljøplaners indførelse. 

4. Post-produktivisme med multiple samfundskrav, vel indvarslet med EU’s MacSharry Reform med braklægning osv. fra 1992. 

Hver fase er kendetegnet ved skiftende balancer mellem produktion, miljø og ejerforhold, som i stigende grad påvirker beslutningskraften på landskabsniveau. Dette kræver nye strukturer og former for samarbejde ift. natur, fødevareproduktion og klimaindsatser. 

Den nuværende og kommende generation navigerer således i spændingsfeltet mellem benyttelse og beskyttelse, jordbrug og natur, arealintegration og arealreservation, produktivisme og post-produktivisme og dermed flere forskellige udviklingstrends på samme tid(1,4).

Eksempler fra Kalø og Gram Slot

På det seneste har der kørt en spændende faglig debat om de forskellige vinkler på fremtidens jordbrugslandskaber, bl.a. Kalø(5) og Gram Slot(6):

Kalø Gods ligger på det sydlige Djursland i et landskab præget af kulturhistorie, udsigter og høje naturværdier. I 2024 blev området underlagt en ny fredning, der omfatter 813 ha med skov, enge, overdrev og tidligere dyrkede arealer.

Formålet er at beskytte og udvikle biodiversiteten – og samtidig bevare landskabets kulturarv for kommende generationer. 

Fredningen er et markant opgør med det hidtidige landbrug, og den illustrerer et skifte i prioriteringer fra produktion til naturhensyn. Det er samtidig et eksempel på rettidig omhu i en tid, hvor landskaber presses af infrastruktur og byudvikling.

Gram Slot repræsenterer en anden vej: Her drives jorden fortsat aktivt – men med økologiske principper, høj forædling, lokale arbejdspladser og et stærkt fokus på formidling og lokalt engagement.

Slottet fungerer som både fødevareproducent og formidler af bæredygtighed og knytter fortidens godstraditioner sammen med en moderne, helhedsorienteret forvaltningsform. 

Svært at designe fælles forståelser og processer

De to cases illustrerer, hvordan landskabsforvaltning i dag spænder fra naturgenopretning til bæredygtig produktion – og hvordan ejerskab, værdigrundlag og generationsskifte spiller afgørende roller i de konkrete valg, der træffes.

I praksis viser det sig ofte udfordrende at designe fælles forståelser og processer for landskabernes transformation. Der opstår spændinger mellem eksisterende brug, nye mål og de mange aktører, som skal involveres.

Udfordringerne spænder fra praktisk organisering og koordinering til spørgsmål om lederskab, deltagelse og skala: Hvilket niveau skal initiere og eje forandringen – det lokale eller det nationale?

Der er også betydelige udfordringer i selve implementeringen. Mange landbrug står i dag med komplekse driftsmæssige valg, og der er behov for løsninger, der samtidig skaber økonomisk mening, værdi for klima og biodiversitet – og bidrager til at holde liv i de åbne landdistrikter.

Skal identificere de strukturelle barrierer

I dette spændingsfelt opstår også muligheder. Små succesfulde forandringer kan få stor betydning og demonstrere retninger for en bredere omstilling. Men det kræver, at vi i hvert tilfælde får identificeret de strukturelle barrierer – og skabt rum for samarbejde.

Figur 1 viser, at både drifts- og ejerformerne i dansk jordbrug er under hastig forandring, og de kommende års beslutninger og valg er afgørende for jordbrugslandskabets udformning fremover. 

Som til enhver tid er uddannelse, rådgivning og videnskab(7) centrale for en bæredygtig udvikling, og det er en stor berigelse, hvordan vi som fagligt fællesskab kan være med til at præge de danske landskaber og den fælles fremtid, vi alle er en del af. 

En bæredygtig implementering af store forandringer i landskabet understreger i den grad behovet for nye kompetencer.

De vigtige paradigmeskift kræver tværvidenskabelige samarbejder, nye teknologier og ageren i en ny politisk virkelighed – med nye mål for landbruget og nye, spændende udfordringer for den fortsatte uddannelse og kompetenceudvikling på vores felt.