Urørt skov til uhørt lav pris sikrer ikke bedre biodiversitet

I slutningen af oktober blev den danske natur cirka 30.000 ha urørt skov rigere. Her udpegede Regeringen og aftalepartierne bag Na¬tur- og biodiversitetspakken i alt 385 statssko¬ve til urørt skov. De nye udpegninger af urørt skov skete som led i Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020
”Vi mere end fordobler det nuværende areal af urørt skov. Her vil der ikke længere være skovdrift, og der kommer mere plads til insekter og det fugleliv, vi gerne vil have mere af. Og så vil der komme endnu mere spændende naturoplevelser til danskerne,” udtalte miljøminister Lea Wermelin i forbindelse med udlægningen.
Med den nye udpegning når partierne op på at etablere 55.000 ha urørt skov. Dermed er der også tale om det største udlæg af urørt skov i danmarkshistorien.
De nyudpegede 30.000 ha urørt skov ligger især i det østlige Danmark samt på Jyllands østkyst. De kommer til at blive indfaset over seks år, for at give skovindustrien mulighed for at omstille sig.
”Udgangspunktet har været de statslige arealer, og her har vi valgt dem, der har været højt biodiversitetspotentiale. Så det har været en faglig vurdering, hvordan de 30.000 skal fordele sig. Men der er behov for et fagligt arbejde, der kan hjælpe os med, hvor det giver mest menig at lave den næste store udpegning af urørt skov”, slog Lea Wermelin fast.

Politikerne ignorerer forskernes anbefalinger

Spørger man fagfolkene, hvor indsatsen med udlægningen af urørt skov skal ligge for at fremme mest biodiversitet for færrest penge, er svaret dog allerede klart.
I 2016 udgav en række forskere fra København Universitet rapporten ‘Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove’. Her lød konklusionen, at man burde fokusere den primære indsats på udlægning af urørt skov i private skove.
“En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 pct. af det samlede statsskovareal”, lød konklusionen i rapporten.
Alligevel har Regeringen valgt at se bort fra forskernes anbefalinger og i stedet indtil videre udlagt al den urørte skov på Naturstyrelsens arealer.
I den oprindelige vedtagelse af natur- og biodiversitetspakken lagde politikerne ellers op til, at 20.000 ha privat skov på sigt skulle udlæggestil urørt skov. Men intet tyder på, at de private
skove kommer i spil. Og det er selv om de såkaldte følgegrupper for urørt skov har påpeget vigtigheden af at fokusere biodiversitetsindsatsen via urørt skov på private arealer.
I et notat fra møder i de to følgegrupper for urørt skov primo juni 2021, kan man læse følgende:

”Forskerne (alle) mener, at dansk biodiversitet i skov ikke bliver sikret, hvis private arealer ikke inddrages i høj grad i udpegningen af urørt skov, og at det er vigtigt med god geografisk spredning, idet de mest oplagte statsskove allerede er udpeget til urørt.” Erik Buchwald, der er forstfuldmægtig ved Naturstyrelsen, siger:
“Politikerne har tydeligvis valgt, at indsatsen skal gå stærkt. De vil signalere, at udlægningen af urørt skov er vigtigt og haster. Og så har de valgt at lave en stor indsats hurtigt. Det kan kun lade sig gøre ved at fokusere på de statslige arealer. Man skal bare være opmærksom på, at det samfundsøkonomisk ikke er den mest omkostningseffektive måde at gøre det på. I sin p.hd.-afhandling fra 2018 kortlagde Erik Buchwald, hvor i statens skove og naturområder, der findes truede arter, baseret på 22 mio. observationer med fokus på såkaldte 2020-måls-arter. Det vil sige arter, som er truet på dansk, europæisk eller globalt niveau, og som bl.a. Danmark har forpligtet sig til at beskytte.

Konklusionen var godt nyt for dyre-, svampe-, og plantelivet i statens skove. Kortlægningen viste nemlig, hvor i statsskovene det var relevant at udlægge urørt skov – nemlig godt 15.000 ha placeret dér, hvor de truede arter har behov for det. Skal man for alvor få biodiversitet for pengene, skal urørt skov altså etableres i private skove.

Som Erik Buchwald formulerer det:
“Du kan jo omlægge nok så mange af Naturstyrelsens arealer til urørt skov, men hvis de ikke indeholder truede arter, så hjælper indsatsen jo ikke meget. Man ville få meget mere for pengene samfundsøkonomisk ved at få de relevante private skove i spil.”

Private skovejere er glade for urørt skov

Private skove udgør 70 pct. af skovarealet i Danmark, og historisk set har der været stort fokus på naturbevarelse og jagt på disse arealer, hvilket giver bedre forhold for biodiversiteten
sammenlignet med statens arealer. “Skovstatistikken anslår, at der ligger omkring 30.000 ha skov urørt hen på private arealer. Men de er jo ikke beskyttet som urørt, og skal biodiversiteten sikres, bør man lave nogle aftaler om, at de her områder bliver ved med at være urørte, også selv om de skifter ejere. Det ville i mine øjne være mere effektivt for naturbevarelsen”,
siger Erik Buchwald. Siden juli 2017 har private skovejere haft mulighed for at søge om betaling til udlæg af urørt skov gennem en national støtteordning. Og interessen for at omlægge kommerciel skovdrift til urørt skov er stor hos de private skovejere. Samlet set er der givet tilsagn til 601 ha urørt skov på private arealer. Naturpakken har et mål om at nå 900 ha privat urørt skov, og med årets tilsagn er 2/3 af målet nået på kun tre år, hvis alle ejerne accepterer den tilbudte betaling. Dette viser, at mange af de private skovejere af frivillighedens vej gerne vil udlægge urørt skov, når de mener, at deres arealer er velegnede – og når de får en fornuftig betaling for deres ydelse. Det vil dog kræve langt flere økonomiske midler, end de knap 900 mio., Regeringen har sat af til udlægningen af urørt skov for at kompensere de private skovejere foren omlægning.

Forud for den nye udpegning af de 30.000 ha urørt skov, har politikerne allerede udpeget ca. 25.000 ha, ligeledes på statens arealer. For at nå op på den samlede målsætning for urørt skov på 75.000 ha skal politikerne altså udpege yderligere 20.000 ha. I et svar til JA Aktuelt skriver Miljøministeriet, at prissætningen på udlægningen af urørt skov ligger et sted mellem 2.000 og 2.200 kr. pr. ha. De fortæller også, at den gennemsnitlige tilskudssats under ordningen for omlægning af privat skov til privat urørt skov historisk set har ligget på ca. 100.000 kr. pr. ha. Det vil altså koste Regeringen en engangspris på omkring to mia. kr., hvis de sidste 20.000 ha urørt skov skal udlægges i private skove. For slet ikke at tale om de tabte omkostninger i skovproduktion som omlægningen til urørt skov kommer tilat koste samfundet. Niels Juhl Bundgaard Jensen er tidligere statsskovrider og medlem af foreningen ’Bevar de danske skove’. Han vurderer, at omlægningen af de i alt 75.000 ha. til urørt skov vil koste det danske samfund et sted mellem 5 og 15mia. kr. i tabt produktion over tid. Ved udgangen af 2020 anslog Niels Juhl
Bundgaard Jensen priserne pr. kubikmeter træ til 300 kr. ud fra midtjyske priser på primært nåletræ. Når store dele af de urørte skove samtidig skal udlægges i østdanske løvskove, så stiger
prisen dog pr. kubikmeter. Samtidig er træpriserne i 2021 steget med 40-50 pct., hvilket også øger tabet ved udlæg af urørt skov, forklarer han. Niels Juhl Bundgaard Jensen slår dog fast,
at der er tale om et groft skøn, idet det er uklart, præcist hvor de 75.000 ha urørt skov skal placeres henne. Lægges arealerne på lavproduktive jorder bliver tabet mindre, end hvis den urørte
skov placeres på højproduktive jorder i Østdanmark. På trods af disse usikkerheder er den tidligere statsskovrider dog ikke i tvivl om, at den politiske manøvre får store konsekvenser.

“Udlægning af urørt skov, i det omfang Regeringen lægger op til, er rigtig skidt for både økonomi og beskæftigelse, såvel i skovene som i følgeerhvervene, såsom skoventreprenører og savværker.” Niels Juhl Bundgaard Jensen er altså enig med Erik Buchwald i, at fokuseringen på udlægning af urørt skov på statens arealer er forkert, hvis formålet er at styrke biodiversiteten mest omkostningseffektivt. “Hvis vi skal styrke biodiversiteten i de danske skove, skal vi jo fokusere indsatsen der, hvor arterne trænger til hjælp, og det er ikke i statsskovene. Hvis man bare lægger alt fokus på statsskovene og krydser fingre for, at det hele går godt, så agerer man ikke blot kluntet og uovervejet. Man bruger også unødigt mange penge pånoget, som ikke har nogen reel effekt,” siger han. Faktisk mener Niels Juhl Bundgaard Jensen, at rygterne om biodiversitetens enorme tilbagegang i de danske skove, er stærkt overdrevet og misvisende.
Ud over Erik Buchwalds kortlægning af biodiversiteten på Naturstyrelsens arealer fra 2018, der viste visse fremgange, tegner den seneste Skovstatistik for 2020 også et positivt billede for biodiversiteten i de danske skove. Her kan man bl.a. læse, at andelen af énetagerede bevoksninger er faldende, mens andelen af bevoksninger med to eller flere etager er stigende. Sidstnævnte vil typisk indeholde flere artstyper og dermed altså en rigere biodiversitet.

"Hele beslutningen om at udlægge de mange hektar statsskov i urørt tilstand virker enormt forhastet, og jeg tvivler meget på, at det er skovdriften, der presser biodiversiteten i skovene, sådan som man påstår”, siger Niels Juhl Bundgaard Jensen.Den biodiversitet, som vi i dag finder i mange statsskove, er skabt af og i samklang med en skovdrift, der er ført gennem mange årtier, siger den pensionerede statsskovrider.

"Måden, politikerne griber tingene an på, er helt forkert, effekten alt for usikker og prisen alt for høj. Urørt skov er ikke løsningen på alle arters problemer, og det er rewilding heller ikke. Evidensen mangler,” slutter han.

Interessen for at omlægge kommerciel skovdrift til urørt skov er stor hos de private skovejere. Hvis vi skal styrke biodiversiteten i de danske skove, skal vi jo fokusere indsatsen der, hvor arterne trænger til hjælp, og det er ikke i statsskovene. Forud for den nye udpegning af de 30.000 ha urørt skov, har politikerne allerede udpeget ca. 25.000 ha – alle på statens arealer. For at nå den samlede målsætning for urørt skov på 75.000 ha skal der udpeges yderligere 20.000 ha. Det vil koste Regeringen ca. to mia. kr., hvis de skal udlægges i private skove.